Dansk Psykolog Forening 70 år

DP fylder 70 år – vær med til at skrive psykologiens historie

Dansk Psykolog Forening fylder 70 år den 23. juni 2017. I den forbindelse retter vi blikket mod psykologiens udvikling i Danmark i perioden fra 1947 – 2017, fagets, professionens og vores egen.

Gå på opdagelse på tidslinjen, på bloggen og i billedgalleriet og se, hvordan foreningen, psykologien og psykologerne har udviklet sig gennem tiden.

HISTORISKE TEKSTER

Om denne side

“DP’s historie” bliver til i et samarbejde mellem medlemmer og sekretariat som resultat af en opgave i foreningens arbejdsprogram, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2016.

Opgaven lød: 3.8. Indsamling af beskrivelse af psykologiens udvikling, såvel teoretisk, praktisk og fagforeningsmæssigt. Hvordan har psykologien i Danmark udviklet sig? Indsamlingen kan fx ske ved registrering af eksisterende beskrivelse, opfordring af ældre og yngre medlemmer til at indsende fotos, materiale og dokumenter.

Tidslinjens mange citater fra bl.a. “Psykolog Nyt” 1947 – 2015 er håndplukket af tidligere redaktør Jørgen Carl, der også har stået for scanning og arkivering af en stor del af det billedmateriale, der anvendes på siden.

Se mere i boksen til højre om, hvordan du kan bidrage.

VÆR MED

Hvilke skelsættende begivenheder er der sket på det psykologiske felt? Hvilke faglige flagskibe skal markeres? Hvilke personligheder? Hvad sker der lige nu? Med psykologien? Psykologerne? Foreningen?

Vær med og skriv din fortælling om foreningen og dens medlemmer, og send den til os på mail eller post.

Materiale modtages med stor glæde: Små og store historier, materialer, dokumenter og billeder af begivenheder, som du som psykolog har deltaget i.

Tidslinje

Tryk på pilene eller træk for at navigere rundt på tidslinjen.

  • Ledig stilling

    Ved Samfundet og Hjemmet for Vanføre er en stilling som assisterende psykolog ledig til besættelse snarest. Lønnen beregnes efter grundløn 3.600 kr. årlig, stigende til 5.760 kr. (Dansk Psykologforenings meddelelser 1, 7. januar 1956)

  • Beretning for foreningsåret 1955/56

    Foreningen havde pr. 15. februar 1956 256 ordinære medlemmer og 1 æresmedlem, hvilket er en fremgang på 26 medlemmer siden sidste årsberetning. (Dansk Psykologforenings meddelelser 3, 23. marts 1956)

  • Amerikanske forhold

    Den amerikanske psykologforening (11.000 medlemmer) har for få år siden købt egen 5-etagers bygning i Washington for ¼ mill. dollars. Hvornår får Dansk Psykologforening sit Domus Psychologica på H.C. Andersens Boulevard? (Dansk Psykologforenings meddelelser 8, 27. november 1956)

  • Psykologtitlen

    Citat fra referat af generalforsamlingen i 1957: Det henstilledes, at bestyrelsen i det kommende foreningsår arbejder videre med at undersøge mulighederne for beskyttelse af psykologtitlen. (Dansk Psykologforenings meddelelser 2, 2. april 1957)

  • Nyt sekretariat

    Da foreningen står overfor at skulle have et nyt sekretariat, beder man de medlemmer, der enten selv kunne tænke sig at påtage sig arbejdet eller kender en rutineret kontorist, om snarest at henvende sig til formanden. Arbejdet har hidtil været lønnet med 2.700 kr. om året. (Dansk Psykologforenings meddelelser 5, 14. maj 1957)

  • Sekretariat

    v. fru Helen Thorball, V. Voldgade 90, København V, tlf. BY 80. Formanden træffes tirsdag kl. 15-17. Dansk Psykologforening, V. Voldgade 90, København V. (Dansk Psykologforenings meddelelser 10, 27. august 1957)

  • Årsmødet 1957

    Foredrag kl. 15.00: ”Er psykologien – og socialvidenskaberne i det hele taget – farlig for mennesket og for samfundet?” Under denne fælles titel gives 3 indledninger til fælles diskussion. (Dansk Psykologforenings meddelelser 3, 15. februar 1958)

  • Foreningens 10-års jubilæum

    Dansk Psykologforening modtog i anledning af jubilæet (i 1957) en smuk dirigentklokke af Norsk Psykologforening. (Dansk Psykologforenings meddelelser 3, 15. februar 1958)

  • Reklame- og salgspsykologi

    Bestyrelsen anser det for absolut nødvendigt af hensyn til den fremtidige udvikling for reklame- og salgspsykologi, at medlemmer, der agter at påtage sig arbejde inden for dette område, først rådfører sig med foreningens bestyrelse angående arbejdsvilkår og løn. (Dansk Psykologforenings meddelelser 5, 15. marts 1958)

  • Akademikernes Samarbejdsudvalg

    Dansk Psykologforening er nu optaget som medlem af Akademikernes Samarbejdsudvalg. (Senere omdøbt til AC, red.) (Dansk Psykologforenings meddelelser 21, 20. december 1958)

  • Årsfest

    Fredag d. 6. marts kl. 19.00 afholder foreningen årsfest i Hotel 3 Falkes selskabslokaler. Ved middagen serveres: Aspargessuppe. Kylling. Othellokage. Sherry. ½ Rødvin. Portvin eller Sherry. Mocca. Prisen er 35 kr. alt inklusive. Påklædning: Smoking eller mørkt tøj (Dansk Psykologforenings meddelelser 3, 17. februar 1959)

  • Sekretariatet

    Foreningen har været på formandens (Karen Berntsen, red.) bopæl, Duntzfeldts Allé 27, Hellerup. Fru Grete Carlsen passer kontoret, der er åbent 2 gange om ugen, tirsdag 12-16 og torsdag 9-13. De forhandlinger, der indledtes sidste år med Foreningen af yngre Læger vedrørende eventuelt kontorfællesskab, er afsluttet med negativt resultat. (Dansk Psykologforenings meddelelser 4, 28. februar 1959)

  • Evaluering af møde

    På spørgsmålet: Var der noget De syntes dårligt om ved mødet? svarede 9 nej, de øvrige anførte, at der var for få fremmødte, at det var lovlig langtrukkent, at der var for lidt tid, at den afsluttende diskussion var dårlig, at ventilationen var dårlig, at gruppelederne ikke havde hold på arbejdet, og at den duplikerede oversigt var overflødig. (Dansk Psykologforenings meddelelser..Læs mere

  • Båndreferat af foredrag

    Fjerntboende medlemmers behov for at få udbytte af de af foreningen afholdte møder vil ved Mogens Blegvads foredrag forsøgsvis blive imødekommet ved, at foredraget og dele af diskussionen vil blive optaget på bånd. Båndet vil kunne rekvireres til lån på sekretariatet. (Dansk Psykologforenings meddelelser 2, 1. februar 1960)

  • Foreningens fremtidige organisation

    Ved generalforsamlingen i 1959 blev det pålagt bestyrelsen at overveje spørgsmålene om foreningens organisation og målsætning. Foreningens arbejdsopgaver har stort set samlet sig om 3 hovedområder: 1) Lønproblemer og ansættelsesforhold. 2) De faglige opgaver. 3) Spørgsmål i forbindelse med fagets placering i forhold til andre faggrupper og offentlighed. Det er bestyrelsens opfattelse, et foreningen står ved en slags vendepunkt, hvor..Læs mere

  • Nøden breder sig

    Forholdene for de psykologistuderende ved Københavns Universitet har i årevis været under al kritik. Uddannelsen har måttet gennemføres med for få lærerkræfter og under en forældet studieordning. Og resultatet er da også blevet, at frafalds- og dumpeprocenten for stud.psych.’erne i dag er højere end for nogen anden studieretning ved Universitetet. (Berlingske Aftenavis, leder, 11. april 1960)

  • Kun to professorer

    I 1955 gik professorerne Tranekjær Rasmussen og Franz From til undervisningsministeriet med forslag om en ny studieordning. Ved studiets begyndelse i 1944 var der 45 studerende, som havde 2 forelæsende professorer. I dag – 16 år senere – rummer studiet 300 studerende, men de har stadig kun 2 forelæsende professorer. (Dansk Psykologforenings meddelelser 10, 31. maj 1960)

  • Militærpsykologisk tjeneste

    Militærpsykologisk tjeneste har i løbet af 1960 fået skabt det administrative grundlag, som skulle muliggøre en tidssvarende organisation med henblik på den størst mulige effektivitet i værnene. Tjenesten kan nu beskæftige 9 fastansatte psykologer i forholdet 3 officerer og 6 civile. (Dansk Psykologforenings meddelelser 23, 15. december 1960)

  • Århus rører på sig

    Da man er klar over de stigende vanskeligheder ved at dække behovet for psykologisk arbejdskraft i provinsen, har man anmodet rektor ved Århus Universitet om at undersøge mulighederne for oprettelse af et psykologstudium ved Århus Universitet. (Dansk Psykologforenings meddelelser 5, 1. marts 1961)

  • Psykologer i industrien?

    Oprindelig var psykologuddannelsen jo tænkt anvendt i skolen, men det har hurtigt vist sig, at psykologer har kunnet anvendes en del andre steder, f.eks. i hospitaler, hæren, fængselsvæsenet m.v. Derimod er endnu kun få psykologer begyndt at arbejde i industrien, hvor der dog er mange opgaver, som vi har specielle forudsætninger for at løse. (Af artikel i Dansk Psykologforenings meddelelser..Læs mere

  • Ledige stillinger

    Psykologstillinger, som ikke har været trykt i ”Meddelelser”, eller som ikke er udsendt som duplikeret skrivelse fra Dansk Psykologforening, må ikke søges. (Jobkolofonen, Dansk Psykologforenings meddelelser 1, 20. januar 1962)

  • En psykiater tager sig til hovedet

    Det filosofiske fakultet i København har nylig fået den ganske unormale idé at opslå en stilling som professor i ”klinisk psykologi” (sådan kaldes virkelig den påtænkte lærestol), en stilling, som ønskes besat med en psykolog – en cand.psych. eller magister i teoretisk psykologi. Klinisk psykologi, som er en bestanddel af psykiatrien og indgår i det omfattende kompleks af kundskaber og..Læs mere

  • Psykolog i erhvervslivet

    Kursusvirksomhed er ved at blive et stort område. Mange firmaer har oprettet kursusafdelinger, oftest i forbindelse med personaleafdelingen. Opgaven er ikke blot at sørge for introduktionskurser, omskoling, uddannelse inden for specielle områder, men også for ”human relations”-træning. Der er på dette område et stort behov for psykologisk hjælp med tilrettelæggelse og ledelse af speciel ”ledelsestræning”, vurdering af resultater osv. (Gunnar..Læs mere

  • Vidnepligt

    ”Der findes ikke her i landet nogen lovgivning om psykologer; der påhviler derfor ikke psykologer som sådanne tavshedspligt i medfør af lov eller anden offentligretlig forskrift.” (Betænkning nr. 316 om vidner, afgivet af det af Justitsministeriet den 9. december 1958 nedsatte udvalg. Citeret i Dansk Psykologforenings meddelelser 3, 1. februar 1963)

  • Medlemstal

    Den 15. februar 1963 havde foreningen 352 ordinære medlemmer og 1 æresmedlem. Det er en fremgang på 28 siden opgørelsen den 15. februar 1962. (Dansk Psykologforenings meddelelser 5, 1. marts 1963)

  • Repræsentantskabet

    Repræsentantskabet har ud over bestyrelsen bestået af en repræsentant fra hver af foreningens sektioner, Jyllandskredsen, Universitetet samt de studerendes råd. Det første repræsentantskabsmøde blev afholdt 10. november 1962. (Dansk Psykologforenings meddelelser 5, 1. marts 1963)

  • Første skridt mod autorisation

    General den 16. marts 1963 gav med stort flertal tilslutning til, at bestyrelsen arbejder videre med spørgsmålet om autorisation af psykologer ud fra det synspunkt, at en lovgivning om psykologer vil være ønskelig, men at autorisation må meddeles af et af Sundhedsstyrelsen uafhængigt psykolognævn fortrinsvis bestående af psykologer, og at autorisation som psykolog forudsætter universitetsuddannelse. (Dansk Psykologforenings meddelelser 7, 1...Læs mere

  • Ny professor

    Ledende psykolog ved Rigshospitalet, dr.phil. Anna Elisabeth (Lise) Østergaard er ved kgl. resolution af 11. juli 1963 udnævnt til professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet. (Dansk Psykologforenings meddelelser 15, 1. september 1963)

  • Sekretariatet

    Dansk Psykologforenings sekretariat: Købmagergade 54, København K. Tlf. Palæ 9718. Kontortid: Mandag-fredag kl. 11-14. (Dansk Psykologforenings december 1963)

  • Tanker om bladudgivelse

    En række for standen vitale problemer kan løses, hvis vi magter at udgive et blad, der er aktuelt, og som i sin alsidighed vil kunne interessere såvel medlemmerne som en videre kreds. Bestyrelsen er således af den opfattelse, at man må ønske et blad, som ud over det rent foreningsmæssige og foreningspolitiske også skulle tage emner op, dels inden for..Læs mere

  • Foreningens sektioner

    Den kliniske sektion. Kriminalpsykologisk sektion. Skolepsykologsektionen. Militærpsykologisk sektion. Forsorgspsykologisk sektion. Jyllandskredsen. (Dansk Psykologforenings meddelelser 6, 15. marts 1964)

  • Færdselspsykologi

    Endnu kan man ikke tale om egentlig færdselspsykologisk forskning herhjemme. Men jeg vil udtrykke et ønske om, at flere psykologer herhjemme måtte finde vej over i færdselspsykologien. Jeg synes selv, at man her finder et rigt facetteret arbejdsfelt, og man bør jo heller ikke glemme dette arbejdes alvorlige baggrund. Det årlige antal dræbte og kvæstede ved færdselsulykker i Danmark er..Læs mere

  • Overproduktion eller mangelvare?

    Det er, som om man blandt yngre psykologer har kunnet spore en ængstelse for, at der ikke skulle være stillinger nok til alle, og at i hvert fald den kliniske sektor skulle være ved at være mættet. Nu må man måske i større udstrækning end tidligere gøre sig klart, at der er andre arbejdsområder for psykologer end det kliniske, men..Læs mere

  • Skolepsykologer på Danmarks Lærerhøjskole

    Der planlægges for tiden en skolepsykologuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole. Vi ved alle, at der blandt de universitetsuddannede psykologer findes en udbredt mistanke om, at ideen hermed er at skabe en psykologuddannelse, der er væsentlig kortere, mindre bred og dybtgående end universitetsuddannelsen – kort sagt: en psykologuddannelse, der ikke vil kunne accepteres som akademisk. (Dansk Psykologforenings meddelelser 12, 1. juni 1964)

  • Psykolognyt!

    En ansigtsløftning: Fra og med dette nummer kommer Dansk Psykologforenings Meddelelser under et nyt navn og i en ny form. Det er vort håb, at bladet også indholdsmæssigt vil kunne skifte karakter. Med PSYKOLOGNYT vil vi forsøge at give psykologer orientering om psykologer. Et par ord om navnet: Selvfølgelig er det ikke videre originalt valgt, når svenskerne nu har kaldt..Læs mere

  • Plads i direktørstolene

    ”Det er på baggrund af den klare påvisning af, at psykologerne er en stærkt følelig mangelvare tankevækkende, at man ser sig om efter nye arbejdsfelter. Virksomhedsledelse er et område, som hidtil fortrinsvis har været varetaget af folk med teknisk eller administrativ uddannelse. Både teknikere og administratorer kan måske nok kaldes specialister. Og psykologernes ”nye arbejdsfelt” fremkommer altså ved at bede..Læs mere

  • Om at stave

    Hr. Redaktør. Jeg har i dag modtaget det første nummer af Deres fortrinlige blad ”Sykolognyt”, som jeg har studeret med stor interesse. Dog har det bedrøvet mig at se mig selv omtalt som ”psyko-lig”, al den stund jeg på det spykiske område højst føler mig halv-død. Når man som jeg tit har ærgret sig over, at ikke-fagfolk ofte staver ens..Læs mere

  • Stud.psyk. som Studenterrådsformand

    For første gang er en stud.psyk. blevet valgt til formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet. Jan Løve har i et år været de psykologistuderendes repræsentant i rådet, og i sidste måned fik han overrakt nøglen til universitetsporten som et tegn på sin nye værdighed. Det er herligt at se, at vores fag nu er så bredt accepteret – eller glemt...Læs mere

  • Åndssvageforsorgen og psykologerne

    I mange år har åndssvageforsorgen nærmest været et lukket land for psykologer (i øvrigt et specielt dansk fænomen). Nu ser det imidlertid ud til, at landet er ved at åbne sig – og oven i købet hele landet, idet det forlyder, at samtlige elleve centre fra Nordjylland til Lolland-Falster ønsker at få psykologer. (Dansk Psykolognyt 2, 15. januar 1965)

  • Medvirken i børneværnssager

    Ifølge den nye lov om børne- og ungdomsforsorg, der træder i kraft 1. april 1965, skal der i behandlingen af de sager, hvor forældrenes samtykke til en anbringelse af barnet uden for hjemmet ikke kan opnås, medvirke en pædagogisk-psykologisk tilforordnet. Hidtil har den lokale underretsdommer alene været tilforordnet i disse sager. (Dansk Psykolognyt 2, 15. januar 1965)

  • Rammerne sprænges

    Ved årsskiftet 1964-65 var der over 800 psykologistuderende ved Københavns Universitet. Det ventes, at man i 1966 vil have 1000 studerende ved Psykologisk Laboratorium. Undervisningssituationen på laboratoriet er katastrofal. (…) Den naturlige løsning må derfor blive oprettelsen af psykologistudier i Århus og Odense. (Dansk Psykolognyt 4, 15. februar 1965)

  • Og nu til Århus –

    Der regnes nu med, at det psykologiske studium kan begynde i Århus fra september 1966. Universitetet har søgt de stillinger, der er nødvendige til forprøvens påbegyndelse: to professorater, et antal afdelingsledere, amanuenser og lektorer. Lutter gode nyheder. (Dansk Psykolognyt 12, 15. juni 1965)

  • Krig i Vietnam

    Hvor langt er vi kommet i nedtællingen? Langsomt, men sikkert udvides krigshandlingerne i Sydøstasien, nye landområder inddrages, nye kampmetoder af prøves. Hvad kan vi gøre? (…) Inden for andre akademiske faggrupper er man gået i gang: læger, arkitekter, bibliotekarer, civilingeniører og jurister. På generalforsamlingen i Dansk Psykologforening blev det foreslået, at der nedsættes et udvalg, der skulle finde frem til,..Læs mere

  • Specialistordningen

    Ved den ekstraordinære generalforsamling den 3. december 1966 enedes man om ikke allerede nu at fremme etableringen af en specialistordning, men ”at holde sagen varm”. De fleste, der udtalte sig om specialistordningen, udtrykte hovedsagelig betænkelighed. (Dansk Psykolognyt 2, 15. januar 1967)

  • ”Overproduktion” af psykologer

    Fra talrige sider er det fejlagtige udtryk ”psykologmangel” hyppigt blevet bragt i anvendelse. Efter samtaler med ca. en halv snes kandidater er det min faste overbevisning, at markedet af psykologer på nuværende tidspunkt er overmættet i foruroligende grad, medmindre den pågældende søger til en fjernt beliggende egn i det danske rige. (Dansk Psykolognyt 18, 15. september 1967)

  • Hvor god er Tranekjær

    Spørgeskemaundersøgelse blandt psykologistuderende: Hvorledes opleves prof. Tranekjær Rasmussen af deltagerne? 31 besvarelser. Svar i uddrag: Er emnet interessant? (26 ja; 3 nej). Er forelæseren interessant? (25 ja; 4 nej). Er undervisningen eksamensrelevant? (21 ja; 2 nej). Kunne man lige så godt læse stoffet selv? (9 ja; 20 nej). Hvordan er kontakten med forelæseren? (5 God; 15 Dårlig) (stud.psyk. 1, september..Læs mere

  • Psykologi på Københavns Universitet

    Vi bliver flere og flere. I januar var vi 1200; nu er vi vel over 1500. Vort studium er det 3. største ved Københavns Universitet. (Dansk Psykolognyt 20, 15. oktober 1967)

  • Kom nu ud af busken!

    Hvorfor reagerer I ikke, når lægestanden udtaler sig kategorisk inden for sagsområder, de ifølge sagens natur kun har meget ringe kendskab til, og som så decideret falder inden for psykologernes kompetenceområde. Kan vi være tilfredse med, at folk tror alt er sagt, når blot en læge udtaler sig? (En stud.psych.’s opsang til alle færdige psykologer. Dansk Psykolognyt 24, 15. december..Læs mere

  • Hvor var foreningen, da –?

    Jeg må indrømme, at jeg savnede Dansk Psykologforenings stemme i debatten omkring Prins Henriks reaktionære og malplacerede udtalelser om børneopdragelse. Ellers har man i den senere tid set glædelige tegn på, at psykologerne igen har fået mod til at blande sig i den pædagogiske debat. Hetzen mod os på baggrund af pionerernes indsats i trediverne er vel også ved at..Læs mere

  • Hvorfor ingen sygekassepsykologer?

    Kunne man ikke ved fornuftig hjælp i tide hindre nogle alvorligere psykiske lidelsers opståen? Kunne psykoser eventuelt gennem en sygekassepsykolog diagnosticeres i allertidligste fase? Ville det ikke være rimeligt, at et menneske, der henvender sig for at få hjælp, blev betjent – uden kompetencestridigheder, men efter dets tarv – af snævert samarbejdende – socialrådgiver, læge og psykolog? (Debatindlæg, Dansk Psykolognyt..Læs mere

  • Uroen på universitetet

    Det står klart, at de studerende må sikres et reelt demokrati gennem reel medindflydelse. Men den nuværende fase i deres bestræbelser er en kampfase, sigtet er diffust og ikke tilstrækkelig målrettet. Det kan derfor ikke være Psykologforeningens opgave som officielt forhandlingsorgan for en hel stand at tage stilling til de aktuelle begivenheder. Men når studenterbevægelsen fra den nuværende kampfase når..Læs mere

  • Støtteerklæring

    ”Deltagere i Psykologforeningens årsmøde støtter de psykologistuderende og de ikke-professorale læreres ønsker om moderne undervisningsformer og deres ønske om medbestemmelsesret.” (Udtalelse fra Årsmøde, 1969. Bragt i Dansk Psykolognyt 8, 15. april 1968)

  • Skriften på væggen

    Torsdag den 21. marts (1968) spærrede teologer og jurister øjnene op. Hva’ var dog det? Den smukke, gule gavl, der våger over Studiegården, havde pludselig fået karakter i sit fade fjæs. Med store, begsorte bogstaver var der malet: Bryd professorvældet – medbestemmelse nu! (Dansk Psykolognyt 8, 15. april 1968)

  • Kampsang

    Brødre, lad våbnene lyne Sejren, den sidste, er nær – Stadig de slår i en dyne Østergaard, From og Tranekjær (Kampsang fra de psykologistuderende. Bragt i Dansk Psykolognyt 8, 15. april 1968)

  • Nyt fra Århus

    Den 1. juni 1968 udnævntes docent, lektor, dr.phil. Gerhard Nielsen, Københavns Universitet, til den første professor i psykologi ved Aarhus Universitet. (Dansk Psykolognyt 12, 15. juni 1968)

  • Kredsene under opmarch

    Der er tidligere her i bladet stillet forslag om at oprette lokale kredse. På generalforsamlingen vedtoges ændringer i vedtægterne, der giver mulighed for, at foreningen yder støtte til sådanne kredses oprettelse. De positive erfaringer med Jyllandskredsen taler for, at man vel også forøger sig på Fyn og måske opdeler det storkøbenhavnske områder i mindre områder, hvor man uden at tage..Læs mere

  • Håndsrækning til de ledige

    Medlemmer uden erhverv vil efter generalforsamlingsbeslutning fremtidig skulle betale et mindre kontingent end hidtil. For 1969 er fastsat et beløb på 75 kr., og der betales intet bidrag til bistandsfonden. Da en sådan ordning ikke tidligere har eksisteret, har sekretariatet ingen opgørelse over, hvilke medlemmer det kan dreje sig om. (Dansk Psykolognyt 15, 1. august 1969)

  • ”De bedst stillede strejker”

    Akademiker-strejken, der fra i dag rammer ministre og skoleelever i flæng, vækker en naturlig opmærksomhed. For det første er det selve staten som arbejdsgiver, der strejkes imod. For det andet er det en gruppe af samfundets bedst stillede, der er gået i strejke. Strejken er et krav om, at folk, der har det bedre end de fleste, skal have det..Læs mere

  • Ud over egen næsetip

    Igennem det sidste år har psykologens rolle været til debat. Debatten har i hovedsagen drejet sig om psykologens rolle inden for afgrænsede områder af faget. Måske burde vi i højere grad vende blikket udad imod samfundet og i relation hertil kritisk vurdere vores funktion i samfundet, og hvordan samfundet ser på vores rolle. (Oplæg til årsmødet 19.-21. marts 1970, bragt..Læs mere

  • Ved indgangen til 1970’erne

    Vore forbrugere – det være sig patienter, studenter eller klienter i videste forstand – tænker, føler, vil og gør på andre måder, end de fleste af os har lært de skulle. Kategorier som intelligens, behov, normalitet, patologi, neurose etc. har mistet deres klare afgrænsning og mening. De klassiske sygdomsenheder og individuelle personlighedstræk suppleredes i 60’erne med identitets- og eksistenskriser, fremmedgjorthed,..Læs mere

  • Tilgangen til faget

    Dansk Psykologforening ønsker ikke at være med til, at efterspørgslen efter psykologer pludselig skal øges voldsomt på grund af svigtende tilgang til studiet. Ligesom vi heller ikke er interesseret i at skabe en modepræget tilslutning til faget. (Formandskommentar, Dansk Psykolognyt 15, 1. august 1970)

  • Brug for efteruddannelse

    Ingen ansøgere ville have det spændende job, der består i at tilrettelægge psykologernes efteruddannelseskurser. Generalforsamlingen har afsat 6.000 kr. til aflønning af en psykolog, der vil påtage sig det. Alle andre akademiske grupper satser på at vedligeholde og udbygge medlemmernes uddannelse. Skal vi fremover kunne skaffe os arbejdsmuligheder, må der mere efteruddannelse til inden for de helt nye arbejdsområder, som..Læs mere

  • Interview med Simon Spies

    (Kort uddrag af redaktionens interview med cand.psych. og rejsekonge Simon Spies) Interviewer: Er vi Des eller dus? Simon Spies: Ja, jeg kan jo bedst lide, at folk smider sig hen ad jorden og kaster støv op, når de henvender sig. Men det kan man vel ikke forlange i vore dage … Interviewer: Hvorfor er du medlem af Psykologforeningen? Simon Spies:..Læs mere

  • Bladet får frihedsbrev

    Vedtaget efter behandling mellem bestyrelse og Dansk Psykolognyts redaktør på bestyrelsesmødet den 24. juni 1971: Redaktøren garanteres redaktionel frihed under ansvar kun over for generalforsamlingen ud over presselovens bestemmelser. Det anbefales, at der tydeligt i bladet gøres opmærksom på, at bestyrelsens meninger ikke nødvendigvis behøver at være de samme som bladets, hvilket understreges af, at alle artikler bør være signerede..Læs mere

  • Nej til EEC

    I EEC er produktion og økonomiske interesser alfa og omega + selvfølgelig administration og bureaukrati. I EEC bliver vores uddannelse dikteret fra Bruxelles, og vi får kun selv en meget lille bid, hvor vi selv kan bestemme. Så er det sket med frit at eksperimentere med undervisnings- og eksamensformer og med reformer. Som faggruppe må psykologer sige NEJ til EEC,..Læs mere

  • Ensfarvet rødt

    Det første man møder, når man åbner Dansk Psykolognyt, er uvedkommende socialistiske trompetskrald, og man spørger sig selv, om Dansk Psykologforening ved at konvertere til en enklave i Ecclesia Leninica. Hvem påtager sig ansvaret for denne neoskolastik? (Debatindlæg, Dansk Psykolognyt 20, 15. oktober 1971)

  • Fra AS til AC

    Under forudsætning af, at en tilsvarende beslutning træffes i Danske Statsembedsmænds Samråd, opløses Akademikernes Samarbejdsudvalg med virkning fra den 1. januar 1972, således at AS’ rettigheder og forpligtelser overføres til Akademikernes Centralorganisation. (Dansk Psykolognyt 20, 15. oktober 1971)

  • Samfundskritiske psykologer

    Hvem vil være med til at lave en fraktion i Psykologforeningen for samfundskritiske psykologer? Eventuelt med undergrupper for marxistiske psykologer og andre, der arbejder med alternative videnskabsteorier og menneskeopfattelser. (Opfordring i Dansk Psykolognyt 5, 1. marts 1972)

  • Nej til EEC

    Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at deltage i arbejdet mod dansk indmeldelse i EEC og at støtte etableringen af nye arbejdsgrupper, der har til opgave at udrede, hvilke konsekvenser medlemskab i EEC vil få for danske psykologers arbejdsforhold. (Forslagstekst fremsat på foreningens generalforsamling den 25. marts 1972. Bragt i Dansk Psykolognyt 8, 15. april 1972. NB. Forslaget faldt ved en efterfølgende urafstemning)

  • Socialistiske Psykologer

    På mødet d. 25. april 1972 blev planlægningsgruppens oplæg til målsætningsdebat diskuteret og enstemmigt vedtaget i følgende form: ”Organisationen af ”Socialistiske Psykologers” formål er, ud fra en erkendelse af det nuværende kapitalistiske samfunds udbytning og bevidsthedsmæssige undertrykkelse, effektivt – ved udnyttelsen af alle vore ressourcer – at medvirke til gennemførelsen af arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne samt realiseringen af det stats-..Læs mere

  • Reaktion mod EEC-palaveren

    Skal vi ligesom Hesteprangerlauget, Foreningen til bedre fodpleje og Skadedyrslauget meddele en interesseret/uinteresseret offentlighed om vores uforgribelige (= autoritære) mening? Er det overhovedet rimeligt, at vi som psykologer søger at vejlede befolkningen med, hvad de skal tænke og mene? Psykologforeningen som hjerne-vaskemaskine. Fascinerende perspektiver! (Debatindlæg, bragt i Dansk Psykolognyt 10, 15. maj 1972)

  • De psykologistuderende optages

    Ved generalforsamlingen 25. marts 1972 vedtog Psykologforeningen at åbne for medlemskab til de psykologistuderende. Hidtil havde foreningen kun været for kandidater. Dansk Psykolognyt 21, 1. november 1972, bragte en liste over de ca. 220 stud.psych.’er og stud.pæd.psych’er og stud.mag.’er, der havde meldt sig ind.

  • Balladen i 1973, (I)

    (I begyndelsen af året kommer det tydeligt til udtryk, at Psykologforeningens bestyrelse og foreningen i sin helhed er i voldsom splittelse. Sten Hegeler, der selv er bestyrelsesmedlem, tegner et billede): ”Det meste af den tidligere bestyrelse gik. Med pæne begrundelser. Men som en slags psykolog mener jeg at vide, at den virkelige grund må være en eller anden utilfredshed. Ekstra..Læs mere

  • Balladen i 1973, (II)

    ”Jeg tror, at det ikke har været muligt at forene to tendenser, der i de senere år har gjort sig gældende blandt psykologer såvel som blandt pædagoger af forskellig art, sociologer m.fl.: De to tendenser kan kaldes politiseringstendensen og professionaliseringstendensen. Den første går ud på, at alt er politik, og at det eneste afgørende er, om man går ind for..Læs mere

  • Til lykke – med forbehold!

    Til lykke til de godt og vel 80 kandidater, der bliver færdige med deres psykologuddannelse her i disse dage. Jeres årgang er nok den største, der er blevet færdig. Om det er den bedste, er det op til jer selv at vise. I går en vanskelig tid i møde. Jagten på arbejde. Vel aldrig før har så mange skullet deles..Læs mere

  • Medlemstallet i 1973

    Antal kandidatmedlemmer pr. 1. september 1973: 681. De sidste 5 års kandidatårgange udgør 307 medlemmer. Antal studentermedlemmer: 341. Næsten to tredjedele er bosat i Københavns Kommune eller Københavns Amt. (Dansk Psykolognyt 23, 7. december 1973)

  • Farvel til de gode tider

    Gennem det sidste foreningsår er jeg blevet klar over, at det jo ikke mere er 60’ernes glade tider, men at sidste halvdel af 70’erne tværtimod kan blive temmelig alvorlige år. (Fin Agersted, formandskandidat, i Dansk Psykolog Nyt 3, 23. februar 1974)

  • AAK oprettes

    På et bestyrelsesmøde i Dansk Psykologforening blev det vedtaget at godkende oprettelsen af en af A.C. foreslået arbejdsløshedskasse. Det er nødvendigt for kassens stiftelse og statsanerkendelse, at der tilmeldes i alt 1000 nydende medlemmer, hvoraf Dansk Psykologforening forventes at være stærkt repræsenteret. (Formel stiftes AAK den 29. marts 1974 og opnår statsanerkendelse den 1. juni 1974) (Dansk Psykolognyt 5, 5...Læs mere

  • Kandidater fra Århus

    Igen velkommen og til lykke til nye kolleger. Denne gang ikke blot fra Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole, men også fra Aarhus Universitet. De første kandidater derfra er blevet færdige. Skulle jeg give et godt råd til dem, så lad være med at håbe på at få en stilling i København, for der er ikke plads der mere. (Leder, Dansk..Læs mere

  • De langhårede driverter

    Vi må finde nye arbejdsmarkeder, hvor der er eller kan blive brug for psykologer i en helt anden målestok end i dag. Der tænkes her på erhvervslivet taget under ét. Traditionelt hader dansk erhvervslivs topfolk psykologer som langhårede, venstreorienterede og profitfjendske driverter, der stort set kun lægger hovedet på siden og afstår fra at være med til at løse dagligdagens..Læs mere

  • Job og solidaritet

    I det kommende år vil Dansk Psykologforening se flere og flere medlemmer søge ind i nye roller, der ikke traditionelt opleves som psykologroller. Forhåbentlig vil foreningen også se, at organisationsprocenten stiger, og ikke opleve, at de velbjærgede kolleger melder sig ud, som man har kunnet se. (Leder, Dansk Psykolognyt 1, 10. januar 1975)

  • Psykologernes image

    Interviewer: Hvad synes du om psykologerne som stand? Hvilket image synes du vi har? Svar: Hvis vi ser på det almindelige image, er det vel karakteriseret af i hvert fald to ting. Det ene, at de er temmelig aggressive politisk og identificeres med den gruppe af mennesker, der mere eller mindre postuleret søger at identificere sig med arbejderen og vel..Læs mere

  • Tal dansk, I skabhalse!

    ”… historiens subjekt i det kapitalistiske samfund … arbejderklassen … almene og specifikke bevidsthedsformer … hvordan kommunikationen i arbejderklassen foregår i en ”restringeret kode” … dikotome samfundsforståelse … bevidstheden som afledt størrelse af kapitalen, som historiens subjekt … kimen til spontanistiske uartikulerede spasmer … en selvbekræftende forståelse af elendighedens reproduktion …”. En sådan formynderisk, bedrevidende, selvindforstået udtryksform skader mere, end..Læs mere

  • Adgangsbegrænsning

    Så køres igen spørgsmålet om adgangsbegrænsning frem. Undervisningsministeren har fremlagt forslag om udvidelse af sin bemyndigelse, så det bliver muligt at begrænse og regulere tilgangen til nogle af universitetsstudierne. Det er lægestudiet, der er nævnt denne gang, men den vil nok også blive indført på andre universitetsstudier. (Leder. Dansk Psykolognyt 5, 7. marts 1975)

  • Nej tak til det liberale erhverv

    Vi er stærkt imod tanken om psykologer i det liberale erhverv. Det er døden, hvis psykologerne satser på at være tilbud til klienter på privat basis. Vi må holde fast ved, at psykologer er en del af det offentlige servicesystem på linje med sundhedsplejersker osv. (…) Psykologisk assistance bør være et ensartet tilbud til hele den danske befolkning, uanset hver..Læs mere

  • Berufsverbotudvalget

    På generalforsamlingen i 1976 blev det vedtaget ”at oprettet et værn mod politisk diskriminering ved ansættelse og afskedigelse”. Egentlig er vi lidt ked af, at vi har fået navn efter det vesttyske berufsverbot, for det giver en noget skæv opfattelse af, hvad det er for problemer udvalget gerne vil arbejde med. Det har noget at gøre med politisk diskriminering ved..Læs mere

  • Plattedamerne

    Dansk Psykologforening mener, at plattedamernes faglige kamp for en bedre minimumsløn har udviklet sig til ikke blot at være en faglig tvist mellem plattedamerne og Den kgl. Porcelainsfabrik, men Arbejdsgiverforeningens forsøg på at hæmme en stærkt tiltrængt lønforbedring på lavtlønsområdet. Dansk Psykologforening har derfor købt dette nummers forside for 5.000 kr. Bestyrelsen (Dansk Psykolognyt 16, 27. august 1976)

  • Lortebrunt

    Lige fra den første tid af sin eksistens har Glistrups lortebrune parti haft et særligt øje til psykologerne – i partiprogrammet står, at psykologerne skal afskaffes. (Leder på baggrund af en Gallup, Dansk Psykolognyt 19, 8. oktober 1976)

  • Kommentar til ”Lortebrunt”

    Det er en yderst alvorlig sag for vores profession, at der i store dele af den danske befolkning ikke blot hersker ligegyldighed, men direkte en stærk negativ holdning til os. Jeg tror dog ikke, vi kommer nogen vegne i retning af at skabe forståelse og interesse for vor profession, endsige flere psykologstillinger, ved at tale om andres bæfingre. Men det..Læs mere

  • Sekretariatet flytter

    Det er blevet besluttet, at foreningen flytter til større lokaler fra 1. februar 1977. Nemlig til Pilestræde 43, mezz., 1112 København K. De nuværende lokaler har længe været alt for trange, og efterhånden som aktiviteten i foreningen er steget, er rammerne sprængt i Skt. Peders Stræde 34-36. (Dansk Psykolognyt 24, 17. december 1976)

  • Psykolog bliver minister

    ”Min indtræden i regeringen falder i god tråd med den udvikling, der er foregået i psykologien og mange andre steder, nemlig et større samfundsengagement, en tendens bort fra de lukkede elfenbenstårne og bort fra de snævre akademiske miljøer.” Det er en af professor Lise Østergaards begrundelser for fra den ene time til den anden at gå fra en universitetsstilling til..Læs mere

  • Dem med røntgenøjnene

    Der hersker generelt al for megen mysticisme omkring psykologi som profession, og det er ikke ualmindeligt at træffe personer, der tror, at psykologer er mennesker udstyret med specielle røntgenøjne, som gør dem i stand til at afdække deres medmenneskers ”sorte sjæle” ved første møde. Derfor skal man helst undgå psykologer. Det er ofte sagt, men åbenbart ikke for ofte, at..Læs mere

  • Sportspsykologi

    Den 3.-9. oktober 1977 afholdes i Prag den 4. verdenskongres i det internationale sportspsykologi-selskab. Mon ikke tiden skulle være moden til en dansk afdeling for psykologer. Jeg havde tænkt mig et selskab for sportspsykologi, som eventuelt kunne dyrke nærmere samarbejde med læger og sociologer. (Opfordring fra Arno Norske. I Dansk Psykolognyt 15, 12. august 1977)

  • Nej til efteruddannelse!

    De nyuddannede har brug for stillinger, ikke for ekstra uddannelse. Mange har opgivet at kæmpe mod det konkurrenceræs, der føres om stillingerne, men vi skal ikke opgive at gøre vores fagforening til en (…), hvor man solidarisk støtter hinanden omkring mottoet: først ledig, først i arbejde. (Debatindlæg. Dansk Psykolognyt 2, 10. februar 1078)

  • Ny formand i sigte

    Bestyrelsen har fra sin start i år været optaget af formandsskiftet. Det har været klart for os, at vi havde en forpligtelse, således at tingene ikke bare sejlede deres egen sø. På mødet diskuteredes forskellige opstillingsmåde som fx inden for eller uden for bestyrelsen, en kollektiv ledelse, lovændring, der tillod, at en nyvalgt bestyrelse valgte en formand af sin midte...Læs mere

  • Struktur og medlemstal

    Foreningens struktur er et selvstændigt punkt på generalforsamlingen den 24. marts 1979. Problemet er presserende. Vi er nu over 1.300 kandidatmedlemmer og 700 studentermedlemmer. Mange vil mene, at grænsen er nået for, hvad en generalforsamling kan dække rent parlamentarisk. Er tiden inde til at erstatte den med et repræsentantskab? (Leder. Dansk Psykolognyt 4, 26. februar 1979)

  • Amager

    Psykologisk Laboratorium og Institut for Klinisk Psykologi har til huse i Københavns Universitets nye bygninger på Amager. Der er tale om traditionelt betonbyggeri, præget af moderne bygningers ofte ensartede præg – lange gange, der ligner hinanden – og dårligt indeklima, som især har været generende for de lærere, TAP’ere og studerende, som har skullet opholde sig hele dagen i bygningerne...Læs mere

  • Liberalt erhverv

    Sygesikringen bør også dække konsultation hos psykolog. Ved generalforsamlingen her i 1979 blev jeg gjort opmærksom på, at mit forslag ville indebære, at psykologfaget bliver et liberalt erhverv., og jeg fik indtryk af, at man fra Psykologforeningens side er modtander af dette. Her forekommer det mig, som om man nægter at se realiteterne i øjnene. (Debatindlæg. Dansk Psykolognyt 9, 14...Læs mere

  • Et langt referat

    Jeg skal i korthed gennemgå generalforsamlingens beslutninger, men kun i hovedtræk – selve beslutningsreferatet fylder 17 (!) maskinskrevne sider, en usædvanlig situation, der afspejler den omfattende og til tider hektiske aktivitet på generalforsamlingens to mødedage. (Dansk Psykolognyt 10, 28. maj 1979)

  • Autorisation – ja eller nej?

    Autorisationsspørgsmålet har været diskuteret nu i 22 år – uden endelig afklaring. Det blev første gang rejst i 1957 af de nordiske psykologforeninger over for Nordisk Råd. Det er lang tid. Alene på tiden ses det, at det er et konfliktfyldt emne. Det er nu på tide, at foreningen besinder sig og finder et svar og en løsning, der kan..Læs mere

  • 1 mio. kr. i restancer

    Dansk Psykologforening har et budget på knap 3 mio. kroner. Den tid jeg har haft indsigt i detailregnskaberne, har der konstant været restancer på 700-900.000 kr. Det er egentlig for meget. (Formanden i Dansk Psykolognyt 18, 8. oktober 1979)

  • Psykologien i 1980’erne

    Vi står over for 1980’ernes fortsatte økonomiske krise. Men vi har muligheder. Særforsorgen udlægges, og arbejdsopgaverne ændres. Dette område kunne opsuge mindst 400 psykologer i 1980’erne.. Socialforvaltningsområdet er i krise. Den mere snævre økonomiske hjælp nytter ikke tilstrækkeligt. Her kunne opsuges 2-300 psykologer i tiåret. Arbejdsmiljøområdet er under udvikling og vil kunne tage omkring 100 psykologer. Det psykiatriske hospitalsvæsen er..Læs mere

  • Psykologer i Arbejdstilsynet

    I 1978 blev de første psykologer ansat i Arbejdstilsynet. Disse ansættelser skete som en naturlig følge af arbejdsmiljøloven, der trådte i kraft 1. juli 1977. Loven åbner mulighed for, at man ad lovgivningens vej kan fastsætte retningslinjer for forholdsregler imod psykisk belastende arbejde. Loven omtaler ikke direkte psykisk sundhedsskadeligt arbejde, men disse forhold er omtalt i bemærkningerne til loven. (Dansk..Læs mere

  • Omkring en 1. maj

    Den 1. maj 1980 deltog Dansk Psykologforening i fagbevægelsens 1. maj-arrangement i Fællesparken i København. Herom skriver formanden, Elsa Schmidt, i en leder: “Bestyrelsen besluttede en tilmelding til fællesdemonstrationen i København, fordi den ikke var bundet til enkelte partier, og fordi der her var mulighed for at vise det private arbejdsmarkeds lønmodtagere, at de offentligt ansatte er i samme båd..Læs mere

  • Sygesikring

    I mange år har der været en betydelig tilbageholdenhed blandt Psykologforeningens medlemmer over for, at foreningen skulle indgå en sygesikringsaftale. Der har været enighed om, at det kunne medføre uoverstigelige modsætninger inden for psykologstanden, hvis der blev åbnet mulighed for, at en betydelig privatpraktiserende gruppe opstod. (…) Vi står i dag i en ændret situation. (…) Vi finder, at der..Læs mere

  • Den forkerte 1. maj

    På foreningens generalforsamling i år vedtog vi på en overfladisk og umoden måde, at DP skulle slutte op om ”den faglige 1. maj”. Der blev blot klappet, og så var det vedtaget uden diskussion om, hvad det var for et politisk grundlag, psykologerne ønskede at tilslutte sig 1. maj (…) Valget mellem det ene eller det andet 1. maj-arrangement var..Læs mere

  • Imod autorisation

    Jeg er imod psykologers autorisation, fordi jeg ikke mener, den reelt betyder nogen garanti for borgerne, og fordi jeg ikke mener, psykologer skal lønnes af Sygesikringen. Pengene skal komme fra socialforvaltning, undervisnings- og kulturforvaltningen, miljøforvaltningen, teknisk forvaltning m.v., efterhånden som man får øjnene op for sammenhængen mellem menneskelig trivsel (eller det modsatte) og miljø i bred forstand. (Debatindlæg af Nina..Læs mere

  • Fælles nordisk arbejdsmarked

    Ved det nordiske social- og sundhedsministermøde den 25. og 26. august 1981 blev overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for bl.a. psykologer godkendt. Overenskomsterne skal ratificeres i de enkelte lande og vil først træde i kraft, når alle stater har ratificeret dem. (Dansk Psykolognyt 18, 5. oktober 1981)

  • Psykologforeningens 35-års jubilæum

    I 1982 er det 35 år siden, Dansk Psykologforening blev stiftet. Ved 25-årsdagen i 1972 bidrog en række omstændigheder til, at det runde år ikke blev fejret. Alene den store tilvækst af medlemmer i 70’erne har gjort, at hovedparten af os er relativt ”historieløse”. 35-årsdagen vil derfor være en god lejlighed til at trække linjerne op fra dengang til nu..Læs mere

  • Internationalt

    Dansk Psykologforening har tilsluttet sig EFPPA, European Federation of Professional Psychologists Association, som er en international organisation med en fagvidenskabelig målsætning. Organisationen er åben for psykologer i alle europæiske lande. (Dansk Psykolognyt 1, 25. januar 1982)

  • Den ny teknologi

    Omkring halvdelen af alle kontorarbejdspladser bliver inden for en kortere årrække berørt af ny teknologi. Arbejdsmiljøfondet har bevilget Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet 519.044 kr. til et projekt, som skal undersøge de psykosociale arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med overgang til edb på kontorer. (Dansk Psykolognyt 1, 25. januar 1982)

  • Foreningen flytter til Valby

    Dansk Psykologforening skifter adresse med udgangen af marts måned i år. Foreningens virksomhed skal fremtidigt udøves fra egne lokaler, idet der pr. 1. februar 1982 er erhvervet en kontorejendom beliggende Bjerregårds Sidevej 4 i Valby. Den endelige handel blev sluttet med en pris på 1,75. mio. kr. med ca. 650.000 kr. kontant. (Dansk Psykolognyt 4, 8. marts 1982)

  • Psykologer for fred

    Den 14. september 1981 behandlede bestyrelsen spørgsmålet om en fredskomité i fagforeningsregi. Resultatet blev, at DP ikke som fagforening opretter en fredskomité. Bestyrelsen foreslår i stedet interesserede medlemmer at stifte en ”Psykologer for fred”-komité. Man ønsker dermed at undgå at tilslutte sig på en måde, der skaber en splittelse. (Dansk Psykolognyt 4, 8. marts 1982)

  • Ingen titelbeskyttelse

    Autorisationsspørgsmålet ser nu ud til at være endeligt afklaret efter 26 år. Vi blev indkaldt til et møde i Indenrigsministeriet, som havde givet melding om, at man havde afklaret sin stilling på det forslag, der blev fremsat af Psykologforeningen i 1973. Ministeriets stilling var urokkelig klar. Uanset hvilke argumenter vi kunne fremføre for titelbeskyttelse, kunne man ikke se, der var..Læs mere

  • Ikke kun de unge –

    Vi har i foreningen nogle vigtige generalforsamlingsbeslutninger om primært at varetage de yngre kandidaters forhold. Det er en rigtig og nødvendig beslutning, men vi gavner ikke de yngre kandidater, hvis vi glemmer de ældre psykologers løn- og ansættelsesforhold. Blandt disse psykologer findes ofte de, som sidder i chefstillinger i dag. Vi skal også være en fagforening for dem. (Dansk Psykolognyt..Læs mere

  • Sygesikring

    Vi har på generalforsamlingen i marts 1982 besluttet at forhandle om en sygesikringsordning for psykologer. En sygesikringsordning vil være en fordel på mange måder. Den vil i højere grad sikre en dækning af behovet i befolkningen. Man vil være sikker på, at der er psykologer, der er medlem af DP og derfor er underlagt etikreglerne. (Dansk Psykolognyt 7, 23. april..Læs mere

  • Sektion for privatpraktiserende?

    For tyve år siden, for ti år siden og nu igen er det blevet aktuelt at tage stilling til, om der i Dansk Psykologforening er plads til en sektion af privatpraktiserende baseret på et kvalitetskriterium. Hvis der ikke er plads til en sådan sektion, kan man imødese, at en gruppe psykologer vil danne en fraktion uden for Psykologforeningen. (Privatpraksissektion blev..Læs mere

  • Tilløb til dansk gerontopsykologi

    Her i landet eksisterer alderdomspsykologi knap nok – i hvert fald inden for de etablerede psykologiuddannelser. Det er paradoksalt, at alderdomspsykologi er integreret i undervisningen i en række andre fagområder (læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere m.fl.), og på Aarhus Tandlægehøjskole får vordende tandlæger mere formaliseret undervisning i alderdomspsykologi end vordende psykologer ved Aarhus Universitet. (Pia Fromholt, i Dansk Psykolognyt 13, 18. juli..Læs mere

  • Ledighed i 1983

    Ud fra en anslået kandidatbestand på 2.100 psykologer var 416 berørt af ledighed i perioden 22. august til 18. september 1983. Det svarer til, at 19,8 % – altså hver femte psykolog – i perioden var berørt af ledighed. (Dansk Psykolognyt 23, 27. december 1983)

  • Blåstempling af psykologer

    En eller anden form for ”blåstempling” af psykologer bliver stadig mere nødvendig. Det er vigtigt at give befolkningen mulighed for at skelne mellem de tilbud, der gives på det meget brogede private marked i dag: Er det et tilbud fra en uddannet, kvalificeret psykolog, eller er det en anden form for tilbud, man vælger. Autorisation har været livligt drøftet i..Læs mere

  • Sigt! Skyd!

    APS, Arbejdsløse Psykologers Skytteforening, starter i det nye år med at invitere alle interesserede – voksne og børn over ti år – til skydning, pistol eller riffel på Kjøbenhavns Skytteforeningens skydebane. Der er træning hver lørdag kl. 14-17. Husk at tage en god (tyk!) jakke på eller andet, der kan beskytte skulderen. (Meddelelse i Dansk Psykolognyt 1, 21. januar 1985)

  • Åbent brev til undervisningsministeren

    ”Kære Bertel Haarder. Det er med undren og bekymring, jeg har erfaret, at optagelsestallet til 2.-delsfaget psykologi på Aalborg Universitetscenter er blevet udvidet fra 25 til 40 pladser, samtidig med at antallet af uddannelsespladser ved psykologstudiet er blevet skåret ned med 25 procent. (…) Med venlig hilsen Dansk Psykologforening/Jytte Freisleben, formand” (Dansk Psykolognyt 15, 2. september 1985)

  • Køb blomster, køb blomster –

    I Dansk Psykolognyt 18, 1985, fortæller Anne-Suzette Humle om sine erfaringer med psykologisk behandling med dr. Bachs blomstermedicin. Jeg er virkelig forbløffet over den grad af naivitet og primitiv psykologi, der åbenbart kan sælges ved at spille på associationer til renhed, uskyld og duftende blomster. (…) Efter min mening er det fint, at der findes forskellige ideer inden for psykologien..Læs mere

  • Bladet får nyt navn

    Bladet har skiftet navn til Psykolog Nyt i stedet for Dansk Psykolog Nyt, idet vi synes, at ordet Dansk er unødvendigt og gør navnet noget klodset. At bladet er dansk, fremgår andetsteds. (En ledsagende forklaring på navneskiftet er, at den svenske psykologforenings medlemsblad havde skiftet navn fra Psykolognytt til Psykologtidningen. Det kortere navn var blevet ledigt/Red.) (Psykolog Nyt 1, 20...Læs mere

  • Fortsat høj ledighed

    Ledighedstallene i oktober: 1983 = 380 (20,14 %). 1984 = 457 (22,19 %). 1985 = 449 (20,20 %). (Psykolog Nyt 4, 3. marts 1986)

  • Mange til generalforsamling

    Der var mødt flere, end der plejer til generalforsamlingen i år, i alt ca. 285. Det havde nok sammenhæng med, at der var gratis bespisning og fest lørdag aften – så det må vi se, om vi ikke kan følge op næste år. (Leder. Psykolog Nyt 6, 7. april 1986)

  • Foreningen får sit logo

    På Psykologforeningens generalforsamling i 1986 blev foreningens logo præsenteret for de fremmødte medlemmer – en videreudvikling af det psi, cand.psych. Jens Berthelsen havde tegnet allerede i 1984. Bestyrelsen sagde igennem to år nej til at bruge det som bomærke – det smagte for kommercielt at bruge den slags. I 1986 var bøtten imidlertid vendt. (Logoet præsenteres for hele medlemsskaren i..Læs mere

  • Foreningen får nyt navn

    Fra og med Psykolog Nyt 7, 1986, har Dansk Psykologforening skiftet navn til Dansk Psykolog Forening – i tre ord. Bladudgaven rummer referatet af generalforsamlingen, men her nævnes navneændringen ikke. I det vedtagne handlingsprogram har man endda beholdt det gamle navn. Det ny navn dumper blot ned fra himlen, samtidig med at foreningen får sit logo. Tilsyneladende uden beslutning, uden..Læs mere

  • Stadig ingen titelbeskyttelse

    Alle og enhver kan åbenbart frit kalde sig psykolog, uden at andre aner, om vedkommende har kandidateksamen eller ej. To gange i løbet af kort tid er jeg stødt på personer, som kalder sig psykolog uden at være det. Problemet bliver mere og mere påtrængende, fordi kursusmarkedet og antallet af udbydere stiger. Det må være i alles interesse, at misbrug..Læs mere

  • Psykologer og medierne

    I Dansk Psykolog Forenings regi er oprettet en mediegruppe, hvis formål blandt andet er at formidle kontakt mellem pressen og psykologer i forbindelse med udbredelsen af emner af fagpsykologisk relevans i den offentlige debat. (Psykolog Nyt 18, 13. oktober 1986)

  • Prisopgave om strukturen

    40-årskrise er vel så meget sagt. Men 40-års fødselsdag, det har Psykologforeningen i hvert fald, og det vil blive fejret med åbent hus. Det endelige program ligger ikke fast, men et punkt haster det med at røbe: Der vil blive udskrevet en priskonkurrence om strukturproblemer i mindre fagforeninger og deres løsning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er..Læs mere

  • Århus slår dørene op

    Lørdag den 29. august 1987 kl. 16.00 holder Dansk Psykolog Forening indvielsesfest i de nye lokaler i Guldsmedgade i Århus. Der er åbent hus. (Leder. Psykolog Nyt 12, 29. juni 1987)

  • Psykologi topper hitlisten

    Københavns Universitet har offentliggjort, hvor mange studerende der er optaget på de forskellige studier, og hvad den adgangsgivende studentereksamenskarakter har været i 1987. Psykologi har nu i popularitet (krav til karakter) overhalet lægestudiet, og cand.psych. er nu blevet den uddannelse, det er vanskeligst at opnå her i landet. (Psykolog Nyt 16, 14. september 1987)

  • Chefstillinger

    I de seneste år er der langt flere psykologer, der kommer ind i chefstillinger, både stillinger, der kun er beregnet for psykologer, og stillinger, der retter sig mod flere uddannelseskategorier. Det er godt for psykologerne, fordi chefer i psykologstillinger også betyder flere og især bedre psykologstillinger i fremtiden. (Psykolog Nyt 3, 8. februar 1988)

  • Stridigheder i bestyrelsen

    Arbejdet i bestyrelsen begyndte i år (forår 1987) med store konflikter med udgangspunkt i besættelsen af næstformandsposten. Før sommerferien indgik bestyrelsen et forlig om at forsøge at samarbejde og ikke fortsætte disse diskussioner på det til tider personlige plan i Psykolog Nyt. Bestyrelsen har ikke formået at leve op til dette forlig, og når der ved et møde var taget..Læs mere

  • Uddannelsen skal forkortes

    Undervisningsminister Bertel Haarder lægger op til, at psykologiuddannelsen skal forkortes fra 5½ til 5 år. Til Ritzau forklarer han: ”Det er vigtigt, at uddannelsen får samme længde som andre humanistiske studier. Opgørelser viser jo, at de, der har sværest ved at få arbejde, er folk med de længste uddannelser. Forkortelsen sker af hensyn til de studerende, så de ikke kommer..Læs mere

  • Forening for privatpraktiserende

    Den 8. maj 1988 mødtes 42 privatpraktiserende psykologer på Nyborg Strand og stiftede Foreningen af Professionelle Privatpraktiserende Psykologer. Foreningens specifikke formål er at udvikle og varetage PPP’ernes faglige og økonomiske interesser. Medlemskab af foreningen er fuldt foreneligt med medlemskab af Dansk Psykolog Forening. (Orientering af to PPP’ere. Psykolog Nyt 12, 20. juni 1988)

  • Stadig lang vej at gå

    Dansk Psykolog Forening havde den 19. juli 1988 et møde med den nye sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen. En autorisationsordning havde ikke her og nu ministerens interesse. Til spørgsmålet om sygesikringsordningen lød ministerens melding på, at uden et folkeligt pres ville hun ikke arbejde for den sag. (Leder. Psykolog Nyt 14, 8. august 1988)

  • Den første formand død

    I midten af juli 1988 kom meddelelsen om, at Jesper Florander, Dansk Psykolog Forenings første formand, er død. Han blev knap 70 år. (Psykolog Nyt 14, 8. august 1988)

  • Spørg en psykolog om … elevstyre

    I efteråret 1988 oprettede Dansk Psykolog Forening i mediekartotek. Alle medlemmer blev bedt om i en oversigt på næsten 700 opslagsord at krydse dem af, hvor de var villige til at svare på spørgsmål fra medierne. Ord som angst, børn, drømme, fantasi, køn, personlighed og skyld var blandt de forventelige. Men der var også mange overraskelser: boksning, elevstyre, kvinde i..Læs mere

  • Smidt ud!

    Bestyrelsen har på sit møde d. 22. september 1988 besluttet at ekskludere følgende medlemmer: [8 navne]. Disse er samtidig bestyrelsesmedlemmer i den nystartede Forening af Professionelle Privatpraktiserende Psykologer. At være bestyrelsesmedlem her er ensbetydende med aktivt at modarbejde Psykologforeningens formål. Dermed er det også eksklusionsgrund. (Leder. Psykolog Nyt 18, 3. oktober 1988)

  • Tøven over for etiske principper

    På trods af det principielt ønskelige i fælles nordiske etikregler er bestyrelsen betænkelig med den konkrete udformning af det foreliggende udkast. Særligt finder bestyrelsen det betænkeligt, at der gives detaljerede forskrifter og forbud frem for generelle retningslinjer for etisk adfærd. (Referat af bestyrelsesmøde 31. januar 1989. I Psykolog Nyt 5, 6. marts 1989)

  • Autoriseret af –

    1) Det er ikke sikkert, at betegnelsen bliver ”Psykolog. Autoriseret af Dansk Psykolog Forening.” Men det er temmelig sikkert, at næste generalforsamling vil skulle tage stilling til et forslag om at godkende konkrete retningslinjer for en form for autorisation og samtidig godkende en bedømmelse, som allerede har fundet sted af en række psykologer. 2) Psykologforeningens egen autorisationsordning blev vedtaget på..Læs mere

  • ”Dette er et røveri!”

    DSB og P&T har som nogle af de første og største virksomheder her i landet ansat psykologer internt til behandling af medarbejdere. Forekomsten af røverier, vold og ulykker er så hyppig, at man med lethed kan beskæftige en psykolog på fuld tid i disse virksomheder. (Artikel. Psykolog Nyt 7, 17. april 1990)

  • Skib i brand

    Kriseberedskabet fungerede perfekt ved Scandinavian Star-branden, siger psykolog Anders Korsgaard. Fire psykologer og en præst sikrede muligheden for individuelle og gruppesamtaler for overlevende umiddelbart efter katastrofen. Branden giver anledning til permanent krisepsykologisk beredskab. Rigshospitalets og Sundhedsministeriets embedsmænd samarbejder herom. (Aalborg Stiftstidende 26/5 og 28/5 1990. Refereret i Psykolog Nyt 12, 2. juli 1990)

  • Intet strukturforslag i 1991

    Behovet for en ny foreningsstruktur bliver stadig mere påtrængende. Forslaget var oppe på generalforsamlingen i 1988. I 1989 gav generalforsamlingen nogle retningslinjer, som bestyrelsen brugte til at forberede strukturforslag ud fra til generalforsamlingen i 1990. Her kom der dog ingen ny struktur, men bestyrelsen blev pålagt at udarbejde et nyt strukturforslag frem mod generalforsamlingen i 1991. Bestyrelsen har i de..Læs mere

  • Formandens status før farvellet

    ”I de fem år jeg har været formand, er bestyrelsens arbejdsform ændret fra principiel polarisering til principielt samarbejde – uanset uenighed om de enkelte spørgsmål. Der er sket så meget. Så mange udfordringer, så mange slagsmål, så mange sejre. Nederlagene har heller ikke manglet.” (Bente Ørum, afgående formand, i leder. Psykolog Nyt 5, 11. marts 1991)

  • Behold revselsesretten

    Socialdemokratiet vil have forbudt forældres ret til at revse deres børn. Men så gøres forældre jo til forbrydere, hjemfalden til straf og indblanding af hele korpset af pædagoger og psykologer. (Leder i Horsens Folkeblad 15/2 1991. Refereret i Psykolog Nyt 6, 25. marts 1991)

  • Center for Gerontopsykologi

    Den 1. januar 1991 har Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og Psykiatrisk Hospital i Århus indgået aftale om at oprette Center for Gerontopsykologi, som vil få til huse i lokaler på Psykiatrisk Hospital. (Psykolog Nyt 8, 22. april 1991)

  • Autorisation & Sygesikring

    Den 20. december 1991 blev der i Folketinget fremsat forslag til folketingsbeslutning om autorisation af psykologer. Regeringen skal inden 1. april 1992 fremsætte et lovforslag til behandling i begyndelsen af det nye folketingsår. Der er altså gode udsigter til, at vi får en offentlig autorisation inden sommerferien. I finanslovsforliget er der indføjet en bestemmelse om, at der i 1992 afsættes..Læs mere

  • Betal redaktøren!

    På den kommende generalforsamling i marts 1992 vil bestyrelsen og redaktionen foreslå, at vi ansætter en betalt redaktør på halv tid, eventuelt med beføjelser til også at tage sig af udadvendt informationsarbejde. Redaktionen har hidtil bestået af frivillige, ulønnede, arbejdende psykologer. Vi møder hver anden onsdag efter arbejdstid og laver bladet på 3-4 timer. Derudover har vi alle en del..Læs mere

  • Psykologloven til høring

    DP har indledt sit høringssvar med at konstatere vores glæde over, at der nu fremsættes et lovforslag til en psykologlov. Der er i lovforslaget flere gode intentioner: titelbeskyttelse, en autorisation, et uafhængigt psykolognævn, der vil give en uafhængig klageinstans og en forbedret tavshedspligt. Imidlertid er der også en række forhold, som vi mener kunne gøres bedre … (Psykolog Nyt 19,..Læs mere

  • ’Den anden forenings’ svanesang?

    På en ekstraordinær generalforsamling i Foreningen af Professionelle Privatpraktiserende Psykologer lørdag den 14. november 1992 var der mange af medlemmerne, der gav udtryk for et ønske om at nedlægge foreningen. Officielt kræver det dog en afgørelse på foreningens ordinære generalforsamling i foråret 1993, før dette kan ske. (Psykolog Nyt 23, 30. november 1992)

  • Fra hvert år til hvert andet år

    I vore nye vedtægter er der som bekendt ikke længere generalforsamling hvert år, men hvert andet år. I de år, hvor vi ikke har generalforsamling, er der årsmøde. (Psykolog Nyt 2, 25. januar 1993)

  • Mere i pengeposen

    Den succesfulde forsøgsordning med økonomisk støtte til psykologhjælp bliver i 1993 udvidet med 23 millioner mod oprindelig 15 millioner som følge af finanslovsforliget. Ordningen har fungeret et halvt år, og den har været så efterspurgt, at stort set alle amter allerede har brugt deres pulje for i år. (Psykolog Nyt 2, 25. januar 1993)

  • FPPP nedlægger sig selv

    Foreningen af Professionelle Privatpraktiserende Psykologer har besluttet at nedlægge sig selv. En nedlæggelse var allerede på dagsordenen i november 1992, og ved generalforsamlingen 31. marts 1993 opløste FPPP sig selv. (Psykolog Nyt 8, 26. april 1993)

  • Psykologloven vedtaget

    Vi har den 17. juni 1993 fået en Psykologlov. Loven skal træde i kraft 1. januar 1994. Siden forslagets 1. behandling har loven skiftet ressortområde til Socialministeriet, en for psykologien langt naturligere placering. Vi har fået en generel titelbeskyttelse. Derimod kom tavshedspligten ikke med i loven, hvad vi gerne havde set. (Uddrag af lederne i Psykolog Nyt 12+13, hhv. 21...Læs mere

  • Medlemsboom

    Dansk Psykolog Forening er en organisation i vækst. Det ses på medlemstallet. Vi har netop rundet de 3.000 kandidatmedlemmer, og vi skal ikke længere tilbage end til 1986 for at finde det år, hvor vi passerede de 2.000 kandidatmedlemmer. (Psykolog Nyt 16, 13. september 1993)

  • Og nu over til Vejret –

    Det regner næsten altid i Danmark. Men midt i september i år regnede det nu alligevel særlig meget. På nogle få dage faldt der regn svarende til en hel måned. Efter at denne intense regn havde varet en række dage, blev vi ringet op af TV-Avisen. De ville gerne vide, om vi havde en psykolog, der kunne udtale sig om..Læs mere

  • Tre videreuddannelser

    Er du autoriseret med over fem års beskæftigelse inden for psykoterapi, neuropsykologi eller sundhedspsykologi, kan du i 1994 ansøge om at få dine kvalifikationer bedømt som videreuddannet. På Psykologforeningens generalforsamling i 1992 vedtoges en overbygning på efteruddannelsen, ofte kaldt specialistuddannelserne. (Psykolog Nyt 22, 6. december 1993)

  • Nyt studenteroprør

    Skulle man tro avisernes reportager i dagene før påske 1994, var der et ’nyt studenteroprør’ på vej på Psykologisk Laboratorium i København. Neohippierne havde besat laboratoriets gamle, støvede administrationsgang. Der var påskeliljer i vinflaskerne og glade studerende på gulvet. Men anledningen til aktionen var knap så romantisk. Bægeret var løbet over efter at være fyldt til randen med stopprøver, studietidsnedsættelser,..Læs mere

  • OL til Danmark

    Idrætspsykologen Arno Norske står til olympisk guld i optimisme efter at have lanceret en plan om at skaffe de olympiske lege til Danmark i sommeren 2004. Med risiko for at blive erklæret gal vil han (…) rejse land og rige rundt for at vække befolkningens begejstring for OL-ideen. (Jyllands-Posten, 20. marts 1994. Refereret i Psykolog Nyt 9, 9. maj 1994)

  • Faldende ledighed

    Over en tiårsperiode er den procentuelle arbejdsløshed blandt psykologer faldet fra 20 procent i 1984 til 10 procent i 1994. Nedbringelsen af arbejdsløsheden er foreningens højest prioriterede opgave. (Psykolog Nyt 13, 1. august 1994)

  • Ulla Andersen-sagen

    Ved en afskedsreception i Farum Kommune holdt psykolog Ulla Andersen en tale, hvor hun beskrev de problemer, der kan være i en kommune, når der skal skæres i budgetterne og profileres borgmestre på samme tid. Talen var bidsk og morsom – dog ikke efter borgmester Peter Brixtoftes mening. Han kaldte sine embedsmænd sammen, og et par timer senere fik Ulla..Læs mere

  • Privat spurt

    Da vi i Psykologforeningen for et par måneder siden skulle opdatere vores lønstatistik for de privatansatte, opdagede vi, et denne gruppe på to år var vokset fra ca. 160 til 320. (Psykolog Nyt 1, 16. januar 1995)

  • Forskning og praksis

    Medlemmer har gentagne gange efterlyst en nærmere kontakt mellem praktikere og forskere. En arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsudvalget tager nu sagen op. Vi vil gerne starte med en kortlægning af arten og udbredelsen af praksisforskning, som psykologer alene eller sammen med andre er i gang med. (Psykolog Nyt 7, 10. april 1995)

  • Permanent sygesikringsaftale

    Den 28. april 1995 indgik Dansk Psykolog Forening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg en ny aftale om tilskud til psykologbehandling i privat praksis. Den forsøgsordning, der nu har kørt i tre år, bliver gjort permanent pr. 1. juli 1995. (Leder. Psykolog Nyt 9, 15. maj 1995)

  • Foreningen køber nyt hus

    Dansk Psykolog Forening har købt et nyt hus. Det drejer sig om ejendommen Stockholmsgade 27-29 på Østerbro. Huset er oprindelig opført i 1892 som Farmaceutisk Højskole og har siden blandt andet tjent som domicil for Civilforsvarsstyrelsen. (Indflytning 1. september 1996. Indvielse 27. september 1996. Red.) (Psykolog Nyt 1 + 19/1996, hhv. 15. januar 1996 og 18. oktober 1996)

  • ”Forskningsnyt fra Psykologien”

    Fra og med Psykolog Nyt 1/1996 kan redaktionen præsentere ”Forskningsnyt fra Psykologien”. Publikationen er udkommet siden 1992, men bliver nu offentliggjort i bladet først. Ifølge redaktør Thomas Nielsen, Aarhus Universitet, er det en gevinst, at alle landets psykologer via deres fagblad får adgang til udvalgte forskningsresultater fra hele verden. (Psykolog Nyt 1, 15. januar 1996)

  • Struktur – igen, igen

    ”Det var så næstsidste gang”, varslede en erfaren deltager på generalforsamlingen i marts 1996. Han forklarede de nærmeste, at man i 1998 nok beslutter sig for en ny struktur, hvorefter generalforsamlingen ikke længere er foreningens øverste myndighed. (Psykolog Nyt 8, 26. april 1996)

  • Ny stor sektion

    Sektionen for primærkommunalt ansatte psykologer. Sådan hedder i korthed den ny sektion i Dansk Psykolog Forening, som generalforsamlingen 1996 vedtog at oprette. Sektionen har ved oprettelsen 850 medlemmer. (Psykolog Nyt 8, 26. april 1996)

  • Åben psykologisk rådgivning

    I Lyngby-Taarbæk Kommune kan eleverne på samtlige ungdomsuddannelser som det første sted i landet benytte en åben psykologisk rådgivning. Her er psykologen fra kommunens skolepsykologiske rådgivning blevet opsøgt af 163 unge i forsøgsperioden. (Psykolog Nyt 13, 26. juli 1996)

  • Psykologisk pardans

    Det er ikke længere rygter, men glædelige realiteter: Dansk Psykolog Forening og Danmarks Lærerforening har nu indgået en aftale om dobbeltorganisering af skolepsykologerne i PPR-området. Målet er at etablere eller styrke det psykologfaglige fællesskab i kommunerne. På vegne af bestyrelsen byder jeg et hjerteligt velkommen til de 400 nye medlemmer af foreningen. (Leder. Psykolog Nyt 16, 6. september 1996)

  • Gennem bunkerne

    Da Psykologforeningen i 1994 etablerede videreuddannelsesordningen, lød forventningerne på 250 ansøgninger om godkendelse under overgangsordningen. Imidlertid søgte mere end 1.000 medlemmer. Midt i september 1996 kunne foreningen imidlertid melde ud, at samtlige sager er gennemgået og enten afsluttet eller under behandling. (Psykolog Nyt 18 + 20/1996, hhv. 4. oktober 1996 og 1. november 1996)

  • ”Dumpekarakter!”

    Dansk Psykolog Forening stod ikke forrest i hylekoret, da den med spænding imødesete evalueringsrapport blev frigivet den 28. 1996 og uddannelsen i store dele af pressen fik hæftet betegnelsen ”dumpekarakter” på sig. Foreningens formand, Johanne Bratbo, påpeger, at det i første omgang må overlades til uddannelsesstederne selv at rette tingene op. (Psykolog Nyt 23, 13. december 1996)

  • Ikke kun en jobsamtale

    Erhvervstest vinder stadig større indpas og ikke kun til lederjobbene. Dansk Psykolog Forenings erhvervstestudvalg lægger op til regulering af området, herunder at der skal udarbejdes etiske regler for forsvarlig brug af test. (Psykolog Nyt 6, 21. marts 1997)

  • Derfor blev jeg psykolog –

    ”Far havde som så mange andre sønderjyder deltaget i 1. Verdenskrig på tysk side. Halvdelen af sønderjyderne kom hjem fra krigen, men de var mærket for livet. Far led af granatchok, gode venner var døde ved hans side … Det kom han sig aldrig over. Dengang var der ingen hjælp at hente, ingen tilbud. Min fars historie var mange år..Læs mere

  • Ved 50-årsjubilæet

    Hvad vi fejrer nu, er ikke så meget det femtal og det nul, men at det gennem års sejt og udholdende arbejde er lykkedes at gennemføre pionerenes målsætninger. Til tider fremmet af samfundsøkonomiske konjunkturer, til andre tider hæmmet af stramninger. Men altid skubbet af en særlig viljekraft i foreningen. (Leder. Psykolog Nyt 12, 20. juni 1997)

  • Hårdt at være psykolog?

    Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal foretage en analyse af sammenhængen mellem vores profession og livsvilkårene som psykolog: Større eller mindre stress? Mere eller mindre sygdom end hos andre faggrupper? Grad af trivsel generelt? Er der noget, vi med forel kan gøre anderledes – og hvad? (Psykolog Nyt 16, 5. september 1997)

  • Ny virkelighed: ’Ny løn’

    Ingen vil gå ned i løn ved at overgå til det ny lønsystem. Men på længere sigt afhænger fordele og ulemper i høj grad af egne overvejelser om karriere, jobskifte og arbejdsfunktioner. (Psykolog Nyt 19, 17. oktober 1997)

  • Ophøjet til lov

    ”Den offentlige sygesikring yder efter regler fastsat af sundhedsministeren tilskud til psykologbehandling, der udføres efter henvisning af en læge og ved autoriseret psykolog.” (Psykolog Nyt 21, 14. november 1997)

  • Fri for vidnepligt

    Psykologer med autorisation er undtaget fra at afgive vidneforklaring i retten om fortrolige oplysninger om en klient – og dermed i praksis ligestillet med læger og advokater. Det fremgår af et responsum fra Justitsministeriet af januar 1998, efter at Psykologforeningen rejste sagen over for ministeriet. (Psykolog Nyt 5, 6. marts 1998)

  • Medlem nr. 5000!

    Stud.psych. Kim Meng Gladov meldte sig den 20. februar 1998 ind i Dansk Psykolog Forening og opnåede den ære at blive medlem nr. 5000. I første omgang intetanende, naturligvis. (Psykolog Nyt 6, 20. marts 1998)

  • Sig navnet: Specialist

    Med vist nok samtlige stemmer for vedtog generalforsamlingen i 1998, at to år med betegnelsen ”godkendt videreuddannet” – en fast afgrænset DP-betydning af ordet – måtte være nok. Fremover hedder det slet og ret specialist. (Psykolog Nyt 7, 3. april 1998)

  • Medlemmerne ”blander” sig

    ”Her ser jeg en stor styrke ved Dansk Psykolog Forening, som jeg næsten ikke kender mage til fra andre foreninger. Der er i den grad kontakt og dialog mellem forening og medlemmer, der udviser et uhørt engagement, som andre fagforeninger må misunde os. Medlemmerne ”blander” sig, stiller sig til rådighed, bruger os.” (Ole Münster ved sin fratræden som sekretariatschef. Psykolog..Læs mere

  • Hvis nu barnet selv vil –

    Også Psykologforeningen har sin ”sag” om pædofili, idet et medlem gentagne gange har optrådt som klar fortaler for liberaliseringer af voksnes seksuelle omgang med børn. En enig bestyrelse valgte i december 1998 at drage konsekvensen heraf med en eksklusion. (Leder. Psykolog Nyt 1, 15. januar 1999)

  • Seniortræf

    En lørdag i november 1998 mødtes ca. 25 ”seniorpsykologer”, fortrinsvis kandidater fra 1950’erne og 1960’erne, på initiativ af psykologerne Nina Koeller og Wulff Feldman. Man enedes om at mødes regelmæssigt i regi af Psykologforeningen. (Hermed var mødeforummet Seniortræf etableret, red.) (Psykolog Nyt 2, 29. januar 1999)

  • På langtidsstegning

    Det er i de senere år blevet stadig mere almindeligt at tilbyde korttids psykoterapi til behandling af en lang række psykiske lidelser. Ligesom gode grøntsager, god mad og godt brød kræver tid, så kræver god psykoterapi tid. I den senmoderne kultur er det imidlertid en mangelvare. (Carsten René Jørgensen. I Psykolog Nyt 19, 22. oktober 1999)

  • Nye etiske principper

    I 1998 tilsluttede psykologforeningerne i Norge, Sverige, Finland og Island sig de nye etiske principper for psykologer. Danmark, som også har været repræsenteret i arbejdsgruppen bag den nye tekst, må vente på at følge trop, idet beslutningen om at tilslutte sig først kan træffes af generalforsamlingen marts 2000. (Psykolog Nyt 20, 5. november 1999)

  • www: Moderne tider!

    Dansk Psykolog Forening er på nettet. Under adressen www.dk.dk har foreningen 1. november 1999 etableret egen hjemmeside. Samtidig åbner foreningen for post via adressen dp@dp.dk. (Psykolog Nyt 21, 19. november 1999)

  • Formandskollegiet vedtægtsfæstes

    I 1996 tog den daværende bestyrelse initiativ til at sammenkalde formændene for vedtægtsbestemte udvalg, nævn og decentrale enheder. Vi kaldte gruppen for Formandskollegiet. Nu fremsætter bestyrelsen forslag om at vedtægtsfæste Formandskollegiet. (Psykolog Nyt 2, 28. januar 2000)

  • Tavshedspligt udvides

    Psykologerne får deres tavshedspligt sikret gennem en ændring af psykologloven. Ændringen træder i kraft 1. juli 2000 og gælder § 21. Her tilføjes: ”Reglerne om tavshedspligt (…) finder tilsvarende anvendelse på psykologer.” Med denne formulering eksisterer der en lovfæstet tavshedspligt for psykologer, uanset om de er autoriseret eller ej. (Psykolog Nyt 7, 7. april 2000)

  • Terapi over nettet

    Terapi over internettet? Det begyndte i USA for fem år siden. Herhjemme er nu de første hjemmesider, hvorfra der udbydes terapi, begyndt at dukke op. Senest har en gruppe psykologer og psykiatere, kaldet e-psyk.dk, meldt deres ankomst, og Psykologforeningens formand, Johanne Bratbo, har i lederen i Psykolog Nyt 18/2000 vist, at emnet også har politisk relevans. (Psykolog Nyt 21, 17...Læs mere

  • Åben Rådgivning

    Der er efterspørgsel efter Psykologforeningens Åben Rådgivning, som 122 medlemmer har opsøgt siden sommeren 1999. Ordningen blev først etableret i 1997 som hjælp ved jobsøgning, men er udvidet. En tredjedel af brugerne har dårlig trivsel på arbejdspladsen som grund til at benytte ordningen. (Psykolog Nyt 1, 12. januar 2001)

  • Fifty-fifty

    Dansk Psykolog Forenings medlemsundersøgelse fra 2000 pegede på, at halvdelen valgte medlemskab, først og fremmest fordi vi er en fagforening. Den anden halvdel, først og fremmest fordi vi er en faglig, professionsrettet forening. Profilen må derfor respektere begge disse formål. (Leder. Psykolog Nyt 3, 9. februar 2001)

  • Fagblade mod fremmedhad

    Sammen med 11 andre fagblade modtog Psykolog Nyt den 23. maj 2001 Anders Bording Prisen for kampagnen ”Fagblade mod fremmedhad”. Der er tale om en hæderspris, som en gang årligt uddeles af Dansk Medier. (Psykolog Nyt 11, 8. juni 2001)

  • Arbejder for længe

    Privatpraktiserende psykologer er modne og erfarne og bruger meget tid på efter- og videreuddannelse. Men de arbejder for længe og til en alt for ringe løn. Det viser en undersøgelse, som Psykologforeningen har gennemført i marts-april 2001. Gennemsnitsarbejdstiden udgør 42,5 timer pr. uge. (Psykolog Nyt 11, 8. juni 2001)

  • Psykologjob på nettet

    Den 1. november 2001 tager Psykolog Nyt endnu et skridt ad den elektroniske vej – til gavn for både jobsøgende psykologer og annoncører, der søger nye medarbejdere. Fra denne dag vil alle jobannoncer i bladet kunne ses på www.psykologjob.dk. (Psykolog Nyt 20, 2. november 2001)

  • Psykologi pr. sms

    En journalist har spurgt om foreningens holdning til et nyt koncept formidlet af en autoriseret psykolog: sms-svar på sms-spørgsmål om psykologiske problemstillinger. Psykologen bag forklarer, at ydelserne er funderet i psykologiske teorier hentet fra bl.a. idrætspsykologien. (Leder. Psykolog Nyt 9, 10. maj 2002)

  • Har opnået anerkendelse

    ”Psykologernes arbejdsmarked har forandret sig voldsomt på bare få år. Samfundet har anerkendt menneskets sjælelige side, psykologer er blevet autoriteter, og det er af den allerstørste betydning for standen.” (Johanne Bratbo i interview ved sin fratræden som formand. Psykolog Nyt 10, 24. maj 2002)

  • Forbi med cand.pæd.psych.

    Efter august 2004 er det slut med at uddanne psykologer fra Danmarks Pædagogiske Universitet. En ny cand.pæd.-uddannelse søges oprette på området pædagogisk psykologi, men kandidaterne vil ikke kunne fungere som psykologer. (Psykolog Nyt 10, 24. maj 2002)

  • Kamik-mak-psykologi

    Psykologisk forebyggelse og behandling ser denne forening ikke som liggende i grænseområdet, men lige i kernen af psykologernes virke. Det kan vi som psykologer ikke udlicitere på kurser eller i vejledninger for andre faggrupper. (Siger Psykologforeningen formand, Roal Ulrichsen, i afvisningen af, at den grønlandske psykologmangel løses ved at give kurser til lærere, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl.) (Psykolog Nyt 14, 9...Læs mere

  • Den ny autorisation

    Retningslinjerne for autorisation til psykolog har stort set været uændret siden 1994. Pr. 1. januar 2003 træder en ny autorisationsordning i kraft, som lægger mere vægt på uddannelsens kvalitative elementer. (Psykolog Nyt 22, 29. november 2002)

  • Utryghed i ansættelsen

    I de sidste to år har omkring hver femte jobannonce i Psykolog Nyt været til tidsbegrænsede stillinger. Rigtig mange psykologer er med andre ord ansat med den usikkerhed, der følger af manglende fast arbejde: utryghed om fremtidig indtægt, faglig udvikling, kollegialt netværk osv. (Psykolog Nyt 2, 24. januar 2003)

  • Sex på briksen

    BT på forsiden: Psykologer udnytter klienter til sex!!! Kilden er en svensk doktorafhandling, ifølge hvilken 75 procent af de adspurgte psykologer svarede, at de havde følt sig tiltrukket af en klient –hele 182 ud af 185 psykologer dog uden at give efter for fristelsen. BT vrøvler altså: Psykologer har netop ikke sex med deres klienter. (Psykolog Nyt 5, 7. marts..Læs mere

  • Titelbeskyttelsen skal håndhæves

    Psykologlovens bestemmelser om titelbeskyttelse bliver ikke overholdt, dokumenterer mange henvendelser til foreningen. Bestyrelsen har derfor besluttet at reagere. Betegner en person sig fremover som psykolog uden at være det, vil vi anmelde sagen over for Socialministeriet. (Psykolog Nyt 9, 9. maj 2003)

  • Psykologernes huse

    Omfattende husprojekter i København og Århus skal gøre visionen om ’Psykologernes hus’ til virkelighed. I København er Dansk Psykologisk Forlag flyttet, og huset i Stockholmsgade står foran at kunne byde på 40 procent mere plads til kurser og møder. I Århus skal huset i Guldsmedgade sælges, og nye lokaler findes – også her med forbedrede medlemstilbud for øje. (Psykolog Nyt..Læs mere

  • Aalborg på vinger

    Det allerførste hold cand.psych.’er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. I alt 35 kandidater afslutter uddannelsen i efteråret 2003. (Psykolog Nyt 13, 25. juli 2003)

  • Skal vedligeholdes

    Specialist- og supervisoruddannede skal nu kunne dokumentere, at de vedligeholder deres færdigheder. Kravet herom træder i kraft 1. august 2003. (Psykolog Nyt 13, 25. juli 2003)

  • Et fornuftsægteskab

    Efter et årelangt forarbejde mellem Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening er der nu underskrevet en aftale om gensidig anerkendelse af supervisorer. (Psykolog Nyt 22, 28. november 2003)

  • Fy, fy, skamme –

    I april 2004 har Konkurrencestyrelsen meddelt Dansk Psykolog Forening, at konkurrenceloven forbyder fastsættelse af vejledende minimumstakster. Den vejledende minimumstakst for konsultationer på privatpraksisområdet er derfor øjeblikkelig ophævet. (Psykolog Nyt 8, 30. april 2004)

  • På sporet af lykken

    Op mod en milliard kroner koster det årligt at fodre danskerne med lykkepiller. Velbekomme! Det er dårlig kost for den, der lider af milde til moderate depressioner. ”Psykologisk behandling bør overvejes for patienter med mild eller moderat depression”. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens anbefaling. (Leder. Psykolog Nyt 11, 11. juni 2004)

  • Stort nordisk møde i København

    Dansk Psykolog Forening stod i dagene 18.-20. august 2004 som vært for 22. Nordiske Psykolog Kongres. 400 deltagende psykologer fra alle de nordiske lande mødtes om temaet ”Psychology in a World of Change and Diversity”. (Psykolog Nyt 16, 10. september 2004)

  • Oprøreren død

    Finn Ejnar Madsen døde 27. august 2004 efter kort tids sygdom. Han var en af de få psykologer, der var kendt af offentligheden. Først og fremmest for sin aktion i studenteroprørets barndom, hvor han ved universitetets årsfest fortrængte rektor fra talerstolen. (Psykolog Nyt 17, 24. september 2004)

  • Der kom en flodbølge

    Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med tsunamien i Sydøstasien i julen 2004. På et helt andet plan gav den anledning til at demonstrere kvaliteterne i dansk krisepsykologi. Hjælpen både på stedet og herhjemme er den største, dansk krisepsykologi nogen sinde har deltaget i. (Psykolog Nyt 1, 14. januar 2005)

  • Skattestop og ledighed

    Den høje psykologledighed er bekymrende, 7,8 % i marts 2005 mod 3,5 % i marts 2002. I faktiske tal er 202 flere blevet ledige. En af forklaringerne er skattestoppet, en anden er, at det sidste, store hold cand.pæd.psych.’er er dimitteret inden for kort tid i 2004. (Psykolog Nyt 9, 13. maj 2005)

  • Grønlandsk ønskeseddel

    Psykologerne i Grønland har et meget stort ønske, nemlig at der vedtages en psykologlov i Grønland. En sådan lov vil understøtte kravet om bedre efteruddannelsesmuligheder med henblik på autorisation og vil kvalitetssikre psykologarbejdet. (Psykolog Nyt 13, 29. juli 2005)

  • Flere ydernumre

    Den 1. oktober 2005 har yderligere 79 psykologer over hele landet fået ydernummer. Nu er der på landsplan 715 privatpraktiserende psykologer med ydernummer. Efter den ny sygesikringsaftale er også incestofre med på listen over ydelser. Dermed er der slået hul på det princip, at den udløsende begivenhed skal have fundet sted inden for de seneste 5-12 måneder. (Psykolog Nyt 18,..Læs mere

  • Protest!

    Hver tiende psykolog – flere end 700 – har siden kort ført jul 2005 sat sit navn under en protest mod menneskesyn og tone, som det kommer til udtryk i den hjemlige debat om flygtninge og indvandrere. (Psykolog Nyt 2, 27. januar 2006)

  • Psykologer i psykiatrien

    Dansk Psykolog Forening anbefaler, at man lovgivningsmæssigt åbner for, at psykologer i psykiatrien får mulighed for fx at stille diagnoser på et selvstændigt ansvar og ikke som nu på lægens formelle ansvar. Fokus er naturligvis på specialiserede psykologer. (Leder. Psykolog Nyt 7, 7. april 2006)

  • Samfundet pylrer

    ”Selvfølgelig er det ubehageligt at se en person dø (…). Men det burde være noget, man var opdraget til at kunne håndtere og bearbejde selv sammen med familie og venner.” (Underforstået: Og ikke behøver en psykolog til at hjælpe med. Red.) (Lægelig direktør på Hvidovre Hospital i Berlingske, 25. maj 2006. Citeret i Psykolog Nyt 9, 11. maj 2006)

  • Positiv psykologi

    Står arbejdet med problemer og sygdom for højt på dagsordenen, og glemmer psykologien at være fag og profession for mentalt velvære og menneskelige styrker? Positiv psykologi er en relativt ny bevægelse … (Psykolog Nyt 16, 8. september 2006)

  • Popularitet

    Psykologi og psykologer er i fokus som aldrig før. En søgning viser, at ordet ”psykolog” har optrådt i mere end 11.000 dagbladstekster inden for det sidste år – som direkte henvisning til rigtige, levende psykologer. (Psykolog Nyt 19, 20. oktober 2006)

  • Reformen raser

    En forhastet kommunalreform hindrer os i at hjælpe vores klienter. Hvad jeg ved om mine egne rammer efter 1. januar 2007 … Skal jeg skære ind til benet, lyder opdraget: Børn må ikke anbringes! Ellers find selv ud af det! (Kritisk PPR-psykolog om kaos i forbindelse med kommunalreformen. Psykolog Nyt 1, 19. januar 2007)

  • Advarsel til det unge medlem

    Vi spænder som forening over alle aldre, fra den 22-årige stud.psych. til den 100-årige veteran. Og lad dette være sagt som et memento til den 22-årige: Pas på, for det her er en forening, du risikerer aldrig at forlade igen. De fleste psykologer dør med medlemsemblemet på. (Tale i anledning af Psykologforeningens 60-årsjubilæum. Bragt i Psykolog Nyt 7, 20. april..Læs mere

  • Europæisk diplom

    Er man dansk psykolog med en specialistgodkendelse i psykoterapi, kan man snart opnå et europæisk diplom i psykoterapi. Et skridt i den retning tages på et EFPA-møde i maj 2007. (Psykolog Nyt 8, 3. maj 2007)

  • Forsmag på LEAN

    ”Begrundelsen for, hvorfor netop vores afdeling var blevet valgt ud, var noget uklar. Direktøren fremhævede igen og igen, at nu skulle vi være dem, alle så op til, fordi vi var de første, som havde forbedret vores effektivitet med måske 80 eller 90 %. LEAN hed det. Nu skulle arbejdsprocesserne slankes, spildtiden fjernes.” (Fra en arbejdsplads. Psykolog Nyt 11, 15...Læs mere

  • Formand for EFPA

    Den 8. juli 2007 blev Dansk Psykolog Forenings formand, Roal Ulrichsen, valgt til at stå i spidsen for den europæiske paraplyorganisation, EFPA. EFPA har 34 medlemsorganisationer, der i alt organiserer 200.000 psykologer. (Psykolog Nyt 18, 12. oktober 2007)

  • En historisk dag

    Fredag den 28. september 2007 blev en uforglemmelig dag i dansk psykologis historie. Op mod 850 personer, herunder langt de fleste psykologer, var samlet til Psykoterapeutisk Selskabs seminar for at høre Irvin D. Yalom og Ernesto Spinelli. (Psykolog Nyt 19, 26. oktober 2007)

  • Bredside til banalpsykologi

    Det er utroligt, som banalpsykologien har fået frit spil i Danmark. Hvordan hurtigsælgende smartpsykologer og selvudnævnte livsstilseksperter kloger sig om stresslav succesadfærd, hundeopdragelse, børnedressur, boligindretning og parproblemer. (Niels Peter Agger. I Psykolog Nyt 23, 21. december 2007)

  • Kvinder går til psykolog

    I november 2007 gennemførte Psykologforeningen den første undersøgelse af sin art blandt privatpraktiserende psykologer: Hvorfor går folk til psykolog. Resultatet blev beskrevet i en rapport, som forelå i foråret 2008. Af klienterne udgjorde kvinder næsten tre ud af fire. (Psykolog Nyt 6, 4. april 2008)

  • Ny hjemmeside rettes udad

    Siden 1999 har Dansk Psykolog Forening haft en hjemmeside, som henvender sig til foreningens medlemmer. Den 29. april 2008 sendte foreningen www.psykologeridanmark.dk på gaden – henvendt til borgere og virksomheder. (Psykolog Nyt 9, 16. maj 2008)

  • Specialist uden udløbsdato

    Specialistuddannelserne slipper nu for det vedligeholdelseskrav, der blev indført i 2002. Generalforsamlingen i maj 2008 afviklede kravet, som et flertal fandt var udtryk for mistillid til specialisterne. (Psykolog Nyt 11, 13. juni 2008)

  • En fleksibel psykiatri

    Flere og flere danskere med alvorlige psykiske lidelser lades i stikken, fordi der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe dem. I Norge, England og Spanien har man været mindre træge end herhjemme med at flytte opgaver over til psykologerne. (Psykolog Nyt 23, 19. december 2008)

  • Medlem nr. 8000

    Der er hverdag, og der er fest. Vi skal markere, at foreningen den 26. februar 2009 modtog indmeldelsen fra medlem nr. 8000, Bettina Haven Andersen, 21 år og 4. semester-studerende på Københavns Universitet. (Psykolog Nyt 5, 13. marts 2009)

  • Finanskrisen

    I 2008 fik alting travlt med at vende. Eksporten styrtdykker, virksomheder lukker, banker krakker, boligmarkedet går i stå. Vi har spurgt de privatpraktiserende psykologer. Af dem svarer hele 71 % ja til, at klienter nu henviser til finanskrisen som baggrund for en oplevet bekymring. (Psykolog Nyt 5, 13. marts 2009)

  • Specialpsykologen en realitet

    Det er nu en realitet, at Dansk Psykolog forening har fået etableret to specialistuddannelser i offentligt regi: i børne- og ungdomspsykiatri og i voksenpsykiatri. Titlen som specialpsykolog opnås efter fire år i psykiatrien oven på autorisationen. (Leder. Psykolog Nyt 6, 27. marts 2009)

  • En nation af lykkelige

    Internationale statistiske undersøgelser har vist, at danskerne er de lykkeligste mennesker i verden. Dette ”faktum” er blevet offentliggjort i medier i det meste af den vestlige verden. Magen til tåbelighed har jeg ikke læst om i lang tid. (Artikel af Benjamin Katz. Psykolog Nyt 7, 17. april 2009)

  • Kommunal tilfredshed

    Næsten tre ud af fire kommunalt ansatte psykologer er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, viser en undersøgelse, Psykologforeningen har gennemført i maj 2009. Jo højere anciennitet, des gladere. (Psykolog Nyt 15, 28. august 2009)

  • Evidens (1)

    ”Evidensbaserede behandlingsmetoder” – det ser godt ud på papiret. Men som det fremgår andetsteds, har man for psykoterapiens vedkommende ”bevist” effektiviteten af udvalgte metoder, der i praksis – gudskelov – ikke bruges i deres rene form, for grupper og diagnostiske kategorier, der ikke findes i virkeligheden. Kejseren har ikke noget tøj på. (Psykolog Nyt 15, 28. august 2009)

  • Evidens (2)

    Evidensbegrebet er blevet brugt til at fremhæve den ene metode frem for den anden, hvor jeg i stedet synes, at vi med psykologien som videnskabeligt funderet disciplin bør bryste os af, at vi i det hele taget har god dokumentation for, at noget så komplekst som psykoterapi virker. (Psykolog Nyt 16, 11. september 2009)

  • Evidens (3)

    Som psykologer kommer vi ofte til at tro, at vi er i kognitiv-, psykodynamisk-, systemisk- eller x-terapi-branchen. Vi kommer til at antage, at vores klienter er interesserede i terapiens form. Jeg tror blot, flertallet af dem er interesseret i at få hjælp til det problem, de har. (Psykolog Nyt 16, 11. september 2009)

  • Odense-uddannelse på vej

    Mens projektet med at genoplive cand.pæd.psych.-uddannelsen gik i stå, er man på Syddansk Universitet langt fremme med planer om at udbyde en cand.psych.-uddannelse. (Og den kom i 2010. Red.) (Leder. Psykolog Nyt 17, 25. september 2009)

  • Århus flytter!

    Det er ganske vist: Fra den 1. februar 2010 over tager Dansk Psykolog forening som lejemål nye lokaler i Århus. Nemlig i Fiskergade 41, 4. sal. Lejemålet deles med Journalistforbundet. (Psykolog Nyt 23, 18. december 2009)

  • Ud til urafstemning

    Generalforsamlingen i marts 2010 besluttede at indføre urafstemning ved personvalg til formand, bestyrelse, Etiknævn og kritiske revisorer. Dette sker med virkning fra generalforsamlingen i 2012. (Psykolog Nyt 7, 23. april 2010)

  • Lang march mod gratis

    Foreningens langsigtede politik er, at det skal være gratis at gå til psykolog på linje med at gå til praktiserende læge. Praksisoverenskomsten er et skridt i den retning. Der årlige offentlige tilskud til ydernummerklienter udgør nu 140 mio. kroner. (Psykolog Nyt 19, 29. oktober 2010)

  • Mange ind, få ud

    722 studerende fik i 2010 besked om, at de var optaget på psykologistudiet. Det er dobbelt så mange som for bare 13 år siden. I den anden ende af karrieren har ældre psykologer ikke travlt med at trække sig tilbage. (Psykolog Nyt 23, 23. december 2010)

  • Nyt elektronisk medie

    Psykologforeningen har fået et nyt medie, nemlig det elektroniske nyhedsbrev. De sidste fire måneder er nyhedsbrevet hver 14. dag blevet udsendt til mere end 1700 abonnenter, og antallet er i stadig stigning. (To år senere var tallet 8.240. Red.) (Psykolog Nyt 6, 1. april 2011)

  • Eftervirkninger af Kommunalreformen

    På bare to år er mindst fire centre med speciale i at genoptræne folk med hjerneskader lukket. Et femte står til at lukke i 2011. Over hele landet gisper flere andre efter vejret. Centrene lukker, fordi kommunerne er holdt op med at henvise borgere til rehabilitering i andre kommuner. (Psykolog Nyt 7, 15. april 2011)

  • Tavshedspligt under pres

    Østre Landsret besluttede 4. april 2011, at en tidligere ansat psykolog ved Forsvaret skal bryde sin tavshed. Hun skal fortælle, om hun af sin klient, en tolk, er blevet præsenteret for billeder, der dokumenterer fangemishandling i forbindelse med overlevering af fanger til amerikanske soldater. (Leder. Psykolog Nyt 7, 15. april 2011)

  • PPR’s renommé

    PPR er måske det arbejdsområde, der har lavest status blandt psykologistuderende. I min studietid hørte jeg kun få give udtryk for, at de ønskede at komme til PPR. Omvendt proklamerede flere, at de ”i hvert fald ikke gad PPR”. (Psykolog Nyt 11, 24. juni 2011)

  • Hundepsykolog!

    Østre Landsret har nu stadfæstet en byretskendelse om, at man gerne må kalde sig hundepsykolog – altså uden at være psykolog. Afgørelsen er en regulær udvanding af psykologlovens § 21. (Leder. Psykolog Nyt 20, 25. november 2011)

  • Overdrager anførerbindet

    Som formand ”står man i spidsen for” – anderledes kan det ikke være. Men nå man går ind for foreningstanken, sådan som jeg gør, glemmer man hurtigt at skele til anførerbindet, men opfatter sig hurtigt som en del af holdet. Og at det i al ubeskedenhed er lykkedes at score mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele holdet..Læs mere

  • Kritik af New Public Management

    Vi er ikke en pølsefabrik, men arbejder med mennesker, der indimellem handler uforudsigeligt, og som ikke bare sådan lader sig putte ind i forudbestemte behandlingspakker. (Debatartikel. Psykolog Nyt 9, 18. maj 2012)

  • Med på Folkemødet

    Folkemødet på Bornholm er allerede et begreb, vi har taget til os, en mulighed for politikere, organisationsmennesker og menigmand til at debattere under uhøjtidelige former. Selv deltog jeg tre dage i juni, både som publikummer og som inviteret debattør om prioriteringer i sundhedsvæsenet. (Leder. Psykolog Nyt 12, 29. juni 2012)

  • Vi er på Facebook. Like os!

    Psykologforeningen er nu på Facebook. Det handler ikke om at fortælle andre om cafébesøg, men om lynhurtig nyhedsformidling, vidensdeling, kontakt og debat. Foreningen har på ingen tid fået et nyt seriøst medie. (Psykolog Nyt 14, 7. september 2012)

  • Psykologkampagnen

    Vi lancerer nu den beskæftigelseskampagne, vi vedtog på generalforsamlingen i foråret. Psykologkampagnen skal dels gøre det tydeligt, at arbejdsmarkedet kan anvende psykologers kompetencer langt bredere end de traditionelle kliniske opgaver, dels slet og ret skabe flere job til psykologerne. (Leder. Psykolog Nyt 15, 21. september 2012)

  • Premiere på EuroPsy

    De første 16 danske psykologer har modtaget det europæiske psykologcertifikat, EuroPsy. Hermed er de optaget i et europæisk register, der allerede rummer mere end 3.000 psykologer. (Psykolog Nyt 18, 9. november 2012)

  • Nonspecifikke faktorer

    Det er et af de mest fastslåede resultater i terapiforskningen, bekræftet af gentagne metaanalyser, at det mest afgørende for psykoterapieffekt er fællesfaktorer, faktorer uden for terapien samt patientens forventninger. Terapeutisk teknik spiller procentuelt en underordnet rolle. (Psykolog Nyt 20, 7. december 2012)

  • Foreningsreform skydes i gang

    ”Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening? Hvilke visioner er det vigtigst at realisere? Hvordan får vi endnu mere politisk indflydelse? Og hvad er vigtigst for dig? Byd ind med dit synspunkt i den kommende debat om foreningens fremtid. (Invitation. Psykolog Nyt 6, 22. marts 2013)

  • Danmark på piller

    Hver 12. dansker tager medicin mod depression og andre psykiske lidelser, en fordobling siden 1999. Grundproblemet er den samfundsmæssige indretning. Ikke mindst vores psykiske arbejdsmiljø leverer forklaringen på den udvikling, medicinforbruget er symptom på. (Leder. Psykolog Nyt 8, 3. maj 2013)

  • Ingen ny cand.pæd.psych.

    Der kommer ingen ny cand.pæd.psych.-uddannelse, erfarer vi. De faglige eksperter siger, at det lader sig gøre at uddanne psykologer på den halve tid. Aarhus Universitet har afvist, at det var muligt at lave en overbygning til læreruddannelsen som genvej til at blive autoriseret psykolog. (Leder. Psykolog Nyt 9, 17. maj 2013)

  • Pop og modeluner

    I løbet af de sidste 25 år er antallet af psykologer, der beskæftiger sig med organisation og ledelse, vokset dramatisk. Desværre er den ydre succes ikke fulgt op af en indre. Få dele af psykologien er så præget af poplitteratur og intellektuelle modeluner som organisations- og managementområderne. (Psykolog Nyt 10, 31. maj 2013)

  • Omvejen over forsikringen

    De forsikringsfinansierede psykologydelser rummer samfundsmæssige dilemmaer – hvad blev der fx af tanken om ”lighed i sundhed”? – men rummer også problemer i form af alt for dårlige vilkår for de psykologer, der er tilknyttet netværkene. (Leder. Psykolog Nyt 16, 4. oktober 2013)

  • Yes, åbningstalen!

    ”Det er på tide, at et menneske med depression eller skizofreni bliver taget lige så alvorligt som en patient med brækket ben eller KOL. Næste skridt er, at psykisk syge patienter skal have samme rettigheder som fysisk syge. Selvfølgelig skal de det.” (Statsminister Helle Thorning Schmidt i Folketinget, okt. 2013. Citeret i Psykolog Nyt 17, 18. oktober 2013)

  • Sproglig nydannelse

    Vi er bonderøvske, kom det fra Bolette Christensen, med en sproglig nydannelse, der sved. Hun gav en klar opfordring til psykologerne om at interessere sig også for markedet, bundlinjen og teknologien. (Reportage fra Årsmøde 2013. Psykolog Nyt 20, 6. december 2013)

  • Sygesikringen bed sig fast

    Det offentlige tilskud til sygesikringskategorierne er seksdoblet siden 1995. Antallet af psykologer i ordningen er tredoblet. Ordningen har været til stor gavn for borgerne, 83.000 alene i 2012. Hvad der blev til som et forsøg, ville vi i dag ikke undvære. (Leder. Psykolog Nyt 2, 24. januar 2014)

  • Nye forretningsmodeller

    En ny forretningsmodel har vundet udbredelse. Den går ud på, at såkaldte netværksfirmaer formidler psykologydelser til forsikringsselskaberne. Netværksfirmaerne sørger for, at forsikringsselskaberne er sikret de psykologydelser, de har brug for til deres kunder, og udgør dermed et grossistagtigt mellemled. (Psykolog Nyt 2, 24. januar 2014)

  • Psykologi er langt mere end –

    Psykologkampagnens helt store scoop har været at ændre mange psykologers syn på deres fag. Psykologi er langt mere, end den traditionelle tænkemåde har gjort det til. Kampagnen har rykket ved mange psykologers opfattelse af sig selv. (På baggrund af kampagnens succes vedtog generalforsamlingen i 2014, at der skulle iværksættes en Psykologkampagne 2, rettet mod det offentlige område. Red.) (Psykolog Nyt..Læs mere

  • Tallenes tyranni

    Helt grelt slår manien, kendt under navnet New Public Management, ud i psykiatrien. Her er ydelser nærmest blevet et matematisk begreb, som slet ikke handler om, hvad man tilbyder patienter og deres pårørende, men kun om at samle enheder til bunke i møntfoden ’ydelse’. (Leder. Psykolog Nyt 20, 5. december 2014)

  • Det må psykologer godt

    Sundhedsministeriet har for længst blåstemplet specialuddannede psykologers mulighed for at diagnosticere patienter. Alligevel lever den falske myte videre om, at psykologer ikke må diagnosticere. (Psykolog Nyt 1, 9. januar 2015)

  • Fra Psykolog Nyt til ’P’

    Den 12. juni 2015 udkom Psykolog Nyt for sidste gang. Efter næsten 61 år – de første to årtier dog under navnet Dansk Psykolognyt – var der afdansningsbal. Den 22. august 2015 udgav Dansk Psykolog Forening sit nye magasin, kaldet ’P’. (Psykolog Nyt 10, 12. juni 2015 + ’P’ 1, 22. august 2015)

  • Onlineguide på vej

    Psykologi skal formidles med høj kvalitet. Den 13. marts på GF2016 blev det besluttet, at Dansk Psykolog Forening skal udvikle en online psykologi-guide. Projektet er indskrevet i DP’s arbejdsprogram 2016-18: Det er Dansk Psykolog Forenings målsætning at arbejde for, at borgerne opsøger – og finder – relevant viden om psykologi hos psykologerne, frem for andre steder. Med udviklingen af en..Læs mere

  • Hvad er stress?

    Citat fra artiklen: Hvad er stress? “Det er nemt at få indtrykket af, at vi rammes af stress på grund en brist i personligheden, dårligt selvværd eller manglende evne til at sige fra, men det er en myte, at en særlig personlighedstype rammes af stress.” I øjeblikket er omkring 25 af foreningens medlemmer engageret i at skrive artikler til det..Læs mere

Blog om DP’s historie

Se alle indlæggene her

side 1 af 4

Billedgalleri

2010-19

2000-09

1990-99

1980-89

1970-79

1960-69

1950-59

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge