Neuropsykologi
Dansk Psykolog Forening har i 2001 udgivet en vejledning "Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser - specielt med hensyn til test". Vejledningen er udarbejdet af Selskabet Danske Neuropsykologer og henvender sig til både psykologer og rekvirenter af neuropsykologiske undersøgelser.
I retningslinjerne beskrives, hvordan ansvarlighed og god skik sikres ved neuropsykologiske undersøgelser, vurdering af testresultater, rapportering af undersøgelser og ved brug af de neuropsykologiske rapporter.
Vejledningen sætter fokus på brug af test, men det understreges, at test aldrig bør stå alene, og at ikke alle neuropsykologiske undersøgelser indbefatter formel testning.