Sekretariatet i Dansk Psykolog Forening vejleder kursusudbydere, der ønsker kurser vurderet i forhold til foreningens specialistuddannelser.
Sagsbehandlingstiden er normalt 3 måneder, men den varierer afhængigt af fagnævnenes arbejde, ansøgningens kvalitet og den øvrige belastning i sekretariatet. Der kan desværre også undtagelsesvist forekomme længere sagsbehandlingstid.
Der er udarbejdet et sæt retningslinjer for fremmøde, som skal sikre en så ensartet kursusafvikling som muligt. Læs mere om fremmødereglerne her
Kursusudbyderen skal påføre samtlige godkendelser på kursusbeviserne inden disse udleveres til deltagerne.
Er godkendelsen først modtaget efter afholdt kursus, påføres kursusbeviset kvitteringsbrevets kursusnummer, hvis et sådant er modtaget.
Vi modtager og vurderer ansøgninger:
En konsulent vurderer, om kurset kan gælde for et eller flere specialer.
Konsulenten indstiller kurset til at blive vurderet i de relevante fagnævn.
Retter kurset sig mod fællesmodulerne, indstilles det til at blive behandlet i kursusudvalget.
Vi vurderer en ansøgning inden for 1 måned.
Vi forbehandler ansøgninger:
To sekretærer tjekker underviserkvalifikationer, deltagerforudsætninger mm.
Forbehandlingen tager 1-2 uger
Vi svarer ansøgeren:
Når ansøgningen kommer retur fra fagnævnet sender vi svar til ansøgeren i løbet af 1-5 dage.