Kortuddannede glemmer børnenes helbredsundersøgelse

 I

Børn fra hjem med kortuddannede forældre kommer sjældnere til forebyggende sundhedsundersøgelser hos lægen, når de sammenlignes med børn med højtuddannede forældre. For nogle af børnene vil det føre til dårligere helbred, vurderer forskere, der efterlyser større fokus på børnenes psykiske sundhed i undersøgelserne

Af Henning Due, journalist

Når mors eksamensbevis kun tæller en afgangseksamen fra folkeskolen, står børnenes helbredstjek hos lægen sjældent øverst på huskelisten.

Det viser notatet ’Ulighed i forebyggende børneundersøgelser’ fra Region Nordjylland, som Magasinet P har fået indsigt i.

Ifølge regionens beregninger deltog cirka hvert andet af barn i regionen i 2014 – 53,9 procent – i en forebyggende helbredsundersøgelse hos lægen fra 2 års – og til og med 5 årsalderen, når moren enten kun havde en folkeskole- eller ungdomsuddannelse.

Til sammenligning deltog to ud af tre – 66 procent – børn i regionen i undersøgelserne, når regionen kiggede på samtlige børnefamilier.

Tallene, som kommer fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik, viser også, at langt de fleste børn – cirka 90 procent – deltager i undersøgelserne, i deres første leveår, uanset morens uddannelsesniveau.

Den sociale skævhed slår for alvor igennem efter 2 års undersøgelsen og topper ved 3 års undersøgelsen, hvor blot fire ud af ti børn af mødre med kun en folkeskoleuddannelse deltager i helbredstjekket, mens cirka 65 procent af børn til mødre med lange videregående uddannelse deltager.

– For børn, som ikke kommer til undersøgelserne, vil det betyde forringet helbred. Der vil især være en social slagside i de første leveår i forhold til screening for fysiske sygdomme, hvor det har betydning for børnenes sundhed, at de deltager i undersøgelserne, siger Kirsten Lykke, postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, der forsker i børneundersøgelser i almen praksis.

Carsten Obel, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og direktør for Center for Sundhedssamarbejde, kalder tallene for ”paradoksale”.

– Den gruppe børn, som sjældnest kommer til undersøgelserne, er formodentlig mere udsat socialt og sundhedsmæssigt. Vi har ikke undersøgt børneundersøgelsernes effekt, men vi må formode at de bidrager til et sundere liv, og nogle af de børn, som ikke undersøges, risikerer i yderste tilfælde at dukke op senere andre steder i statistikken som førtidspensionister eller lignende sociale sager i kommunen, siger han.

Kommunerne har siden 2008 været ansvarlige for at tilbyde børn mellem 0 og 5 år i alt syv forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, og formålet med undersøgelserne er at give den praktiserende læge mulighed for at følge barnets udvikling og opspore børn, der ikke trives fysisk, psykisk eller socialt.

Om tilbuddet reelt gør en forskel for børnenes sundhed, findes der foreløbigt ingen undersøgelser af, men Kirsten Lykke mener alligevel, der er gode grunde til at bestille tid til helbredstjekkene.

– Barnet og forældrene lærer lægen at kende og omvendt. Det betyder noget i de situationer, hvor man som forældre tænker, at barnet måske har et problem. Lægen har tavshedspligt, og har man en god relation til personen, vil man henvende sig, mens man i mindre grad vil gøre det, hvis man ikke kender lægen, siger Kirsten Lykke.

Behov for større psykisk fokus

Ifølge hende ser screeningen af småbørn for fx syns- og høreforstyrrelser ud til at gøre en forskel, og derfor efterlyser hun også et større fokus på den psykiske del af børneundersøgelserne.

– Vi ser flere adfærdsproblemer og problemer med at følge med i skolen, flere får psykiatriske diagnoser, og børn har i det hele taget flere problemer af sociale og psykologisk karakter, siger hun.

Men screening for den slags hos lægen halter i dag bagefter, påpeger hun.

Også Carsten Obel efterlyser et serviceeftersyn af de forebyggende undersøgelser.

– Disse undersøgelser kommer mest dem til gode, som i forvejen har det godt, så udfordringen er at finde ud af, hvordan tilbuddet gøres mere attraktivt for dem, der har svært ved at få øje på, hvorfor de skal møde op hos lægen, siger han.

Carsten Obel forestiller sig et udvidet forebyggende sundhedstilbud, hvor børnenes daginstitutioner og de mennesker, der arbejder med børnenes fysiske og psykiske trivsel, involveres.

– Hvis flere skal have gavn af den slags undersøgelser, vil det formentlig kræve en fælles opbakning fra alle involverede parter omkring barnet, og ikke kun familiens læge. Et slags tværsektorielt samarbejde, siger han.

 

Læs historien i det nye nummer af Magasinet P, psykologernes fagmagasin: Børneundersøgelser med social slagside.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge