CV

CV, curriculum vitae og dataliste er betegnelsen for en kronologisk oplistning af dine tidligere erfaringer samt andre faktuelle oplysninger som du ønsker medtaget i vurderingen af din baggrund for din jobsøgning. 

CV’et vedlægges din ansøgning og fungerer som baggrundsoplysninger for ansætterne.  

Vi anbefaler, at du skriver dit CV i omvendt kronologisk orden, og at du inddeler dine oplysninger i emneområder. Det gør CV’et let at læse for ansætteren. En måde at inddele et CV på kunne være:

CV’et kan også have andre emneinddelinger som Sprog, IT-kendskab og Publikationer. Det er vigtigt, at du laver de emneinddelinger, som bedst beskriver dine kvalifikationer og erfaringer. 

Vær opmærksom på at stille dit CV pænt op, f.eks. med årstal yderst til venstre. Brug tabulator til indryk til den tilhørende tekst. Et pænt opstillet CV kommunikerer ordenssans.

Personlige oplysninger

Begynd dit CV med de personlige data: fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail, fødselsår og civilstand.

Uddannelse

Her skriver du dine uddannelsesmæssige data. Det kan være en god ide under din kandidateksamen at skrive specialetitel og praktiksted. Især som  nyuddannet, er det en del af dit erfaringsgrundlag.

Erhvervserfaring

Vær opmærksom på at du ikke blot skal opliste erhvervserfaringer, som stammer fra psykologarbejde, men også de erfaringer du har fra andre ansættelser. Især hvis du er nyuddannet, kan erfaringer fra studietiden være relevante af få med,. Du kan gennem disse dokumentere personlige kvalifikationer (se afsnit om personlige kvalifikationer).

Andre relevante erfaringer

Her kan du opliste erfaringer, som du har opnået gennem andre aktiviteter end arbejde. Det kan være højskoleophold, rejser, organisationserfaringer, bestyrelsesarbejde oa.

Kursusliste

Vær opmærksom på, at et kursus er et undervisningsforløb af kortere varighed, som fornyer din viden eller udvider din viden på et bestemt område.
Vær opmærksom på, at kun kurser som er taget efter din kandidateksamen regnes med som efteruddannelse.

Fritid

Det er en smagssag, om du vil have en selvstændig overskrift til dine fritidsinteresser. Du kan også skrive dem under andre relevante erfaringer.
I mange psykologjobs er det ikke blot de faglige kvalifikationer, men også psykologen som person  man ønsker at vurdere inden ansættelsen, derfor kan fritidsinteresser også have relevans i en psykologs CV.