Tillidsrepræsentanten spiller ved sygdom hos kolleger en central rolle for at sikre den sygemeldtes tryghed og rettigheder. Formålet er som udgangspunkt at kunne fastholde den sygemeldte kollega – eller alternativt at sikre medlemmets rettigheder ved fratræden. Tillidsrepræsentanten kan trække på viden hos sin kontaktkonsulent i DP.
Kontakt mellem arbejdsplads og den sygemeldte Anmeldelse af sygefravær Dokumentation for sygdom Tro- og love erklæring Mulighedserklæring Lægeerklæring/friattest Sygesamtale Fastholdelsesplan Sygedagpenge opfølgning fra kommunen Delvis raskmelding Dagpenge refusion til arbejdsgiveren Forlængelse af sygedagpenge Aftale om job på særlige vilkår Fleksjob Kontakt til pensionskassen Kritisk Sygdom Inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen Tillidsrepræsentantens rolle
På mange arbejdspladser beskriver personalepolitikken procedurerne med sygdom, herunder om sygemelding, kontakt mellem arbejdsplads og den sygemeldte i form af sygesamtaler mv. I sygedagpengeloven er der en række regler om kontakten mellem arbejdspladsen og den sygemeldte og regler for dokumentation for sygdom. Det er en vigtig opgave for tillidsrepræsentanten at være med til at sikre, at den sygemeldte overholder reglerne.
En medarbejder skal jf. sygedagpengelovens § 35 anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst mulig og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalepoltikker el. lign. er fastsat en anden frist.
Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald. En ansat har derfor lov til at have fravær fra arbejdet på grund af sygdom. Arbejdsgiveren kan benytte sig af følgende muligheder for at sikre dokumentation for, at medarbejderen er syg:
• Tro- og loveerklæring, hvor den ansatte bekræfter sygdommen med sin underskrift• Mulighedserklæring • Lægeerklæring (Friattest)
Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed.
Ifølge sygedagpengelovens § 36 kan arbejdsgiveren forlange, at medarbejderen inden for en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at modtage en skriftlig sygemelding på 2. fraværsdag. Dog kan arbejdsgiveren kræve den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
Ifølge sygedagpengelovens § 36a kan arbejdsgiveren forlange en lægeerklæring i form af en mulighedserklæring. Erklæringen skal afgives på en godkendt blanket. http://www.ams.dk/Reformer-og-indsatser/Indsatser/~/media/AMS/Dokumenter/Reformer%20og%20Insatser/Indsatser/sygedagpenge/Mulighedserklaeringpdf.ashx Arbejdsgiveren kan forlange erklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i medarbejderens sygeforløb eller på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.
Formålet med erklæringen er at fastholde medarbejderen i arbejde. Arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel kan ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen være en dags varsel. På mødet udfylder arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab første del af erklæringen (punkterne 1-6). Hvis medarbejderen er på arbejde, kan arbejdsgiveren indkalde til samtale samme dag. Det afgørende er hensynet til den sygemeldtes helbredstilstand. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen, hvis sygdommen tillader det. Samtalen kan afholdes telefonisk.
Vi anbefaler at tillidsrepræsentanten inddrages i samtalen om mulighedserklæringen.
Medarbejderen medbringer erklæringen til lægen, som udfylder side 2 (punkterne 7-10) og giver sin lægefaglig vurdering.
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår arbejdsgiveren skal have erklæringen. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at fx 14 dage kan være et rimeligt varsel, da der også skal beregnes tid til at medarbejderen kan få en tid hos lægen. Det vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der er et rimeligt varsel. Der er med mulighedserklæringen imidlertid ikke lagt op til ændret praksis for udarbejdelse af en lægeerklæring til en arbejdsgiver. Fristen for en mulighedserklæring svarer til fristerne for de tidligere lægeerklæringer. Beskæftigelsesministeriet anbefaler, at mulighedserklæringen for eksempel anvendes i følgende situationer:
• Længerevarende sygefravær pga. stress • Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til • bevægeapparatet • Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation • Fravær i forbindelse med graviditet • Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring • Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer • Hyppigt sygefravær med uklar årsag
Erklæringen betales af arbejdsgiveren. Der er ikke en fast takst for, hvad en mulighedserklæring koster, men ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen udsteder lægen i de fleste tilfælde en regning på som regel ca. 500 kr., hvad der svarer til en konsultation.
En arbejdsgiver kan med henvisning til ansættelsesretten kræve dokumentation for, at en ansats fravær skyldes sygdom. I tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation for, at et fravær skyldes sygdom, anvender lægerne en friattest. En friattest kan eksempelvis benyttes i følgende situationer:
• Sygemeldte ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver • Sygemelding i opsigelsesperiode • Sygemelding under ferie • Afskedigelsessituation • Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring
Der vil være gråzoner, hvor det er uklart hvilken form for lægeerklæring, der vil være mest anvendelig.
Med virkning fra 4. januar 2010 skal arbejdsgiveren ifølge sygedagpengelovens § 7a indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Indkaldelsen til samtalen skal ske på den mest hensigtsmæssige måde i form af telefonsamtale, e-mail eller lignende og med et rimeligt varsel. Samtalen skal holdes senest 4 uger fra den første sygedag. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Den ansatte har mulighed for at sige nej til at deltage. Det er vigtigt, at der er dokumentation for, at den sygemeldte melder fra til en samtale.
Arbejdsgiveren er dog ikke pligtig til at indkalde til samtalen, hvis den sygemeldte er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter første sygedag.
Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen om resultatet af samtalen.
