Bestyrelse

Bestyrelsen består af formanden, 8 kandidatmedlemmer og 2 studentermedlemmer.

Dansk Psykolog Forenings bestyrelse vælges på foreningens ordinære generalforsamling, som finder sted i marts måned i lige år. Bestyrelsen er foreningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne og er ansvarlig for forvaltningen af de beslutninger, der bliver truffet på generalforsamlingerne.

Bestyrelsen består af formanden, 8 kandidatmedlemmer og 2 studentermedlemmer. Heraf vælger bestyrelsesmedlemmerne en næstformand samt mindst 1 medlem til hvert af de faste udvalg.

Bestyrelsen har også mulighed for, af sin midte, at vælge et forretningsudvalg. Forretningsudvalget forbereder bestyrelsens møder, det vil sige fastlægger dagsorden og tidsmæssig prioritering af de enkelte punkter på dagsordenen.

Bestyrelsen holder 10 ordinære møder om året. Mødeplanen for generalforsamlingsperioden 2010 - 2012 kan ses i bestyrelseskalenderen

Arbejdet i bestyrelsen er fastlagt i Forretningsorden for bestyrelse og forretningsudvalg samt retningslinier for sekretariatet, som bestyrelsen vedtager på et af sine første bestyrelsesmøder i generalforsamlingsperioden.