Historien om et logo – DP’s logo

 I

Fortællingen om tilblivelsen af Dansk Psykolog Forenings logo er også historien om psykologernes og foreningens udvikling og placering i samfundet under de voldsomme politiske forandringer, der skete i samfundet i 60’erne – 80’erne. Cand.psych. og ph.d. Jens Berthelsen har sendt os denne historiske fortælling til inspiration for dagens studenter- og foreningspolitiske aktører.

Af cand.psych., ph.d. Jens Berthelsen

1980’erne var det årti, hvor psykologer og Dansk Psykolog Forening for alvor fik indflydelse i Danmark. Fra at være domineret af skole- og hospitalspsykologer, blev det de sociale funktioner, der blev dominerende.
Oprettelsen af et logo for Dansk Psykolog Forening i 1984 blev et af de konkrete udtryk for de voldsomme politiske forandringer, der skete i samfundet, lovgivningsmæssigt, socialt og holdningsmæssigt.

Finn_Einar_Madsen

Finn Einar Madsen (stud.psych.) erobrer talerstolen fra rektor Mogens Fog ved årsfesten på Københavns Universitet i 1968. Se også videoklip.

I 1968 var det psykologistuderende på Københavns Universitet, der startede en kulturrevolution – ungdomsrevolution – der var med til at ændre verden – og dermed også psykologers forståelser og arbejdsformer. Kort tid forinden havde der været studenteroprør mange steder i verden (Sorbonne, Berkeley, San Francisco o.m.a.), der havde drejet sig om politisk magt på universiteterne, om borgerrettigheder og overordnede politiske, fx kønspolitiske, spørgsmål. I Danmark kom det overordnet til at handle om den enkelte borgers selvbestemmelse og indflydelse på egen situation – herunder naturligvis også de studerendes indflydelse, både på fagenes indhold og lærernes formidling. De studerende sejrede, og lærere med større samfundsforståelse blev ansat på efterhånden de fleste fag på Københavns og siden også Aarhus Universitet.

Op gennem 70′ erne foregik der en voldsom debat, som jo populært kaldes ’ungdomsrevolutionen’, hvor den politisk konservative styring i efterkrigstiden blev debatteret, taget afstand fra og erstattet med humanistiske og socialistiske ideer om en bedre verden. En lang række ideologiske grupper, fx “rødstrømperne” og aktionsgrupper som fx “Solvognen”, opstod og var på avisernes forsider. Mange unge tog stærkt afstand fra deres forældres borgerlighed, flyttede i kollektiv og meldte sig ind i politiske foreninger og aktionsgrupper. Psykologistuderende og en del psykologer stod i spidsen for udvikling af nye samfundsidealer, samværsformer og brobygning mellem arbejdere og akademikere.

70’ernes økonomiske krise ramte den optimistiske naivitet hos de unge og de socialt dårligt stillede. Oliekrisen fik de vilde ideer til at smuldre, men de grundlæggende ønsker om en ny måde at leve sammen og videreudvikle samfundet på forsvandt ikke, men blev mere realistiske og sammenbidte. Bistandsloven medførte et behov for psykologer til at afbøde skaderne af den økonomiske krise og tilpasning til den industrielle udvikling – som man trods alt ikke kunne undvære. Christiania kunne være et ideal, men ikke et realistisk forbillede.

Demo2

1. maj 1981 gik Psykologforeningen med bannere og flag med i optoget gennem København til Fælleden. (Det var både første og sidste gang). Foto: Jens Berthelsen

Der blev ansat utroligt mange psykologer inden for det sociale område, faktisk blev psykologstanden fordoblet i 80’erne, Psykologforeningen udviklede sig kraftigt med mange nye funktioner, og en kompleks organisation med professionel administration flyttede til en hyggelig villa i Valby. Der var stort fagligt engagement blandt psykologer, og 2-300 mødte op til de årlige generalforsamlinger – med voldsomme debatter om psykologernes rolle i fremtidens samfund. 1. maj 1981 stillede Psykologforeningen op med bannere og flag og gik med i optoget gennem København til Fælleden. (Det var både første og sidste gang!).

