Velkommen til Generalforsamling 2018 den 17. – 18. marts 2018 i Aarhus

Vi håber, at du kommer!

Jo flere medlemmer, der deltager, jo større mulighed er der for at få en bred og nuanceret debat på generalforsamlingen – og det vil også have en positiv betydning for det efterfølgende politiske arbejde i bestyrelsen.

Bestyrelsen opfordrer derfor alle medlemmer til at møde op på generalforsamlingen 17. – 18. marts 2018 for at være med til at beslutte, hvilke rammer foreningen skal arbejde under de kommende år, og hvilke arbejdsopgaver vi skal prioritere.

Alle medlemmer er hjerteligt velkomne til generalforsamlingen. Det koster ikke noget at deltage, og du skal heller ikke betale for frokost hverken lørdag og søndag eller middag lørdag aften og kaffe/te i pauser.

  • Hvor: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C
  • Hvornår: Lørdag den 17. marts 2018 klokken 10:30 – søndag den 18. marts 2018, klokken 16:00.
  • Hvordan: Du tilmelder dig generalforsamlingen i tilmeldingsboksen til højre. Her kan du tilkendegive om du deltager både lørdag og/eller søndag og om du deltager i middagen lørdag aften og i frokosten søndag.
  • Transport og hotel: Bestyrelsen har besluttet, at der også ved GF18, ydes refusion af dine udgifter til offentlig transport til og fra GF og overnatning lørdag til søndag i form af billigste offentlige transportmiddel plus overnatning på hotel op til 900 kr.  Du skal selv stå for køb af billetter og reservation af hotel. Ønsker du at køre i egen bil, kan du parkere gratis ude foran hotellet eller du kan vælge at køre ned i Scandinavian Centrets parkeringskælder. Du skal trække en billet for at komme ind ad bommen til anlægget. Denne billet byttes til en forudbetalt billet i Dansk Psykolog Forenings registreringsområde. Du skal være opmærksom på, at du ikke får refusion for kørsel i egen bil.
  • Refusion af udgifter: For at få refunderet dine udgifter, skal du udfylde den rejseafregningsblanket, som du får udleveret sammen med en returkuvert, når du bliver registreret på GF2018. Rejseafregningen indsendes sammen med dokumentation for dine udgifter til sekretariatet, og max. 3 uger efter GF2018 vil du få udbetalt din refusion.
RELATEREDE SIDER
HENT MATERIALE
GF2018

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge