Den nationale handlingsplan for demens 2025

 I

Regeringen har med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i spidsen taget initiativ til en ny national handlingsplan på demensområdet, der rækker frem mod 2025. DP hilser den kommende nationale handlingsplan for demens velkommen, og foreningen lægger især vægt på kompetenceudvikling hos det frontpersonale, der skal drage omsorg for borgere med demens, en bedre indsats for pårørende, lige og ensartet adgang tilbud på best practice-niveau samt mere forskning på området.

En national handlingsplan for demens 2025

I satspuljeaftalen fra oktober 2015 blev der afsat 470 millioner kroner til udarbejdelse af en national handlingsplan for årene 2016-2019. Som første led i udviklingen af demenshandleplanen inviterede Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde den 30. november til et rundbordsmøde om den kommende demenshandleplan.

Handleplanen skal tage udgangspunkt i tre overordnede målsætninger:

  • Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv.
  • Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats.
  • Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende.

Dansk Psykolog Forening mener

DP tilslutter sig de politiske målsætninger, og ved mødet den 30. november fremlagde formand Eva Secher Mathiasen en række indsatsområder, som foreningen mener bør prioriteres i det kommende arbejde med udvikling af demenshandlingsplanen:

  • Praksisnær kompetenceudvikling
  • Inddragelse og støtte af pårørende
  • Individuelt fokus på den demensramte borger
  • Fokus på forskning og implementering af viden i dansk kontekst

DP har efterfølgende indsendt et uddybende notat til Sundheds- og Ældreministeriet forud for næste møde i ministeriet i januar.

Se notatet, som er skrevet på baggrund af input fra ekspertgruppen på ældreområdet i Psykologkampagnen, der har bidraget med stor viden om arbejdet med demensramte borgere og deres pårørende samt nyeste forskning på området.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge