Oplever du problemer i dit psykiske arbejdsmiljø, kan sikkerhedsrepræsentanten måske hjælpe dig. Du kan også tage kontakt til din tillidsrepræsentant, som kan rådgive dig og evt. involvere sig i det videre forløb. I nogle tilfælde kan det ligefrem være nødvendigt at tale med lægen om en sygemelding eller en arbejdsskadeanmeldelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi vil hurtigst muligt sætte en time af til en samtale med dig. Under samtalen finder vi ud af, hvordan dine problemer kan afhjælpes, og vi rådgiver dig i forhold til det videre forløb. Er der behov for det, tager vi senere en opfølgende samtale. Det er desværre ikke muligt for os at tage kontakt til en arbejdsgiver eller at anmelde en evt. arbejdsskade.