Som opfølgning på Lederundersøgelsen - hvor der bl.a. blev efterspurgt mere viden om strategisk ledelse – inviterer Ledersektionen til inspirationsdag for ledere med emnet:
Strategisk ledelse – styringsparadigmer for dig som psykologfaglig leder i den offentlige sektor
v/Leon Lerborg, Chefkonsulent, ekstern lektor og filosof, Professionshøjskolen Metropol.
De fremherskende styringsfilosofier i disse år går under betegnelsen new public management, hvor fokus er på målinger, kontrol, incitamentsstrukturer osv. På inspirationsdagen vil de forskellige styringsparadigmer blive perspektiveret og debatteret.
Programmet består af oplæg og refleksion samt en drøftelse af muligheder for netværksdannelse blandt ledere i foreningen.
Temadagen holdes mandag den 4. juni 2012, kl. 10 – 16 i DP’s lokaler i Stockholmsgade 27, København Ø.
Deltagelse er gratis, men af hensyn til bestilling af forplejning må du gerne tilmelde dig via Mit DP senest tirsdag den 29. maj 2012.