Forløbsprogrammer skal styrke og koordinere hjælpen til børn og unge med psykiske lidelser

 I

Dansk Psykolog Forening og en større gruppe medlemmer har sat gode fingeraftryk på de tre forløbsprogrammer for børn og unge med henholdsvis ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet. Forløbsprogrammerne skal styrke indsatsen for de tre målgrupper og skabe høj kvalitet og sammenhængende forløb. 

Af Line Natasha Larsen, psykologifaglig konsulent i DP

Dansk Psykolog Forening har bidraget til arbejdet med udarbejdelse af forløbsprogrammerne med psykologer/medlemmer på ikke mindre end 14 pladser i alt i arbejdsgrupperne for hver af de tre forløbsprogrammer, som Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2017.

Psykolog Henning Strand, der har siddet med i alle tre arbejdsgrupper, fortæller om arbejdsprocessen og deltagelsen i udarbejdelse af forløbsprogrammerne:

– Sundhedsstyrelsen var gode til at sætte rammerne for og at styre møderne, så drøftelserne blev fokuserede og relevante. Der var et klart fælles ønske om at nå frem til en beskrivelse af, hvordan en effektiv koordinering på det børne- og ungdomspsykiatriske område kan se ud. Da der var mange interessenter med ind i mellem modsatrettede interesser, var der mange tilbagevendende diskussioner. Det forsøgte Sundhedsstyrelsen at løse ved at aftale bilaterale møder med fx KL og andre uden om møderne.

Medlemmerne i arbejdsgrupperne bidrog med fagligt input og viden, og har bl.a. haft fokus på at sikre at de anbefalede screeningsværktøjer, forebyggende indsatser og behandlingsformer i programmerne er forskningsmæssigt underbygget. Barbara Hoff Esbjørn, psykolog og professor MSO ved Institut for psykologi, Københavns Universitet har siddet med i arbejdsgruppen for forløbsprogrammet for børn og unge med angst og/eller depression og fremhæver netop betydningen af evidensbaserede indsatser, når hun bliver spurgt om perspektiverne for anvendelsen af forløbsprogrammet fremadrettet:

– Jeg ser det vigtige perspektiv, at der stilles skarpt på, at vi må og skal have gode evidensbaserede indsatser til denne gruppe. Vi skal tilbyde evidensbaseret forebyggelse og behandling på flere niveauer og ikke blot sende børnene frem og tilbage mellem systemerne. Vi skal have barnet i fokus og så opkvalificere indsatserne i kommuner i forhold til nuværende tilbud.

Psykolog Henning Strand vurderer, at Sundhedsstyrelsen har lyttet og taget deltagerne alvorligt:

– Resultatet blev det muliges kunst. Jeg er meget tilfreds med præciseringen af vigtigheden af, at samarbejdet og kommunikationen mellem sektorerne sikres gennem hele barnets eller den unges forløb og at det er vigtigt, at der i hele forløbet er en “tovholder” i såvel kommunen som i psykiatrien.

– Jeg er ærgerlig over, at den tidlige forebyggende indsats ikke fik den plads, som jeg kunne ønske, men det hænger sammen med, at udgangspunktet for forløbsprogrammerne er diagnoser.

Tidlig indsats og bedre behandling

I udarbejdelsen af forløbsprogrammerne har der desuden været nedsat en overordnet referencegruppe på tværs af de tre forløbsprogrammer, hvor Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, har siddet. Hun ser forløbsprogrammerne og initiativerne bag som et led i den nødvendige udvikling, der i øjeblikket sker på børne- og ungeområdet med henblik på at styrke den tidlige indsats i kommunerne og sikre bedre behandling af børn og unge med psykiske problemstillinger samt bedre sammenhæng mellem de behandlingstilbud, der findes i kommunalt og regionalt regi.

– Vores deltagelse i arbejdet med forløbsprogrammerne er et led i en samlet strategi, der handler om at øge kvaliteten og sammenhængen i indsatsen for børn og unge med psykiske vanskeligheder. Herunder ønsker vi at styrke kommunernes anvendelse af psykologer, så der i højere grad gives klinisk psykologhjælp til børn i deres nærmiljø, når der er tale om lettere problemstillinger og forebyggelse af psykiske lidelser.

Ved et forstærket samarbejde mellem den kommunale behandling og den regionale psykiatriske behandling ser vi en model, der dels vil sikre både tidligere og mere relevant indsats og samtidig nogle langt mere sammenhængende forløb for de børn og unge, der får behov for videre behandling af psykiske lidelser. En tidlig indsats i kommunerne kan samtidig give grundlag for at reducere medicinforbrug, siger Eva Secher Mathiasen.

Det er vigtigt at koordinere indsatsen og behandlingen for børn og unge med psykiske vanskeligheder på tværs af sektorer og enheder, siger Henning Strand:

– Jeg har rigtig mange eksempler på, at et barns udredning i børnepsykiatrien kunne være blevet brugt langt mere konstruktivt i den videre støtte til et barn og vedkommendes familie, hvis der havde været et tættere samarbejde mellem kommunen og børnepsykiatrien både indledningsvis, undervejs og ved afslutningen af et forløb i psykiatrien. Den viden man har i de forskellige sektorer og enheder kan kun udnyttes optimalt, hvis parterne indgår i et tæt, ligeværdigt samarbejde.

Som et led i arbejdet med at gøre denne målsætning til virkelighed er der i satspuljeaftalen for 2017-2020 afsat puljemidler i perioden 2018-2020 til udbredelse og implementering af de tre nationale forløbsprogrammer i regioner og kommuner.

Dansk Psykolog Forening opfordrer nu psykologer på området til at søge midlerne fra deres kommune eller region til at få implementeret Sundhedsstyrelsens tre forløbsprogrammer for børn og unge med henholdsvis ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression. Se nyhed: Søg midler til styrket indsat for udsatte børn og unge her.

Se hvordan du søger her.
Se Forløbsprogrammerne her.

Baggrund om forløbsprogrammerne

Forløbsprogrammerne udløber af satspuljeaftalen for 2017-2020, hvor der blev afsat midler til udarbejdelse af de tre forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regi af Sundhedsstyrelsen.

Formålet med forløbsprogrammerne for børn og unge med psykiske lidelser er, at børn og unge skal tilbydes en mere sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og behandling.

Forløbsprogrammerne beskriver den tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats med udgangspunkt i den aktuelle viden og lovgivning på området.

Forløbsprogrammerne beskriver herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer. Der er samtidig fokus på den tidlige forebyggende indsats, der skal forhindre, at barnet/den unge får behov for mere indgribende indsatser.

Psykologer i arbejdsgrupperne

Dansk Psykolog Forening takker medlemmerne i de tre arbejdsgrupper for deres store indsats og engagement:

  • Forløbsprogram for børn og unge med ADHD:
    Anette Maria Pilegaard, Martin Bredstrup, Lene Straarup, Lone Hjerrild Møller, Mette-Sofie Arnvig, Henning Strand
  • Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse:
    Anette Maria Pilegaard, Mette Bentz, Anne Lydolff, Henning Strand
  • Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression:
    Barbara Hoff Esbjørn, Gitte Andersen, Helle Jørgensen Lolli, Henning Strand
Arbejdsprogram 2016-2018

Følg med i relevante arbejdsprogrampunkter her:

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge