Journaler skal nu opbevares i 5 år

 I

Husk, at du efter ændringen i Psykologloven i 2017 nu er forpligtet til at opbevare dine journaler i 5 år. Tidligere skulle journaler efter psykologloven opbevares i 3 år. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2017, og det betyder, at alle journaler, som afsluttes efter 1. juli 2017, skal opbevares i 5 år.

Ændringen gælder for journaler, der er omfattet af psykologloven. Det betyder, at fx ansatte i kommuner fortsat følger de regler, der gælder for journalisering i kommunen. Det samme gælder for ansatte på sundhedsområdet, som fortsat følger de regler, der gælder for journalisering der.

Du kan læse mere om ændringerne i psykologloven her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge