En kundeklausul betyder, at du ikke må have erhvervsmæssig forbindelse med din tidligere arbejdsgivers kunder og/eller andre forretningsmæssige forbindelser, herunder eventuelt arbejde hos den pågældende kunde efter du er stoppet i jobbet.
Til forskel fra konkurrenceklausuler forhindrer en kundeklausul dig ikke i at arbejde i en konkurrerende virksomhed, men den afskærer dig fra at arbejde med en bestemt kundekreds eller en bestemt kreds af andre forretningsforbindelser.
Ligesom konkurrenceklausulen begrænser en kundeklausul dine muligheder for at bruge din faglige viden eller særlige brancheindsigt, efter du er stoppet i et job, og derfor er den med til at nedsætte din værdi på arbejdsmarkedet. Når du forhandler om indholdet af en klausul, forhandler du i realiteten også om dine fremtidige jobmuligheder.
Derfor er det vigtigt ikke at acceptere en klausul, der er for upræcis og for bredt formuleret. Du bør i stedet forhandle dig til en klausul, der i mindst muligt omfang begrænser dine fremtidige erhvervsmuligheder.
Klausulen gælder hvis:
I modsætning til konkurrenceklausulen gælder en kundeklausul alle former for opsigelse, d.v.s. både når du selv siger op eller bliver sagt op af arbejdsgiveren (f.eks. p.g.a. omstrukturering, rationalisering m.v.). Der er dog intet i vejen for, at du forsøger at forhandle dig frem til, at klausulen kun skal gælde i de situationer, hvor du er årsag til, at ansættelsesforholdet stopper – d.v.s. hvis arbejdsgiveren opsiger dig. Vær opmærksom på at arbejdsigver til enhver tid kan opsige kundeklausulen med en måneds varsel.
Hvordan kundeklausuler kan begrænses:
I funktionærloven kan du læse om, hvilke begrænsninger, kundeklausulen kan omfatte – nemlig ”egne kunder” eller kunder, som der er en særlig aftale for. Hvis denne særlige aftale er meget omfattende, kan klausulen i realiteten omfatte alle virksomhedens kunder.
Derfor er det vigtigt at begrænse kundebegrebet i selve klausulen og gøre det så præcist som muligt.
Derfor bør du i forhandlingen med din arbejdsgiver forsøge at gøre klausulens indhold tydeligt: Forsøg at få udarbejdet en liste med navnene på de (få) kunder, som du vil have den tætteste forretningsmæssige forbindelse med, og som har størst betydning for virksomheden.
Hvis arbejdsgiveren ikke accepterer det, så forsøg kun at få kundebegrebet til at gælde: