Det er Dansk Psykolog Forenings vision at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel.

Det betyder, at vi arbejder politisk for at sikre:

  • Fri, lige og reel adgang til psykologydelser for dem med behov
  • Høj kvalitet og høj etisk standard i de psykologfaglige ydelser
  • Psykologernes arbejdsforhold
  • Psykologernes faglige profil i offentligheden

DET ARBEJDER VI FOR

Der er mange veje til gode faglige og politiske resultater. Følg foreningens arbejde i strategiske mål, faglige retningslinjer, høringssvar, ledere, holdninger, artikler, presseklip mv.

Følg det politiske arbejde her

“Psykiatriens vision burde være at gøre sig selv overflødig. Vi burde jo arbejde for, at ingen bliver så syge, at de må indlægges for at få hjælp til psykiske lidelser.”

Eva Secher Mathiasen   

eva_fag_politik

Sådan arbejder vi politisk

“Hvis bare vi havde 90 mandater,” siger folketingspolitikere ofte med  henvisning til Folketingets flertal. Hvordan mon Danmark ville se ud, hvis Dansk Psykolog Forening havde 90 mandater?

Så ville vi nok bo i et land med fri og lige adgang til psykologbehandling, ingen problemer med sektorovergange mellem PPR og psykiatrien, og psykiatrien ville i øvrigt have adskillige specialpsykologer i ledende stillinger. Erhvervspsykologer ville spille en nøglerolle i udviklingen af arbejdsmiljø og sunde virksomheder, ledelsesrelationer osv., og psykiske lidelser ville blive forebygget mere end behandlet. I det hele taget ville politikudviklingen bygge på psykologernes viden om, hvordan menneskers motivation og trivsel øges. Tanken er besnærende, men næppe nært forestående. Så hvad gør man, når målet er at få mere  indflydelse og skabe politisk forandring?

Arbejdsprogrammet, som altid vedtages af generalforsamlingen, er foreningens politiske mål og er derfor styrende for den daglige indsats, som både formanden, bestyrelsen og sekretariatet arbejder med for at søge politisk indflydelse og skabe forandring.

Metoden til at nå målet spænder vidt. Den går typisk under betegnelsen ‘interessevaretagelse’ eller ‘lobbyisme’ og er et langt og systematisk sejt træk, hvor et givent politisk mål søges omsat, når der viser sig en mulighed. Derfor minder lobbyarbejde om matchmaking og vedvarende relationspleje. Et er nemlig arbejdsprogrammet og de mål, foreningen ønsker at se virkeliggjorte, noget andet er at få dem parret med relevante samarbejdsparter og i sidste ende beslutningstagere.

Interessevaretagelse i praksis
Sekretariatets opgaver i den forbindelse er flere. Den politiske udvikling skal følges nøje for at finde ud af, hvor arbejdsprogrammet har noget at byde på: Nogle andre skal interessere sig for de løsninger, foreningen tilbyder politikere og samfund, eller der skal skabes et behov for løsningen.
Opgørelsen af ventetider i psykiatrien eller til psykologhjælp er eksempler på problemer, politikerne søger løsninger på. Det vedvarende pres for ligestilling mellem fysisk og mental sundhed er et andet eksempel, der i 2014 gav en politisk gevinst med psykiatrihandlingsplanen.

‘Venner’ og ‘fjender’ skal identificeres. Man kan ikke stå alene med sin sag – ønsket om mere psykologfaglighed og flere arbejdspladser skal deles af flere og passes ind i de lovforslag, revisioner og øvrige politiske tiltag, der løbende forhandles. Andre skridt i processen er at sikre fakta og dokumentation, der belyser grundlaget for og konsekvenserne af det konkrete forslag. Her spiller de decentrale enheder i Psykologforeningen og andre eksperter en vigtig rolle som leverandører af viden. Undersøgelser og rapporter er andre gode kilder til at rejse eller fremme politiske mål.

Et afgørende element i lobbyprocessen er kommunikationen. Hvem skal kontaktes, hvornår, og skal der sælges historier til medierne om sagen? Her er timing afgørende. Kommer man for sent ind i en sag, kan det være vanskeligt at få indflydelse. Et stort netværk er en god hjælp, og for en mindre forening som vores er det vigtigt at få informationer fra flere sider for at være med. Og en god metode er at arbejde i alliancer med ligesindede, også selv om det kan koste lidt på egne mærkesager.

Et afgørende element i lobbypro-cessen er kommunikationen. Hvem skal kontaktes, hvornår, og skal der sælges historier til medierne om sagen?

Timing er altafgørende. Kommer man for sent ind i en sag, kan det være vanskeligt at få indflydelse.

Et langt sejt træk
Lobbyarbejde er kendetegnet ved det årelange og seje træk og at gøde jorden hos beslutningstagerne, så de husker sagen, når muligheden foreligger. Etableringen af uddannelserne til specialpsykolog er et eksempel på en lang indsats, der fortsætter.

En anden aktuel sag er forhandlingerne om rammerne for psykologordningen, der fik en kritisk evaluering af Sundhedsstyrelsen i forhold til datagrundlag og effekt af psykologbehandling.
Derfor arbejder vi nu med at skabe grundlaget for bedre evalueringsmetoder, som i højere grad tager hensyn til psykologfagligheden og gerne medtager socioøkonomiske effekter af behandlingen, så vi kan dokumentere ordningens samfundsmæssige potentiale.

Gennembrud i “Debatten”
Evnen til at planlægge og strukturere en indsats står derfor centralt i enhver lobbyproces. Man skal dog ikke være blind for mere spontane muligheder for at præsentere sit budskab.

En sådan opstod i oktober 2015 i kølvandet på dagpengeforliget, da Eva Secher Mathiasen – på baggrund af et facebookopslag og succesfuldt salgsarbejde fra sekretariatet – deltog i Debatten på DR2. Et indslag, der efterfølgende satte en vigtig dagsorden om vores konkurrencesamfund. Det gik viralt på de sociale medier og blev set godt 2 mio. gange på internettet. På den måde profilerer det foreningen, psykologfagligheden og øger Psykologforeningens ‘magtkapital’ på det politiske marked.

Et nyt P skal profilere fag og faglighed
Bestyrelsen har ønsket at bringe psykologien i spil i en bred offentlighed, og med det nye fagmagasin P ønsker vi at nå flere målgrupper samt sætte psykologi og psykologfaglighed stærkt på den offentlige dagsorden. Og de første numre af magasinet har vist, at det er muligt med de gode og brede samfundsrettede historier. De fleste tilbagemeldinger på fagmagasinet har også været meget positive.

ARBEJDSPROGRAM

Arbejdsprogrammet, som altid vedtages af generalforsamlingen, er foreningens politiske mål og er derfor styrende for den daglige indsats, som både formanden, bestyrelsen og sekretariatet arbejder med for at søge politisk indflydelse og skabe forandring.

Arbejdsprogram 2016-2018 er besluttet på GF 12.-13. marts 2016.

Sådan foregår høringsprocesser og udpegninger

Hvad er et høringssvar?

Dansk Psykolog Forening bliver ofte inviteret til at være høringspart, når der udformes lovforslag og forslag til bekendtgørelser. Foreningen bliver også ofte inviteret til at give høringssvar i forbindelse med faglige retningslinjer og vejledninger.

Typisk kommer en høring direkte fra et ministerium, en styrelse, en region eller en kommune, men Dansk Psykolog Forening modtager også høringer via Akademikerne, der er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, herunder Dansk Psykolog Forening.

De situationer, hvor Dansk Psykolog Forening afgiver høringssvar, er typisk

  • når det omhandler forhold, der påvirker psykologstanden, eller
  • når psykologfaglig ekspertise vil hjælpe til at kvalificere og belyse de foreslåede ændringer.

Formålet med de offentlige høringer er at skabe klarhed hos de ansvarlige myndigheder og politikere om, hvad myndigheder og organisationer, der vil blive berørt af en ændring, synes om det pågældende forslag. Dette er væsentligt for fx et ministeriums vurdering af, om lovudkastet er egnet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter og dermed forventes at  kunne “holde” i praksis. Det er vigtigt for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt. Dansk Psykolog Forening kan derfor som faglig organisation være med til at kvalitetssikre ny lovgivning via høringssvar.

De senere år er der fra flere sider sået tvivl om høringssvars betydning. Nogle undersøgelser viser, at flere ministerier ikke forholder sig til de høringssvar, de får ind i forbindelse med en høringsrunde . Omvendt er det vores oplevelse, at faglige styrelser som Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen mv. bruger høringsprocessen til at få faglige input og reaktioner på tiltænkte ændringer af lovgivning.

En mulig konklusion er derfor, at høringssvar ikke bør tillægges for stor betydning i påvirkningsindsatsen – det er med andre ord ikke via et høringssvar, at Dansk Psykolog Forening har mulighed for at ændre det indholdsmæssige aspekt af ny lovgivning– men at konkrete faglige kommentarer stadig har vægt og derfor bør udgøre essensen af foreningens høringssvar.

Sådan foregår processen
Når Dansk Psykolog Forening modtager en høring vurderer sekretariatet i første omgang, om den er relevant for foreningens medlemmer og deres fagområde. Det er langt fra alle høringer, der sendes til foreningen, som er relevante at besvare.
Hvis høringen overlever den første screening bliver det tilsendte høringsmateriale sendt til styrelserne i de af Dansk Psykolog Forenings faglige selskaber og sektioner, der befinder sig inden for det pågældende fagområde. Selskaberne og sektionerne får en frist til at melde tilbage til sekretariatet med kommentarer. Fristen ligger typisk et par dage, før høringssvaret skal sendes til ministeriet/styrelsen/regionen/kommunen.

Når de decentrale enheders frist er udløbet, sammenskriver sekretariatet deres kommentarer til et høringssvar, der godkendes af formanden og efterfølgende indsendes til den relevante myndighed.

Eksempelvis blev en høring om ændringer af forældreansvarsloven sendt til Selskabet for Børnesagkyndige, Børne- og Familiepsykologisk selskab mv., hvor der sidder medlemmer med ekspertise inden for netop dette område. Med udgangspunkt i deres bidrag blev dette høringssvar tilsendt Socialministeriet.

I nogle tilfælde modtager foreningen ingen kommentarer til høringsmaterialet fra de decentrale enheder, og i disse tilfælde vurderer sekretariatet i samråd med formanden, om foreningen alligevel skal afgive høringssvar. I sager, hvor Dansk Psykolog Forening afgiver høringssvar uden at have modtaget input, vil der typisk være tale om lovforslag eller bekendtgørelser, der har så stor principiel eller konkret betydning for et psykologfagligt arbejdsområde, at Dansk Psykolog Forening bør markere sig.

Sådan får du indflydelse
Alle medlemmer, der er aktive i foreningens faglige selskaber og sektioner, spiller en afgørende rolle i forhold til, hvorvidt der bliver afgivet høringssvar, og hvad det faglige indhold af svaret bliver. Ved at bidrage til høringsprocesserne har man som medlem af Dansk Psykolog Forening dermed en reel mulighed for at øve indflydelse på, hvilke faglige standpunkter og holdninger foreningen artikulerer udadtil.

Dansk Psykolog Forenings høringssvar er med andre ord resultatet af et uundværligt samarbejde mellem foreningens sekretariat og de mange frivillige og aktive medlemmer i selskaber og sektioner.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du som medlem kan få indflydelse på DP’s høringssvar, så er det en god idé at melde sig ind i det af foreningens selskaber, som dækker dit interesseområde. Alle medlemmer er automatisk tilmeldt den sektion, de professionelt tilhører. Læs mere om foreningens mange selskaber og sektioner.

Når medlemmer af Dansk Psykolog Forening bidrager til høringsprocesserne, har de mulighed for at øve indflydelse på, hvilke faglige standpunkter og holdninger foreningen artikulerer udadtil.

UDPEGNINGER

Sådan foregår processen
Dansk Psykolog Forening inviteres ofte til at udpege deltagere til arbejdsgrupper vedr. fx udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer. Ved deltagelse har man som medlem mulighed for at repræsentere DP’s interesser samt bidrage med sin specifikke psykologfaglige viden for at skabe den optimale kliniske retningslinje.

For at finde de bedst egnede kandidater fremsendes materialet om arbejdsgruppen som hovedregel til DP’s relevante sektioner og faglige selskaber, der inviteres til at stille med kandidater til arbejdsgruppen. Kandidaterne skal, ud over at være kvalificeret til deltagelse i arbejdsgruppen, have mulighed for at deltage i arbejdsgruppens møder samt afsætte forberedelsestid til disse. Kandidaterne skal desuden fremsende telefonnummer, CV og en kort motivation, når de melder deres kandidatur. Efter deadline afgør sekretariatet i samråd med formanden, hvilke kandidater DP udpeger til at deltage i arbejdsgruppen primært på baggrund af kandidaternes CV samt kvalifikationer i forhold til arbejdsgruppens fokus.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du som medlem kan være med i en arbejdsgruppe, er det en god idé at melde sig ind i det af foreningens selskaber, som dækker dit interesseområde. Alle medlemmer er automatisk tilmeldt den sektion, de professionelt tilhører. Læs mere om foreningens mange selskaber og sektioner.

Se DP’s udpegninger til arbejdsgrupper.

Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening

Se de seneste høringssvar nedenfor. Se alle høringsvar.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge