Slut med fælles forældremyndighed

9. februar 2012

Fremover får forældre ikke automatisk fælles forældremyndighed ved skilsmisse. Det er ifølge Ritzau en ændring af forældreansvarsloven, som alle partier i Folketinget støtter.

- Forældre, der ikke kan samarbejde, og som ligger i et meget højt konfliktniveau, skal ikke længere nødvendigvis dømmes til fælles forældremyndighed, siger Social- og integrationsminister Karen Hækkerup til Ritzau.

Lovændringen indeholder også andre forslag, fx at samtaler med børn altid skal afholdes af en børnesagkyndig, og at det skal være muligt at udarbejde en undersøgelse af en forælders evne til at drage omsorg for barnet.

- Man skal ikke kunne chikanere sig til forældremyndighed. Det medregnes i det at være en god forælder, at man kan samarbejde. Undersøgelserne skal være med til at dokumentere, hvis der er forældre, der ikke magter at være forældre, siger Karen Hækkerup til Ritzau.

Derudover er der forslag om, at det fremover skal være muligt at afvise forældremyndighedssager, så man ikke kan rejse en sag om forældremyndighed uden at der er nye oplysninger i sagen. Lovforslaget sendes i høring i løbet af kort tid.

dr.dk

Nyheder
23. maj 2012

Kursusprogam 2012 - Ledige pladser

Der er stadig ledige pladser på nedenstående kurser.
21. maj 2012

Diagnoser i bedste sendetid

Kritikere finder diagnoser som underholdning problematisk