portraet_claus-rasmussen

Claus Bundgaard Rasmussen

Cand.psych.

Ansat på Gladsaxe Rusmiddelcenter

“Mange misbrugere er fanget i myten om, at alle dårligdomme kun er deres skyld. Det er vigtigt for mig at forsøge at hjælpe til at undgå sådanne tanker og følelser”.

Claus Bundgaard Rasmussen har været psykolog siden september 1996. Han opfatter primært sig selv som socialpsykolog, da han ikke oprindeligt er trænet i kliniske discipliner, men mere som arbejds- og organisationspsykolog. De sidste syv år har han været på rusmiddelområdet, hvor han primært arbejder med screening for, om der er psykologiske og psykopatologiske vanskeligheder i personens liv, og hvordan de bidrager til problemet omkring rusmiddelbrug. Han varetager derudover gruppebehandling baseret på helhedsorienterede tilgange (IMR/Recovery-grupper), og han deltager i visitation af forskellige tilbud til borgeren, fx interne aktiviteter i Gladsaxe Rusmiddelcenter og eksterne tilbud på både rusmiddelområdet og i psykiatrien. Herudover tilbyder han sine kollegaer sparring i forhold til den individuelle og gruppebaserede behandling, som de forestår, og han udfører kontaktpersonopgaver, som kan få karakter af individuelle, terapeutiske forløb. Endelig holder han sig orienteret om nye forskningsresultater samt udvikler tilbud og metoder på sin arbejdsplads.

Hvorfor er det spændende at arbejde indenfor dette område?

– Her kommer jeg med en anekdote: Historien om den desperate mand. Det var en person, jeg mødte flere år inden, jeg startede på rusmiddelområdet. Han fortalte mig, at en stor del af hans vanskeligheder stammede fra alkohol og var ganske fortvivlet. Han fortalte, at han nærmest dagligt kæmpede med sig selv. Han sad på sin sofa og fortalte sig selv igen og igen, at i dag skulle der ikke være noget alkoholbrug. At han ikke ville. Igen og igen. Og så skete der som regel noget mærkeligt. På et tidspunkt ville han blinke med øjnene. Det gjorde han hele tiden, men der var altid ét blink, der var helt særligt. Når øjenlåget gled ned, sad han på sin sofa og kæmpede med sig selv. Når det gled op igen, befandt han sig nede i det lokale supermarked, på vej ud med en pose øl i hånden. Uden at han rigtig kunne redegøre for, hvordan det var foregået. Der var ikke noget ved manden i øvrigt, som sagde mig, at han ikke var ved sine fulde fem, men jeg tænkte godt nok over, hvad det var for et fænomen, han havde oplevet, og om det var noget, der eksisterede for andre. Den opdagelsesproces, samt min søgen efter svar og perspektiver på det spørgsmål, er i bund og grund det, der gør det her felt spændende for mig.

Og så ikke mindst: Hvordan jeg kan bruge min viden til at være til nytte for de borgere, der besøger mig, for mine kolleger, der står med deres behandlingsopgaver, og for mine ledere, som gerne vil have, at deres centre giver den bedste service, de kan indenfor de rammer, der er udstukket for dem.

Hvilken værdi har det, at du er psykolog?

– Borgerne mærker det forhåbentlig især i forhold til at få indsigt i, hvad det er for et grundlæggende problem, de står med – hvad det er for kræfter, der påvirker dem, både på de indre og de ydre linjer. Jeg går meget op i meningsfuldhed, og det er noget af det, jeg prøver at bidrage mest med – at give mening til den situation, de står i, gennem hypoteser om sammenhænge, der kan udvikles i samarbejdet mellem borgeren, kollegerne og jeg. De kan så bruges som rettesnor i forhold til valg af indsatser og metoder for den enkelte, der kan have en gavnlig effekt i borgerens liv.

Kollegerne skulle også gerne drage nytte af dette, både i arbejdet med den enkelte og grupper samt gennem kollegiale sparring, hvor ideen om at skabe indsigt og ideer til deres arbejde er vigtig.

Hvilke myter møder du om dit arbejde?

– Der er i psykiatrien – og hos de psykologer, jeg møder der – en hang til det gamle princip om, at man ikke kan gøre noget, før folk er stoffri. Det er en holdning, der er så langt fra mine erfaringer, som det kan være. Man kan sagtens arbejde, også terapeutisk, med personer, der ikke er rusmiddelfri. Der er visse målinger, som ikke giver så meget mening at lave, før forbruget er reduceret, men man kan i den grad være med til at skabe forandringer inden da – især som psykolog.

Derudover er et meget centralt punkt i mit arbejde at reducere skyldfølelser og skamfuldhed hos borgeren. Der er mange, der er fanget i myten om ”valget”, i myten om, at det kun er mig, der er ansvarlig, og at alle dårligdommene alene er min skyld, – at det stempler mig som et moralsk forkasteligt menneske, der bør straffes ned i det sorteste mørke. Disse følelser og tanker bringer blot mere af det, som har skabt problemet, og skal undgås for (næsten) enhver pris.

Borgere med addiktive problemer skal først og fremmes normaliseres og almengøres i den daglige kontakt – de skal ses, som almindelige mennesker med en specifik type problem. Forskningen på områder bliver i højere og højere grad skarp på, at disse problemer er relationelle og tilknytningsorienterede i deres væsen, og det er stort set kun gennem arbejde med at styrke individets evne til at fungere bedre i relationer, at man kan skabe varig reduktion af rusmiddelbrug.

Har du gode råd til andre psykologer?

– Kast jer ud i det! I finder ikke mange steder, hvor man bliver så udfordret og har mulighed for at lære så mange ting, som på dette område. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det er de grusomme historiers holdeplads og være overens med sin evne til at modtage og håndtere disse.

Dernæst vil jeg anbefale, at man læser og ser en masse om misbrugsområdet. Det kan f.eks. være bøgerne “Den følsomme hjerne” af Susan Hart, ”The Globalization of Addiction” af Bruce K. Alexander eller “In the Realm of Hungry Ghosts” af Gabor Mate. Eller se dokumentarerne “Stress – portrait of a Killer” af National Geographic, “The Evil Weed?” eller “How Drugs Work: Ecstacy” af BBC.

PORTRÆTTER INDEN FOR MISBRUGSOMRÅDET

portraet_marianne

Marianne Bukh Ipsen
Cand.psych.
Ansat på Ballerup Misbrugscenter

portraet_claus-rasmussen

Claus Bundgaard Rasmussen
Cand.psych.
Ansat på Gladsaxe Rusmiddelcenter

portraet_winnie

Winnie Jørgensen
Cand.psych.

Ansat på Center for Alkohol- og Stofbehandling, Roskilde

portraet_malene

Malene Frich Gjerløw
Cand.psych.

Ansat på Center for Rusmiddel og Forebyggelse, Holstebro

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge