Barselsudligning

Formålet med at etablere barselsudligningsordninger er, at forhindre at kvinder bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet. Det er hensigten med ordningen at sikre, at barselsorlov og de udgifter det medfører for arbejdsgiver ikke kommer til at udgøre en barriere mod ansættelse af kvinder.
Der er barselsudligningsordninger indenfor staten, for kommuner og regioner samt for privatansatte.
Der er endnu ikke udligningsordning for selvstændige, men der arbejdes på at det i regering og Folketing.

Barselsudligning indenfor kommuner og regioner 
Ved overenskomstforhandlingerne på KTO-området i 2005 blev der indgået en aftale om barselsudligning, med det formål at forhindre diskrimination af kvinder ved ansættelser. Aftalen er en intern udligningsordning i kommunen/regionen som indebærer, at de udgifter, en arbejdsplads i en kommune/region har i forbindelse med en medarbejders barsels- eller adoptionsorlov, nu udlignes på tværs af samtlige arbejdspladser i kommunen/regionen. Dermed kommer udgiften ikke til at belaste den enkelte arbejdsplads. 

Helt sikret mod udgifter er arbejdspladserne dog ikke: Aftalen indebærer, at der bliver refunderet minimum 80% af forskellen mellem den barslendes/adoptantens løn og den dagpengerefusion, som arbejdsgiver får fra bopælskommunen eller alternativt 80% af forskellen mellem en vikars løn og dagpengerefusionen - eller en kombination af de to.
På grund af udligningsordningen minimeres risikoen for, at kollegerne skal løbe stærkere i barselsperioden. Den solidariske fordeling af udgifterne til løn under barsel giver nemlig bedre muligheder for at ansætte vikarer på den enkelte arbejdsplads. Der er dog ikke tale om en pligt til indenfor kommuner/regioner at ansætte vikarer, men Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at man som arbejdsgiver i videst mulige omfang vikardækker.
 
Udligningsordningen trådte i kraft i kommuner og regioner den 1. januar 2007

Barselsudligning indenfor staten
Se Cirkulære om Barselsfonden, CIR nr. 9136 af 29/03/2005 på Personalestyrelsens hjemmeside.

Til dækning af udgifter ved ansættelse af vikar under en medarbejders barsels- eller adoptionsorlov er der på finansloven afsat en bevilling, Barselsfonden. Institutioner i staten, som er omfattet af ordningen kan fra Barselsfonden få refunderet et beløb til dækning af vikarløn, hvis de ansætter en vikar under en medarbejders lønnede orlov.

Refusionsbeløbet udgør forskellen mellem vikarens løn og dagpengerefusionen fra kommunen – dog maksimalt forskellen mellem den orlovshavendes løn og eventuel dagpengerefusion.

Det er en betingelse for at en statslig arbejdsgiver kan få refusion, at der ansættes en vikar. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være i den orlovshavendes funktion. Det er lovligt at besætte med intern funktion, så ydes refusionen til den vikar, der bliver ansat i den stilling, som herved bliver ledig.