Patienter med kroniske smerter skal sikres relevant tværfaglig behandling

 I

Sen og utilstrækkelig behandling af kroniske smertepatienter medfører forringet livskvalitet for patienterne, stort sygefravær og store samfundsmæssige udgifter. Dansk Psykolog Forening har derfor indstillet kroniske non-maligne smerter som emne til Danske Regioners lærings- og kvalitetsteams.

Af Nana Lykke, Webredaktør

Behandlingskvaliteten af danske patienter med kroniske smerter lever ikke op til Sundhedsstyrelsens krav i de nationale kliniske retningslinjer. Patienter lever alt for længe med smerter, før de får tilbudt relevant behandling, der er store regionale forskelle i behandlingstilbuddene, for lavt vidensniveau om smertebehandling i primærsektoren og for mange patienter, der behandles ensidigt med medicinsk smertebehandling.

For patienterne medfører det udover forringet livskvalitet og funktionsevne også risiko for, at smerterne bliver kroniske samt risiko for, at patienterne rammes af angst, depression, overvægt, misbrug og for tidlig død. Det har desuden store samfundsøkonomiske omkostninger.

Den analyse fremgår af en indstilling, som Dansk Psykolog Forening har udarbejdet sammen med blandt andre Danske Fysioterapeuter, Gigtforeningen og Foreningen af Kroniske Smertepatienter. Her indstiller de kroniske non-maligne smerter som emne til de lærings- og kvalitetsteams, som Danske Regioner har inviteret alle relevante organisationer til at melde emner ind til senest den 8. februar i år. DP har været tovholder og pennefører på udformningen af indstillingen med input, kritik og nuancer fra de øvrige parter, der var med til at rammesætte den endelige indstilling. Dansk Psykolog Forening forventer svar på, om emnet er blevet udvalgt inden for kort tid.

Lærings- og kvalitetsteams vil medføre kvalitetsforbedringer
Nikolai Cerisier Roitmann er formand for foreningens arbejdsprogramudvalg om sundhedspsykologi, der har haft indstillingen til Danske Regioner som et af sine væsentligste fokusområder. Han håber, at Danske Regioner vil imødekomme indstillingen:

– Kroniske non-maligne smerter kan kun sjældent behandles tilstrækkeligt ved monofaglig medicinsk behandling. Målet med behandling af kroniske smerter er, at patienter opnår autonomi i forhold til at håndtere deres smerter, sådan at de ikke har behov for at opsøge sundhedsvæsnet så ofte. Det er her sundhedspsykologen får en helt central rolle, da målet kun opnås, når udredning og behandling er koncentreret omkring patientens oplevede begrænsninger, muligheder og behov, og det er en spidskompetence for sundhedspsykologen.

– Oprettelsen af et lærings- og kvalitetsteam vil medføre kvalitetsforbedringer i behandlingen af patienter med kroniske smerter ved både at sikre ensartede behandlingstilbud på tværs af landet og muliggøre forsøg med lokale forbedringer af kliniske- og organisatoriske arbejdsgange på tværs af sektorer og i hhv. almen praksis og de tværfaglige smertecentre.

– Samtidig er der potentiale for store sundhedsøkonomiske gevinster i form af mindsket forbrug af sundhedsydelser og socioøkonomisk i form af mindre tab af arbejdsevne samt færre sygedage.

– Den overordnede ambition er, at flere patienter med kroniske non-maligne smerter vil blive tilbudt en forbedret og rettidig udredning og behandling, der er i overensstemmelse med anvendelsen af den bio-psyko-sociale model, som er anbefalet i de nationale retningslinjer, herunder at patienter sendes hurtigt videre til relevante forløb i primær- og sekundærsektoren.

Det er Nikolai Cerisier Roitmanns forventning, at en etablering af lærings- og kvalitetsteams om kroniske smerter vil give øget fokus på sundhedspsykologens betydning på smerteområdet generelt og deraf give øget efterspørgsel på sundhedspsykologens specialiserede kompetencer indenfor udredning og behandling.

Fremme sundhedsvæsnets brug af psykologer
Indstillingen til Danske Regioner er en delvis løsning af den opgave, som generalforsamlingen pålagde Arbejdsprogramudvalget for sundhedspsykologi at udføre i DP’s Arbejdsprogram for 2016-2018.
Opgaven var ”at understøtte foreningens arbejde med at fremme sundhedsvæsenets anvendelse af psykologer i forbindelse med behandling af somatisk syge borgere med henblik på at sikre bedre behandlingsforløb og mere smidig rehabilitering”.

