Dekan: Erhvervslivet kalder på psykologer

 I

Psykologer har en gylden fremtid foran sig på det danske arbejdsmarked, hvis de begynder at interessere sig mere for adfærdsvidenskab og organisationspsykologi. Den viden er nemlig guld værd for erhvervslivet, som har brug for hjælp til at få afsat deres produkter. Det mener Thomas Pallesen, dekan på Aarhus Universitet.

Af Henning Due, journalist

Der uddannes flere og flere psykologer i Danmark, og hvis arbejdsmarkedet skal suge dem op i fremtiden, skal de studerende begynde at interessere sig mere for, hvad erhvervslivet efterspørger. Og det er først og fremmest adfærdsvidenskab, lyder budskabet fra Thomas Pallesen, dekan på fakultet School of Business and Social Sciences- BSS- Aarhus Universitet, som Psykologisk Institut hører inde under.

Hvad er psykologer gode til?

– Det er jo blomsten af Danmarks ungdom, der søger ind på psykologiuddannelsen, så der er masser af potentiale hos de psykologistuderende, som hører til de bedste studerende på grund af det høje adgangssnit. Det betyder, at vores undervisere har guld at arbejde med.

Jeg ser store muligheder for psykologer, både som forskere hos os og på det store arbejdsmarked. Især der, hvor psykologien møder den økonomiske videnskab – altså behavourial economics – sker der rigtig meget rent forskningsmæssigt i disse år, og der kan psykologerne spille en afgørende rolle.

Hvad er det psykologi og psykologer kan bruges til af erhvervslivet?

– Forskningen viser, at befolkningen og forbrugerne ikke altid træffer rationelle valg i økonomisk forstand. Den indsigt er helt afgørende for virksomheder, der lever af at afsætte produkter til forbrugerne, og der kan psykologer være guld værd for erhvervslivet, fordi de kan hjælpe virksomheder med at forstå de mekanismer, der får folk til at træffe bestemte beslutninger.

Ser du andre områder på arbejdsmarkedet, hvor psykologi og psykologer kan bide sig fast?

– Psykologisk forskning i forbrugsvalg og folkesundhed er i rivende udvikling. Altså spørgsmål om hvordan man ad politisk vej kan fremme samfundsmæssige formål – fx nedbringelse af overvægt i befolkningen, rygestop, mindre alkoholforbrug og så videre. Her viser psykologisk adfærdsforskning, hvad det er for mekanismer, man kan bringe i spil for at ændre befolkningens adfærd.

Kan du give et konkret eksempel?

– Den amerikanske psykologiprofessor Dan Aeriely, som for nyligt holdt forelæsninger på Aarhus Universitet flere gange, har blandt andet undersøgt, hvorfor folk ikke ryger så meget mere. Der viser psykologisk forskning, at passiv rygning for nogle år siden pludselig ikke længere kun var et privat anliggende, men blev til et offentligt anliggende, og det var et afgørende holdningsskifte hos den enkelte såvel som i befolkningen.

Organisationspsykologi er en anden gren af psykologfaget, som i dag ikke beskæftiger særligt mange psykologer.

Hvilke potentialer ser du i det område?

– Psykologer har en masse at byde på i forhold til organisationsudvikling og virksomhedernes indre liv. Hvordan ledelsen får en organisation til at virke, hvordan man får folk til at samarbejde. Her er der også et stort jobpotentiale for fremtidens psykologer, hvis de bliver uddannet til det.

Afspejler psykologuddannelserne på landets universiteter de behov, som arbejdsmarkedet efterspørger?

– Hvis vi på langt sigt skal kunne afsætte alle psykologer, skal vi også til at tænke lidt mere utraditionelt. Vi skal udvikle uddannelserne til at imødekomme de her potentialer. Områderne skal i mine øjne meget gerne fylde mere på universitetsuddannelserne.

Kræver det en grundlæggende reform af uddannelserne?

– Vi kan enten gøre det ved at udvikle de eksisterende psykologiuddannelser og få flere af de her forskningsområder og fagområder ind på uddannelsen, enten som obligatoriske fag eller som valgfag således, at de psykologistuderende, der har en interesse for de her områder, kan dygtiggøre sig, mens de går på studiet. Men det kræver, at der er dygtige undervisere på universiteterne, som har specialiseret sig i de her områder. Den anden vej er simpelthen at lave nye uddannelser, hvor vi kombinerer psykologisk forskning i organisationsudvikling, markeds- og forbrugeradfærd med – fx ved at oprette en cand. merc. psyk. I dag findes der allerede anslag til den type uddannelse på CBS i København.

Har Aarhus Universitet planer om at gå samme vej?

Ja, vi arbejder på det, men det kræver, at vi ændrer på vores akkrediteringssystem. Det er en længere proces, som vi regner med at have klar om et par år.

Hvorfor udvider I ikke bare den eksisterende psykologiuddannelse?

– Vi har vurderet, at det her er den mest effektive og direkte måde at skræddersy en kombineret psykologiuddannelse til fremtidens behov. Vi kunne selvfølgelig også godt have reformeret den eksisterende psykologiuddannelse.

Hvorfor gjorde I ikke det?

– Det er klart, at hvis man på den her måde vil ændre på uddannelsen på Psykologisk Institut, kunne det give modstand fra en faggruppe med en meget stærk faglig identitet. I den situation kan det være nemmere at lave noget helt nyt.

Hvordan forventer I, at erhvervslivet vil tage imod den nye type kandidater?

– Det er vores klare fornemmelse, at der er en meget stor efterspørgsel fra arbejdsgiverne efter de her kompetencer, og vi mener faktisk, at virksomhederne ikke engang har fået øjnene helt op for det her endnu. Når de først ser, hvad den her viden kan bidrage med, tror jeg, vi vil se en markant stigning i efterspørgslen fra erhvervsvirksomhederne efter psykologer, der har specialiseret sig i de her områder.

Vi har talt om, hvor mulighederne ligger for psykologer på fremtidens arbejdsmarked. Hvad vurderer du som største trussel mod faget? Hvordan sikrer de deres karriere – enten som forskere eller udenfor universiteterne som praktikere i den offentlige eller private sektor på arbejdsmarkedet?

I dag uddannes der psykologer i både København, Aarhus, Odense, Aalborg og til dels også i Roskilde. Jeg tror, at der muligvis vil være en overkapacitet indenfor de traditionelle jobområder – fx psykiatrien og kommunerne. Og derfor skal vi tænke i, om vi kan anvende de her dygtige studerende, forskere og fagfolk på anden vis.

Hvad er dit bedste råd til psykologistuderende og fremtidens psykologer?

– De skal blive bedre til at opdyrke de felter, som ikke fylder så meget i dag i psykologfaget i Danmark – også rent forskningsmæssigt, hvor fx behavioral economics er meget stort felt internationalt i dag. Den gren af psykologien er der meget perspektiv i, som vi skal forstå at udnytte på dansk grund.

Artikelserie i Psykologernes Nyhedsbrev

Hvad kan psykologerne, hvad er de gode til, og hvor bør de blive bedre?

I denne artikelserie spørger Psykologernes Nyhedsbrev en række offentlige og private arbejdsgivere, hvad psykologer skal kunne for at gøre sig uundværlige på et arbejdsmarked, hvor produktivitetskravene stiger, økonomien er stram, og hvor digitalisering, kunstig intelligente computere og automatisering i disse år vender op og ned på arbejdsmarkedet. Artiklerne skrives af journalist Henning Due.

Interviewet med Thomas Pallesen, dekan på Aarhus Universitet, er den femte og foreløbigt sidste artikel i serien.

“Forskningen viser, at befolkningen og forbrugerne ikke altid træffer rationelle valg i økonomisk forstand. Den indsigt er helt afgørende for virksomheder, der lever af at afsætte produkter til forbrugerne, og der kan psykologer være guld værd for erhvervslivet, fordi de kan hjælpe virksomheder med at forstå de mekanismer, der får folk til at træffe bestemte beslutninger”.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge