Dansk Psykolog Forening, Kommunernes Landsforening (KL) og Københavns og Frederiksberg kommuner har med virkning fra den 1. juni 2005 indgået en aftale for samarbejdet mellem psykologer og kommuner i sociale sager. Vejledning Parterne har udarbejdet en vejledning, som ud over at præcisere ydelsestyperne beskriver lovgrundlaget for udveksling af informationer mellem kommunen og psykologen samt giver forslag til retningslinjer for dialog og samarbejde mellem parterne. Til brug for kommunens rekvisition, psykologens besvarelse og afregning er der udarbejdet forskellige blanketter. Honoraraftale Herudover har parterne den 1. juni 2005 indgået en honoraraftale, der angiver hvordan de enkelte psykologydelser tidsfastsættes og honoreres. Det er aftalt, at grundhonoraret pr. 1. april 2008 er 838,63 kr. og pr. 1. april 2009 stiger til 891,00 kr. Næste regulering er den 1. april 2010.Honoraraftalen indeholder aftale om honorar for følgende ydelser: attestation, aktuel situation og vurderinger.For alle andre ydelser kan psykologen selv fastsætte sit honorar.Generelt om vurderinger: Hvis psykologen enten før igangsætnng af vurderingsprocessen eller i tilknytning til igangsat vurderingsforløb finder, at situationens kompleksitet vil kræve en egentlig undersøgele som grundlag for at foretage den ønskede vurdering, skal psykologen kontakte kommunen med henblik på at indgå en aftale herom. I særligt komplicerede sager, f.eks. hvor klientens situation og funktionsniveau er meget kompliceret, bør der være adgang til at aftale supplerende konsultationer for at sikre den fornødne nuancering af vurderingsgrundlaget.Blanketterne Blanketterne anskaffes af kommunen, der i forbindelse med anmodninger fremsender den relevante attest samt afregningsbilag til psykologen. Når den elektroniske kommunikation mellem psykologen og kommunen er opbygget, kan der indgås en aftale om, at psykologen vederlagsfrit vil kunne installere attesterne samt afregningsbilaget på sin pc. Se nærmere herom i vejledningen side 28.