1. oktober 2010 trådte nye regler for organiseringen af arbejdsmiljøet i kraft.Med de ændringer som er kommet med de nye regler om arbejdsmiljøorganisationen skal der fremover ses på arbejdsmiljøet i en bredere forstand dvs. incl. psykisk arbejdsmiljø, hvor man hidtil har fokuseret mest på fysisk arbejdsmiljø og sikkerhed.
Arbejdstilsynets nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed konkretiserer hvorledes arbejdsmiljøet skal placeres centralt og intergreres i vriksomhedens processer. Det gælder både på det strategiske niveau, hvor ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter mindst en gang om året skal lave en årsplan for arbejdsmiljøarbejdet og på det operationelle niveau, hvor de daglige arbejdsmiljøopgaver udføres.
På virksomheder med flere end 35 ansatte varetages det strategiske af arbejdsmiljøudvalget og det operationelle af arbejdsmiljøgrupperne.
Du kan læse bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed ved at klikke her: http://www.at.dk/AT/AT/REGLER/Bekendtgorelser/S/Samarbejde-om-sikkerhed-og-sundhed-1181.aspx