Bestyrelsen vil gerne åbne for en debat om, hvordan foreningen bedst geares til fremtidige forandringer.

Hvilken foreningsstruktur vil matche nye opgaver – og hvilke opgaver anser I for væsentlige? I bestyrelsen har vi holdt luppen over de dilemmaer og udfordringer, vi ser – og dem vil vi gerne drøfte med jer.

For skal vi løse vores opgaver på egen hånd i en lukket rundkreds? Skal vi blive en servicebutik med differentierede tilbud på hylderne? Eller skal vi åbne mere op og indgå flere alliancer og strategiske partnerskaber, for at fremme psykologernes sag – og for skabe mere og bedre trivsel for børn, unge, voksne og gamle? Og belyse og underbygge, at psykologer også kan skabe sunde og sorte bundlinjer i det private erhvervsliv, fordi psykologer har forstand på mennesker og udvikling?

Ordet er nu dit; vi glæder os til at tale med dig. Flere indlæg vil følge.

 
Af : Bestyrelsen om Strukturdebat
Strategisk samarbejde med andre organisationer, myndigheder eller virksomheder kan være foreningens vej til at opnå vigtige mål til gavn for psykologerne og psykologien. Mål, som vi ikke måske ikke kan nå på egen hånd.
 
 

Fremtidens fagforening

8. december 2011
Af : Bestyrelsen om Strukturdebat
Dansk Psykolog Forening varetager psykologernes interesser. Og overenskomster og andre kollektive aftaler er en hjørnesten i foreningens liv. Sådan vil det naturligvis altid være eller..?
 
 
Af : Bestyrelsen om Strukturdebat
Flere medlemmer betyder flere kontingentkroner at arbejde og udvikle for. Men risikerer vi, at vores skarpe profil bliver sløret?
 
Vis alle indlæg

Bestyrelsens temadrøftelser har handlet om:

Fagforeningsydelser – hvilke behov har medlemmerne i forhold til den nuværende samfundsudvikling?

Psykologfaget og professionen – skal vi indlemme andre faggrupper, der læser psykologi, som en del af deres uddannelse?

Psykisk velfærd og trivsel – psykologerne vil gerne medvirke endnu mere til bedre forebyggelse og behandling i forhold til psykiske lidelser – og en del af dette arbejde sker gennem påvirkning og lobbyarbejde.

Partnerskaber og ekstern finansiering af strategiske projekter - der bør skaffes penge og partnerskaber til nye store projekter.

Fremtidige psykologfælleskaber – hvilke interne netværk og fælleskaber har foreningen brug for i fremtiden og hvordan sikres medlemsdemokrati og indflydelse?