Viser artikel 1-10 af 493 resultat(er)

Den islandske model

De seneste 20 år har Island oplevet et markant fald i unges misbrug af rusmidler. En succes, der begyndte med en proces, hvor forskere, politikere og praktikere besluttede, at forskningsbaseret viden skulle danne grundlag for politiske beslutninger – og hvordan de skulle føres ud i virkeligheden

Professor: Forskning i børnepolitikken

At menneskers gener slukkes og tændes løbende af miljøpåvirkninger som stress og kost – grundindsigten fra de seneste årtiers forskning i epigenetik – gør det muligt at påvirke børns udvikling i langt højere grad og fra alle mulige sider, end man hidtil har troet. Den slags viden bør danne grundlag for politiske beslutninger inden for bl.a. familie- og skolepolitik, mener Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet

Fortællinger om unges trivsel

Danske unge er mentalt sunde. Sådan lød den gode nyhed i flere medier i slutningen af oktober, da Statens Institut for Folkesundhed kunne offentliggøre en ny rapport, der bygger på en national kortlægning af unges mentale sundhed foretaget blandt i alt 75.025 unge på ungdomsuddannelser

Kroppen er tilbage

Forholdet mellem krop og bevidsthed er et af de spørgsmål, vi må rejse igen og igen, siger den amerikanske forfatter Siri Hustvedt. Magasinet P har mødt hende til en samtale om, hvorfor hun mener, at både psykologi og hjerneforskning er havnet i en blindbyde og savner ”the missing link”.

Fremtidens psykiatri

Regeringen vil igen i år styrke psykiatrien med satspuljemidler. Sådan lød en af overskrifterne i medierne den første tirsdag i oktober, da Folketinget vanen tro åbnede efter en lang sommerferie. Og det er tiltrængt med politisk opmærksomhed på psykiatrien

Homo economicus findes ikke

Der mangler psykologi i Finansministeriets regnemodeller, mener Niels Fuglsang, ph.d.-stipendiat med speciale i politisk økonomi og økonomiske modeller. Det er et problem i en tid, hvor Finansministeriets embedsmænd og regnemodeller bestemmer, hvilken politik, der kan føres. Ikke mindst fordi modellerne overser, at mennesker er følende og sociale væsener, som ofte handler irrationelt og mod deres egen – økonomiske – interesse

Død på anmodning

Flere steder i Europa kan mennesker med en psykisk lidelse få lov at afslutte livet ved hjælp af aktiv dødshjælp. Fortalerne argumenterer med, at psykiske lidelser medfører lige så svære lidelser som fysisk sygdom. Modstanderne frygter en glidebane og mener, der mangler forskning i psykologien bag et dødsønske.

Overtossen, der blev kunstner

Kunsten var den eneste måde, hun kunne være i verden på. Og psykiatrien gav hende rammer at skabe i. Ovartaci, eller Louis Marcussen som var hendes borgerlige navn, levede i 56 år som patient og produktiv kunstner på Aarhus Psykiatriske Hospital i Risskov. Nu løftes hendes banebrydende værker ud af hospitalets ramme og ind i det etablerede kunstliv, hvor outsiderkunst møder fornyet interesse

De forladte børns psykolog

Arbejdet med børns tilknytning og tilknytningsforstyrrelser på grund af omsorgssvigt har fyldt Niels Peter Rygaards 35-årige arbejdsliv

Kvalitet i psykiatrien

Det har fyldt mere og mere i mediernes nyhedsog debatsider i meget lang tid. Det har optaget politikere, både på Christiansborg og i regionerne. Og det har, mest af alt, været hverdag på de danske sygehuse – i årevis og til større og større frustration for de professionelle, der hver dag udreder og behandler syge danskere, og for patienterne selv

SØG I ARTIKELARKIVET

Søg i alle magasinets artikler, ledere, anmeldelser og debatindlæg fra 1997 og frem. Teksterne hentes som pdf-filer.

NB. Der er copyright på tekster og billeder. Stoffet må derfor ikke kopieres til fx undervisning eller benyttes på egen hjemmeside, medmindre der er givet skriftlig tilladelse.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge