Lotte Rod: Hjælp børnene før problemerne vokser sig store

 I

Satspuljepartierne har udmøntet 196,6 millioner kroner i ansøgningspuljer om kvalitetsudvikling af PPR, udbredelse af efterværn til tidligere anbragte unge og styrkelse af anbragte unges evne til mentalisering. Lotte Rod var som børneordfører og forhandler for Radikale Venstre en central aktør, og hun er glad for resultatet.

Af Nana Lykke, webredaktør

“I dag er sådan en dag, man får lyst til at fejre! Vi har lige lavet en aftale om at hjælpe børn, før problemerne vokser sig store. I snart et år har jeg sammen med Ane Halsboe-Jørgensen, Torsten Gejl og Trine Torp arbejdet på få flere psykologer, talehørepædagoger og fysioterapeuter, og nu bliver det til virkelighed. Så godt!!”

Det var ordene på et opslag på Lotte Rods facebookside den 9. maj, da udmøntningen af satspuljeaftalen på 196,6 mio. kroner til udsatte børn og unge blev en realitet.

I aftalen tildeles PPR alene 123,1 mio. kroner, som kan ansøges af kommunerne til kvalitetsudvikling og ekstra medarbejdere.

“I første omgang giver vi 10 kommuner penge til at ansætte fire ekstra medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, sådan så der er tid til at forebygge og behandle i stedet for kun at udrede. Og sådan så vi flytter fokus væk fra at se problemerne som noget, der er inde i børnene, og i stedet hjælper daginstitutioner, skoler og familier med at være der for børnene”, fortsatte hun sit opslag.

PPR pulje og tværgående forløbsprogrammer

Psykologernes Nyhedsbrev har spurgt Lotte Rod, hvorfor det var så vigtigt at få satspuljebevillingen til udsatte børn igennem.

– Alt for mange børn og unge har det skidt og får angst, ADHD mm. Det kan vi ændre i fællesskab, hvis vi dels hjælper børnene med det samme, dels begynder at kigge på børnenes omgivelser, før vi tænker, at der nødvendigvis er noget galt inde i dem.

– Vi skal hjælpe børnene, før problemerne vokser sig så store, at de bliver henvist til psykiatrien og måske får medicin. For nogle børn er børne- og ungepsykiatrien det rigtige, men det skal simpelthen være slut med, at børn bliver henvist, fordi vi misser chancen for at sætte tidligt ind, siger Lotte Rod.

Satspuljepartierne afsatte yderligere midler til udvikling, udbredelse og evaluering af tværgående forløbsprogrammer for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, angst, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Hensigten med forløbsprogrammerne er bl.a. at understøtte sammenhængende og koordinerede forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder og høj faglig kvalitet i den samlede indsats.

– Jeg håber og tror på, at vi med indsatsen én gang for alle kan vende tingene på hovedet og sætte ind tidligt, i stedet for at vente til det er gået galt. Samtidig med at hjælpe børnene her og nu i de involverede kommuner skal vi bruge resultaterne i vores nye samfundsøkonomiske investeringsmodel og dermed dokumentere sort på hvidt, hvad man sparer på at sætte tidligt ind.

– Jeg vil så gerne, at vi lykkes med at nedbryde siloerne. Derfor er en vigtig del af forløbsprogrammerne at børne- og ungepsykiatrien kan supervisere PPR, siger Lotte Rod.

I øjeblikket bidrager i alt 11 psykologer i Sundhedsstyrelsen til udviklingen af de tre forløbsprogrammer, som skal sikre tidligere og mere lokal behandling af børnene.

– Det er et meget vigtigt arbejde, psykologerne udfører med forløbsprogrammerne. Jeg er også rigtig glad for, at politikere i Folketinget har set og anerkendt det store potentiale, der er i at investere i en forøget PPR-indsats, siger formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.

Læs formandens opfordring til PPR-psykologerne om at søge midlerne fra deres kommuner, om informationsmøder, ansøgningsfrister mv. her.

Herlev-modellen – en arbejdsmetode

Dansk Psykolog Forenings formand Eva Secher Mathiasen var i august 2016 sammen med børneordfører for Radikale Venstre, Lotte Rod, på besøg i PPR Herlev for at blive klogere på, hvordan de der arbejder tidligt og målrettet med børn og deres relationer.

– Folketinget behøver ikke opfinde alting. Det meste findes et eller andet sted i Danmark, som fx med PPR i Herlev, som er gået foran i mange år, siger Lotte Rod.

”Herlev-modellen” er en populær betegnelse for en arbejdsmetode og tilgang til arbejdet med børn udviklet og indført i Herlev Kommune over en årrække.

Kernen i arbejdsmetoden er at anskue det enkelte barn i relationen til sine omgivelser i modsætning til en metode, der anskuer det enkelte barn som et potentielt selvstændigt ’problem’ og en sag, der skal løses med en ren individuel behandling af barnet.

Udgangspunktet er endvidere en tidlig indsats og brug af den såkaldte konsultative tilgang.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge