Børn, familier og samfund

Det er Dansk Psykolog Forenings opfattelse, at samfundet skal hjælpe mennesker, der er svage som følge af sygdom, eller fordi de står i en såbar social situation. Derfor arbejder foreningen for at fremme kvalitet og retssikkerhed for ydelser til borgere, der har behov for hjælp, behandling og andre tilbud fra det offentlige.

Dansk Psykolog Forening arbejder på at fremme psykologfaglige synspunkter og at synliggøre den psykologfaglige indsats. Nøgleord for foreningens politik er tidlig og tilstrækkelig indsats, forebyggende indsats, høj kvalitet i udredning og behandling.

Foreningen har først og fremmest fokus på børn, unge og familier med særlige problemer. Foreningen har bl.a. peget på, at der stort set ikke eksisterer ambulante psykologiske behandlingstilbud til børn, unge og familier. Alt for mange børn går rundt med ubehandlede problemer og lidelser. Det er foreningens opfattelse, at etablering af ambulante psykologiske behandlingstilbud kan sikre tidlig og tilstrækkelig indsats, samt forebygge at problemerne hos børn og familier vokser med senere foranstaltninger, psykiske og sociale problemer til følge.

Foreningen har desuden peget på behovet for forskningsprojekter, der kan kortlægge

  • Hvad vi ved om psykiske lidelsers årsag og udvikling hos børn samt en sikring af, at denne viden kommer til samfundets kundskab.
  • Den professionelle praksis på området i forhold til børns forskellige alderstrin.
  • Hvilke tiltag der kan iværksættes for at hjælpe familierne.