Hvordan vælger man en TR

En vejledning til valg af tillidsrepræsentant

Hvordan vælger man tillidsrepræsentant?

 Når der skal vælges en TR er der enkelte regler som skal følges :

1. Der skal indkaldes til et møde, hvor der blandt psykologerne skal vælges en tillidsrepræsentant og en suppleant. Valget kan foretages ved håndsoprækning eller anonymt ved sedler med kandidatens navn på.

2. Når tillidsrepræsentanten og –suppleanten er valgt skal valget anmeldes. Det gøres ved at udfylde en anmeldelsesblanket og sende/e-maile den til Dansk Psykolog Forening.

Dansk Psykolog Forening sender den herefter til din arbejdsgiver til godkendelse. Hvis arbejdsgiveren ikke protesterer over valget inden 3 uger er du automatisk godkendt.

3. Når valget er endeligt vil den valgte tillidsrepræsentant modtage al relevant materiale til varetagelse af TR-funktionen og blive inviteret til at deltage i kursusaktiviteterne for tillidsrepræsentanter.