Det vil gavne terapiens kvalitet og standens ry, hvis psykologens arbejde sker på et mere gennemsigtigt grundlag. To psykologer har forslag til modeller for løbende kvalitetssikring.
Af Lea Halsboe, stud.psych. & Max Bøhling, cand.psych., ph.d. Kognitiv Gruppen, Aarhus
Døren ind til terapirummet er lukket. Time efter time arbejder psykologen med klientens problemstillinger bag døren, medens det reelle udførte arbejde er skjult. Er det et problem? Det kan i hvert fald blive det, hvis det faglige niveau ikke er i orden. Bag den lukkede dør kan der nemlig uden konsekvenser udspille sig kvantitet frem for kvalitet, fordi det ikke er muligt at opdage det.Autorisationen er skruet sådan sammen, at psykologer kan opnå titlen uden at have fået supervision på det, som sker i rummet med klienten. Det svarer til, at vi tager et kørekort, uden at andre har set os køre bilen. Vi har blot fortalt andre, hvordan vi selv synes vi kører, og hvilke udfordringer vi selv ser som problematiske. Men der er aldrig nogen, som har tjekket vores køreevner.Videre har vores autorisation heller ikke nogen tidsbegrænsning eller løbende krav til vedligeholdelse af vores faglighed. Kørekortet udløber aldrig, for nu at blive i billedet, heller ikke selv om vores syn og reaktionsevner er væsentligt nedsat.Vi mener, at det at opnå og vedligeholde autorisation skal kræve en tættere sparring, et indblik i det faktiske arbejde og en løbende opdatering af faglige interventionsmetoder. Også hos den autoriserede og sågar specialiserede psykolog. Det vil sige en løbende sparring, der kommer tæt på den måde, vi arbejder på i terapirummet, og som bedre sikrer vores evner til at navigere som autoriseret psykolog. En praksis, der kan identificere oversete udviklingsmuligheder, en bedre service til vores klien-ter, hvor der er faglig tryghed for et højt professionelt niveau.Uden den faglige gennemsigtighed og løbende læring risikerer vi, at klienterne ikke får den hjælp, de har behov for. Gennemsigtighed, redskaber til feedback og egentlige kighuller ind i terapien kan bidrage til udviklingen af os som psykologer og faget som helhed.
I vores kliniske samarbejde har vi søgt efter redskaber til, hvordan vi kan forbedre os som psykologer – ud over den feedback, vi umiddelbart kan spørge klienten om. Vi har ønsket at få bedre indblik i klientens oplevelse af samtaleterapien: Hvad virker? Er mine pointer hjælpsomme? Overser jeg noget?Den gængse måde at evaluere på er ved supervision, hvor psykologen får sparring på den fortalte historie. Ofte er dette en stor hjælp. Men supervisionen er ikke nogen garanti for, at vi fanger det, som kan hjælpe klienten, eller om der er brug for en ændret intervention. Resultatet er et lukket system, hvor vi som psykologer er nødt til at udvise stor tillid til, at vi forstår det, vi ser, og ved, hvad der hjælper klienten. Vi påtager os et ansvar, vi ikke kan opfylde, hvorved grænserne for kvalitetssikringen af vores arbejde skrider.Vi overvejede to muligheder til at opnå en tættere sparring på det, der sker i terapilokalet: enten klientfeedback eller at åbne døren ind til terapilokalet.
Klientfeedback ved hjælp af spørgeskemaer er en udbredt måde i mange andre brancher til at forstå og forbedre fx ledelse og kundetilfredshed. Det var derfor en oplagt mulighed at tilbyde klienterne et spørgeskema, hvor vi løbende sammenligner evalueringerne og følger udviklingen af forløbet.Vi opdagede hurtigt, at der ikke findes standardiserede red-skaber til evaluering af samtalerne på dansk, og vi designede et skema med udgangspunkt i forskning fra USA. Det måler værdien af konsultationen på baggrund af dybde og vores tro på, at vi kan handle selv. Vi tilbød klienterne at udfylde skemaet efter hver konsultation. Det gav en langt større indsigt i det, klienten oplever – fx at vi har siddet med en fornemmelse af at have haft en gavnlig session, men at klientens feedback pegede i modsatte retning. Spørgeskemaet hjalp os derfor til at følge op på evalueringen i den efterfølgende konsultation.Somme tider er det modsatte også sket, hvad der på samme måde fordrer en præcisering af, hvad det var, klienten oplevede som virkningsfuldt. Spørgeskemaet hjalp os til at blive mere præcise på tendenser til fejlvurderinger, og hvilke redskaber der er virkningsfulde.