I 1984 blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Det meste af arbejdet i bestyrelsen foregik med saglige beslutninger omkring udvikling af nye love og regler og koordination med andre akademiske fagforeninger. Vi besluttede at oprette en tillidsmandsordning, som de store organisationer havde. Som forsøgsordning blev jeg udnævnt som foreningens første TR (for Københavns Universitet, en stilling jeg besad i 18 år). Bestyrelsesmedlemmerne var politisk trænede og gode forhandlere, og i almindelighed blev beslutninger truffet ud fra realistisk sagsbehandling. Først omkring overenskomstforhandlingerne opstod ofte forbitrede debatter. Vi var to DKP’er (kommunister), 2 KAP’er (maoister), 2 VS’ere (venstresocialister) og en politisk neutral formand (Jytte Freisleben). Debatterne stod bl.a. om, hvordan man kunne støtte “arbejderne” (LO), og hvordan psykologer politisk kunne støtte den svage del af befolkningen. Der var ikke så meget tvivl om hovedformålet, men måden!

Demo3

Her ses artiklens forfatter som bannerfører ved samme demonstration.

Da det blev den danske psykologforenings tur til at afholde Nordisk Psykologkongres, og med udsigten til mange nye stillinger inden for den sociale sektor, var det nærliggende, at kongressen kom til at handle om nyorientering og nye jobmuligheder. Det blev vedtaget, at titlen skulle være: “Fremtidens psykologarbejde”. På grund af mine erfaringer med at arrangere kurser og være medlem af Psykolog Nyt’s redaktion blev jeg valgt som formand for Nordisk Psykologkongres, som skulle afholdes på Nyborg Strand. Min første opgave var at formidle temaet og skrive oplæg til Psykolog Nyt og de andre nordiske foreningers organer. I 1984 fik jeg ideen til at tegne et symbol for kongressen, som markerede al information og artikler i psykologbladene. Jeg brugte psykologiens græske symbol: psi’et og placerede en ring over det midterste ben som en slags menneskeliggørelse og en lidt spøjs øjefanger.

Der blev nedsat arbejdsgrupper i alle de nordiske lande, indhentet forslag til foredrag, oplægsholdere og workshops og der blev trykt program og motiverende artikler medlemsbladene. Alt syntes at fungere. Aftaler med medvirkende og kongressted var på plads, og psykologerne syntes interesserede i indholdet. Så kom chokket blot to måneder før kongressen løb af stablen: En konflikt i den svenske Psykologforening gjorde, at man ikke kunne nå at behandle økonomi og tilskud og aflyste deltagelse. Da svenskerne normalt tegnede sig for 1/3 af de normalt ca. 400 kongresdeltagere, kunne budgettet ikke holde. Efter en række panikmøder måtte bestyrelsen i sidste øjeblik beslutte at aflyse kongressen.

Gammelt_logoOm efteråret indstillede jeg til bestyrelsen, at symbolet fra “Fremtidens Psykologarbejde” blev anvendt som foreningslogo (DP havde ikke noget logo, selv om psi’et blev benyttet af Psykolog Nyt og andre tidsskrifter.) Logoer var kun noget, kommercielle virksomheder brugte, og ingen offentlige institutioner havde på den tid et logo. Forslaget skabte hidsig debat og faldt med et brag. Det blev med grin og foragt kaldt “HJÆLP”, idet bestyrelsen syntes, at logoet lignede et menneske med armene i vejret, der råbte på hjælp. Den kraftige politiske afvisning holdt sig i min tid i bestyrelsen.

To år efter var hele bestyrelsen erstattet af nye medlemmer, med en mere “salgsorienteret” form for markedsføring af nye psykologstillinger. Bestyrelsen sendte kongreslogoet til et designfirma, og et år efter besluttede den nye bestyrelse at indføre det nydesignede logo som Psykologforeningens. Og det har holdt sig siden. Jeg sad på den tid i Psykolog Nyt’s redaktion og fik herigennem den glæde at høre til de første, som formidlede det nye udtryk for foreningen. I dag er det utænkeligt, at foreninger ikke markedsfører sig med et logo.

DP-LOGO-2014_NEW_BLUE_transparant

I dag ser foreningens logo således ud. (red)

 

 

 

 

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge