En overenskomst er en aftale

Jeg har ikke noget problem med at holde den aftale vi lavede ved overenskomsten i 2008 om, at lønnen på det offentlige område skal følge lønudviklingen på det private område. Teknisk set, taler vi om reguleringsprocenten på de 0,8 %.

Det er heller ikke noget problem at holde fast i vores aftale, når lønudviklingen bliver negativ på det private område og lønnen på det offentlige område følgelig også bliver negativ. En aftale er en aftale, og sagen er jo også den, at priserne følger med.

Men det er et problem, at vores overenskomster skal bruges til den økonomiske ”genopretning”, når vi samtidig eller nærmest forlods kommer til at betale indirekte ved, at det maksimale fradragsbeløb for fagligt kontingent nu fastsættes til maks. 3.000 kr. En aftale er og bør blive ved med at være en aftale, og den bør ikke udhules af politiske indgreb uden for aftalesystemet. Det er ikke bare pengene, men selve aftalesystemet, der spændes for.