Formålet med at åbne døren til terapilokalet var både at få feedback på det, der sker, og som vi kan overse, og få erfaring med, hvordan andre laver terapi. Vi havde forestillet os, at det ville blive en udfordring at få klienternes accept, men det var ikke vanskeligt.Hver gang vi modtager nye klienter, spørger vi, om de vil tillade en anden psykolog eller psykologistuderende at deltage i samtalen. Vi forklarer, at det kan hjælpe os som psykolog og samtalen med klienten – men at det er klientens tid, og at det altid er muligt at sige fra.De første gange vi superviserede hinanden, var vi selv opmærksomme på den tredje person i lokalet, men fokus skiftede hurtigt til klienten. Den meget personlige feedback viste sig at være en stor hjælp til bedre at forstå en række faktorer i terapien: den terapeutiske stil, anvendt teori, dynamikken mellem klient og psykolog.Der kom langt flere nuancer i spil, og den efterfølgende sparring var lærerig. Det var også en befrielse at få belyst og dele sit arbejde og metode med en anden. Pludselig var vi ikke alene med vores klient. Endelig er det enormt lærerigt at obser-vere, hvordan en anden administrerer terapien.
Der er inspiration at hente udlandet til, hvordan psykologers faglighed sikres. I USA er der i de fleste stater vedtaget et krav om dokumenteret løbende uddannelse, hvert år, såfremt man ønsker at beholde sin license. Et license er således noget helt andet end den autorisation, man kan få i Danmark, fordi det kræver noget at beholde godkendelsen. En licensed psykolog deltager i løbende udviklingsforløb. Hos vores nordiske naboer er regelsættet ikke som i USA, men indtrykket er, at kvalitetssikringen er mere i fokus for dem. I Norge har man som autoriseret psykolog pligt til at holde sig fagligt opdateret og har et selvstændigt og personligt ansvar for kun at beskæftige sig med arbejdsopgaver, man er fagligt kompetent til at udføre. Herunder et krav om, at man skal videresende arbejdsopgaver, hvis det ligger uden for ens faglige kompetencer. Statens Helsetilsyn har ret til at trække psykologens autorisationstitel tilbage, hvis kravene ikke honoreres. Dog er det mere uklart, om der foretages kontrol. I princippet kan der foretages stikprøvekontroller (1, 2).I Sverige skal psykologer arbejde med evidensbaserede metoder og kunne dokumentere dette for at bibeholde deres beskyttede behandlertitel. Yderligere forpligter den specialiserede psykolog sig til at holde sig ajour med nyeste viden og viden-skabelige publiceringer (3).Praksis for psykologer i andre lande benytter sig således heller ikke af andre metoder end supervision, som set i Danmark. Der er dog en væsentlig forskel, idet der er pligt til vide-reuddannelse, der rækker langt videre end hos os.
Det må også være i danske psykologers interesse at sikre kvaliteten og styrke den faglige troværdighed. Det kan ske gennem en model, der gør det nemt for psykologen at sikre sin egen kvalitet, og som samtidig tilbyder klienterne en større gennem-sigtighed. Modellen bør efter vores mening indeholde både rettigheder og pligter for den autoriserede psykolog.