Hvordan nåede I i udvalget frem til at fokusere indsatsen på smertebehandling?
For at kunne opnå resultater var det nødvendigt at fokusere det brede oplæg for arbejdsprogramudvalget. Vi inviterede forskere og praktikere på sundhedsområdet til dialogmøder i København og Aarhus for at få et overblik over mulige indsatsområder indenfor sundhedspsykologien.

Sygdomsbyrden på indsatsområdet skulle være alment forekommende og ramme en væsentlig del af befolkningen. Og en forbedret indsats på området gennem brugen af sundhedspsykologer skulle føre til væsentlige samfundsøkonomiske gevinster. Med disse kriterier blev det vurderet, at udvalget bedst kunne illustrere værdien af psykologer i sundhedsvæsnet og dermed skabe indflydelse på det politiske niveau ved at fokusere på smertebehandling.

Hvad håber I, at udfaldet bliver?
Et øget fokus på sundhedspsykologens centrale position indenfor smerteområdet vil understrege fordelene ved at anvende sundhedspsykologer i forbindelse med behandling af somatisk syge borgere generelt. Udvalgets arbejde har givet et væsentligt bidrag ved at illustrere og analysere dels de samfundsøkonomiske besparelser og den øgede kvalitet for borgeren gennem anvendelse af sundhedspsykologer på smerteområdet. Et håb er at dette kan medvirke til et øget fokus af samme slags på andre væsentlige indsatsområder for psykologer i sundhedsvæsnet.

Hvilke nye områder bør prioriteres fremover indenfor sundhedspsykologien?
Ved at fokusere på smerteområdet, måtte vi fravælge andre meget væsentlige indsatsområder, fx pædiatrien, onkologien, diabetesområdet, hjerte-kar sygdomme, misbrugsområdet osv. Udfærdigelse af en indstilling til det nationale kvalitetsprogram kan med fordel laves for andre indsatsområder indenfor sundhedspsykologien, såfremt det vedtages i et nyt arbejdsprogram for DP.

Hvad skal arbejdsprogramudvalget om sundhedspsykologi nu lave?
Vi skal formidle indstillingens indhold og pointer til medier og politikere. Udvalget har yderligere indflydelse på indholdet af et fag om sundhedspsykologi, der udbydes til efteråret på psykologiuddannelsen på Københavns Universitet. Endelig vil udvalget spille en rolle under workshoppen om sundhedspsykologi til årsmødet i august. Når disse opgaver er løst vil udvalgets arbejde være færdigt.

Læs indstillingen her.

Bag indstillingen om kvalitetsløft i smertebehandling til Danske Regioner står Gigtforeningen, Foreningen af Kroniske Smertepatienter, Danske Fysioteraputer, Det Faglige Selskab for Smerter & Fysioterapi, Dansk Smerteforum (lægevidenskabeligt selskab), Dansk Psykolog Forenings Selskab for Sundhedspsykologi og Dansk Psykolog Forenings Arbejdsprogramudvalg om sundhedspsykologi.

Smerter rammer 20 procent

Kroniske non-maligne smerter er en udbredt sygdom, der rammer ca. 20 procent af den danske befolkning.

Kilde: Indstilling af kroniske non-maligne smerter som emne til lærings- og kvalitetteams (LKT) 

Arbejdsprogramudvalget om sundhedspsykologi
  • Nikolai Cerisier Roitmann, formand
  • Hanne Engbjerg
  • Anna Thit Johnsen
  • Thomas Iversen
  • Bo Snedker Boman
  • Amanda Bisgaard Neromante
  • Lisbeth frostholm
  • Peter La Cour
  • Sekretær Mads Nørgaard-Madsen
Det nationale kvalitetsprogram
  • Det nationale kvalitetsprogram blev søsat i 2016 af regeringen i samarbejde med Danske Regioner.
  • Målet er at løfte kvaliteten af sundhedsydelserne, så den skaber størst mulig værdi for patienterne.
  • Lærings- og kvalitetsteams er et vigtigt element i det nye kvalitetsprogram.
  • Efter planen skal der etableres 2-3 nye lærings- og kvalitetsteams om året.
  • Dansk Psykolog Forening har indstillet Kroniske non-maligne smerter som emne til lærings- og kvalitetsteams. Der forventes svar snarest på, om emnet er blevet udvalgt.
Presse om kroniske smerter

Læs Politikens artikel, der blev bragt på baggrund af Dansk Psykolog Forenings og andre organisationers opfordring til Danske Regioner om at gøre kroniske smertepatienter til et særligt indsatsområde de næste to år.

Patienter med kroniske smerter får masser af morfin, men det er ikke det, de har brug for.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge