Pension

Skal jeg indbetale til en pensionsordning

Hvis din arbejdsgiver ikke har en overenskomst, er det frivilligt for dig, om du vil indbetale til en pensionsordning.

Dansk Psykolog Forening anbefaler, at du så tidligt som muligt starter en pensionsopsparing.

Hvordan indbetaler jeg

Pensionen skal ligesom lønnen aftales med arbejdsgiveren. I kontrakten skal der derfor stå, om lønnen indeholder pension, og i givet fald om arbejdsgiveren skal betale en andel hertil ud over lønnen. 

Med nedsættelse af pensionsalderen fra 67 til 65 år, bør du i god tid indbetale minimum 15 % af din løn til pension gennem hovedparten af dit arbejdsliv. Det er vores erfaring, at pensionen hos de fleste private arbejdsgivere ligger under dette. Det er derfor vigtigt, at lønnen er på et niveau, som giver dig mulighed for at indbetale et tilstrækkeligt beløb til en pensionsordning.
Til sammenligning er pensionen på det kommunale område 17,5 % og på statens område 17,1 %, som betales af arbejdsgiver ud over den aftalte løn.

Hvor skal min pension indbetales

Hvis der ikke er en overenskomst på din arbejdsplads eller overenskomsten ikke indeholder aftaler for, pensionen skal indbetales, er det frit for dig at vælge, hvor din evt. pension skal indbetales. 

De fleste psykologer har en pensionsordning i MP Pension (tidligere Magistrenes Pensionskasse). Pensionsordningen i MP indeholder, ud over en alderspension, også en invaliditetsydelse samt en udbetaling ved død.

Da alle værdierne i MP går til medlemmerne og ingen andre skal tjene på pensionsordningen, og da du har indflydelse på pensionskassens ledelse, både direkte og som medlem af Dansk Psykolog Forening, anbefaler DP medlemskab af MP.

Fandt du ikke, hvad du søgte?


Kontakt os

Send os en mail: Eller ring til os: 35 26 99 55


For konkrete spørgsmål om din pension:

Læs mere om pension på www.mppension.dk.

www.mppension.dk/minmppension kan du se din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen.
www.mppension.dk/mpgf2012 kan du melde dig til generalforsamlingen og afgive elektronisk fuldmagt, hvis du er forhindret i at møde op.


Eller søg konkret information og rådgivning i dit pensionsselskab.
Det kan også være en god idé at undersøge pensionsordninger og sammenligne selskaber på nettet generelt.