Kontakten med DP

Tillidsrepræsentanten er foreningens lokale repræsentant, hvilket indebærer, at han/hun er bemyndiget til at forhandle løntillæg til psykologer (bortset fra ledende psykologer og chefer) på foreningens vegne. Derudover er tillidsrepræsentanten talerør for psykologkollegerne og bistår dem i forbindelse med samarbejdsproblemer eller lignende.

Sekretariatet bistår tillidsrepræsentanterne gennem

  • Skriftlig information på foreningens hjemmeside og i TR-Nyt
  • Kurser og møder rundt om i landet
  • Direkte rådgivning hos konsulenterne
  • Konkret bistand i særligt vanskelige sager

I afskedigelsessager tager sekretariatet over.

For at kunne rådgive så godt som muligt skal foreningen have opdaterede oplysninger om arbejdspladserne. Derfor skal tillidsrepræsentanterne informere sekretariatet om indgåede lønaftaler, ændringer i valggrundlag, organisationsændringer og andet, der er relevant for foreningen.