Rettigheder Psykologen, som ønsker at deltage i løbende videreudvikling, bør have let adgang til materiale, der kan hjælpe hertil. Et standardiseret evalueringsskema (inklusiv normer), hvor klienterne kan give feedback på deres konsultation vil hjælpe med at udpege styrker og udviklingsmuligheder. Det skal ikke være den enkelte, der skal udarbejde et sådant skema – det skal ske officielt.Der bør også ske central registrering, så at klienterne kan søge blandt psykologer, der deltager i godkendt løbende videreuddannelse. Et lignende system er kendt hos lægerne, hvor lægen løbende kan registrere kurser og kompetencer og sammenligne sig med kolleger. Hvis et sådant system indføres for psykologer og yderligere offentligt tilgængeligt, vil det gøre det nemmere og mere trygt for klienten at vælge sin faglige rådgiver.Læger får hvert andet år tilbudt en satspulje til videreuddannelse. Det er frivilligt, om denne pulje bruges eller ej, men den kan modregnes de udgifter, lægen bruger på uddannelse. Hvis ikke satspuljen anvendes, overføres den til en samlet uddannelsespulje til sundhedssektoren.
Pligter Den autoriserede psykolog bør have visse pligter, der af-spejler et højere fagligt niveau. Der er gennem de seneste 20 år sket stor udvikling på det faglige område, og dette vil fortsætte. Den autoriserede psykolog af 2012 kan være en tidslomme fra 1980’erne, hvor mange af de nyere evidensbaserede metoder ikke var tilgængelige.Modellen indebærer, at psykologen ikke har mulighed for i kraft af sin autorisationstitel at vise omverdenen, at han deltager i faglige fora og sparring. Nogle psykologer kan miste motivationen for dette væsentlige arbejde. I en hverdag, hvor der skal prioriteres knivskarpt, synes det nemmest at nedprioritere denne del af arbejdet, idet en umiddelbar mærkbar konsekvens udebliver.Pligterne bør give bedre mulighed for udvikling og feed-back, end de nuværende krav til supervision tilbyder. Med hensyn til den faglige ajourføring vil modellen fra USA, hvor man får point ved deltagelse i faglige fora og kurser, være nem at integrere i det danske system, da vi i Danmark allerede har et etableret pointsystem til kurser, der tæller til specialistuddan-nelsen. Med optjeningen af disse bevarer man retten til at kalde sig for autoriseret psykolog. Hermed møder alle klienter en psykolog, som har et tidssvarende indblik i moderne og effektiv behandling.Med hensyn til den konkrete sparring på det terapeutiske arbejde er det efter vores mening det bedste redskab til at vur-dere sine egne udviklingsmuligheder og egnethed som psykolog. Det er her, vi kan få sparring på, hvordan vi faktisk navigerer i det terapeutiske rum.Det foreslåede evalueringsskema som et tilgængeligt redskab, psykologen bør have ret til, kan udvides til at være et krav, hvor psykologen skal registrere et vist antal tilfredsmålin-ger om året i en central database. Både for at være gennemsigtige i forhold til, hvad der virker i terapien, og for at dele egne erfaringer digitalt med kolleger. Den anden mulighed er at åbne døren til terapien fx lave en slags eksamination: Behandleren får en klient, praktiserer en terapeutisk metode og får efter-følgende supervision på arbejdet. Denne form for sparring kan eksempelvis være en del af autorisationsordningen og være et løbende krav til at opretholde sin autorisation. Eller et mindre omfattende krav kan være at videooptage et antal sessioner årligt, som medtages til supervisor. Dette er en mere direkte sparring på det faktiske terapeutiske arbejde. Samtidig kan det være en opfølgning på, om psykologen kan medtage læringen fra supervisionen og udføre den i efterfølgende interventioner.En kvalitetssikring af psykologers arbejde skal naturligvis ikke etableres for kontrollens skyld. Tværtimod skal kvaliteten sikres og tydeliggøres til gavn for os selv og for klienterne. Det bør være et kvalitetsstempel at være autoriseret, og faglig ajour-føring og videreudvikling skal betale sig for den enkelte psykolog. Lige nu mangler vi en model, der kontinuerligt motiverer psykologen til at videreuddanne sig, indgå i faglige fælles re-fleksioner, modtage supervision og få tilbagemelding fra egne klienter på det udførte arbejde.
1) www.helsetilsynet.no2) www.safh.no3) www.psykologforbundet.se > yrket > yrkesjuridik > sidor > yrkesjuridik.aspx
Kontakt til forfatterne:
Udvis respekt og saglighed. Anonyme indlæg slettes. Læs regler for debat her.Ny kommentar: Skriv direkte i kommentarboksen.Svar på indlæg: Klik på det gule "v" til højre for indlægget.