Det er vores erfaring, at manglende kontakt med arbejdspladsen i sygefraværsperioder kan fremskynde en eventuel opsigelse fra arbejdsgiverens side.
Den sygemeldte er ikke forpligtiget til at oplyse om sygdommens art.
Ifølge sygedagpengelovens § 7b kan den sygemeldte bede om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis den sygemeldte ikke forventer at vende tilbage til arbejdet inden for 8 uger regnet fra 1. sygedag. Arbejdsgiveren og medarbejderen udarbejder fastholdelsesplanen sammen. I planen beskrives, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Medarbejderen kan når som helst i sygeforløbet bede om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan afslå, at der skal udarbejdes en fastholdelsesplan.
Medarbejderen skal tage planen med til den førstkommende opfølgningssamtale hos kommunen, hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en plan for fastholdelses.
Kommunen skal følge op på sagen inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag, hvis: • den syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående • sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb
Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned, jf. sygedagpengeloven § 13, stk. 2.
I sager, hvor der er risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko for den syges arbejdsevne skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.
Kommunen og den syge holder alle opfølgninger som individuelle samtaler. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, sygedagpengelovens § 15, stk. 3, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen. Opfølgningssamtalen kan, hvis sygdommen forhindrer fremmøde, ske telefonisk.
Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.
I forbindelse med første opfølgning skal der tages kontakt til arbejdspladsen for at tage en dialog om mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen, jf. sygedagpengelovens § 15, stk. 7.
Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen skal i alle sager sikre, at den syge genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.
Kommunen skal som led i at fastholde sygemeldte arbejde for en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Kommunen skal også understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet, jf. sygedagpengelovens § 17.
Som udgangspunkt beslutter kommunen, virksomheden og den sygemeldte en gradvis tilbagevenden i enighed. Kommunen kan fremme en gradvis tilbagevenden ved efter aftale med den sygemeldte at drøfte mulighederne med virksomheden. Kommunen kan også i mere komplicerede sager medvirke til at afholde en rundbordssamtale med den sygemeldte, virksomheden (leder og evt. tillidsrepræsentant eller anden faglig repræsentant), kommunen og evt. den praktiserende læge.
Kommunen kan tage initiativ til en drøftelse med virksomheden og den sygemeldte, hvis der er uenighed mellem den sygemeldte og virksomheden om mulighederne for en gradvis tilbagevenden, kan kommunen efter aftale med den sygemeldte forsøge at bidrage til enighed.
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren udbetaler som nævnt løn til ansatte ved sygefravær. Efter 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag udbetaler kommunen sygedagpengerefusion til arbejdsgiver.
En arbejdsgiver kan ved aftale med en medarbejder få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som medarbejderen har ret til fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, jf. sygedagpengelovens § 56. Aftalen skal indgås med medarbejderens bopælskommune.
Aftalen kan indgås,
1) når sygdomsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år, 2) når medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende, og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller 3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af medarbejderens opholdskommune. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når fraværet på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage.
Kommunen træffer afgørelse jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1 og 2 om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen, når:
1) det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger til afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og lægen at den sygemeldte ville kunne genoptage beskæftigelsen inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden
4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det er endnu ikke endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller 7) der er indledt en sag om førtidspension.
Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Aftalen omfatter dels allerede ansatte, hvis erhvervsevne er forringet af helbredsmæssige og/eller sociale årsager, så de ikke fuldt ud kan leve op til de sædvanlige krav, der stilles på arbejdspladsen og dels udefrakommende personer med dokumenteret nedsat erhvervsevne. Se mere: http://www.personaleweb.dk/03Z4465889
Jobcentrene giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen har været afprøvet for at bringe eller fastholde pågældende i ordinær beskæftigelse. Læs mere: http://www.clh.dk/index.php?id=1473
Ved sygdom ud over 3 måneder bør medlemmet kontakte sin pensionskasse med henblik på at undersøge mulighederne for at få udbetalt invalidepension, som evt. kan udbetales for en periode.
Forsikring ved kritisk sygdom sikrer medlemmer økonomisk hjælp, hvis de bliver ramt af en af de alvorlige sygdomme, der er nævnt i forsikringsbetingelserne.
Forsikringen i MP-Pension dækker over en række diagnoser, som du kan finde her: http://www.mppension.dk/PensionskassenMagistrePsykologer/Pension/Temaerompension/Gruppeforsikring/Visse-kritiske-sygdomme.aspx
Tillidsrepræsentanten skal samarbejde med arbejsmiljørepræsentanten, hvis tillidsrepræsentanten erfarer, at der er opstået sygdom i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø og ved anmeldelse af arbejdsskadesager.
Tillidsrepræsentanten har ved sygdom hos kolleger en central rolle for at sikre den sygemeldtes tryghed og rettigheder. Formålet er som udgangspunkt at kunne fastholde den sygemeldte kollega – eller alternativt at sikre medlemmets rettigheder ved fratræden.
DP anbefaler tillidsrepræsentanten:
• at sikre at der er dialog mellem arbejdsgiver og den sygemeldte • at råde og vejlede den sygemeldte ift. mulighedserklæringen • at rådgive den sygemeldte i udarbejdelsen af en fastholdelsesplan • at være med i dialog om delvis raskmelding • at deltage i rundbordssamtaler med den sygemeldtes kommune • at finde muligheder i det sociale kapitel for at fastholde medarbejderen • at den sygemeldte tager kontakt til pensionskassen ved sygefravær i over 3 måneder • at der ved kritisk sygdom tages kontakt til MP-Pension for afklaring om eventuel dækning