PPR-chef: psykologer skal blive bedre holdspillere

 I

Der er masser at lave for psykologer på børne- og ungdomsområdet i Danmarks næststørste kommune, men de skal blive bedre til at hæve næsen fra egne arbejdsopgaver og deltage mere i organisationsudviklingen og arbejdet med at omsætte byrådets politiske ønsker til praksis. Sådan lyder budskabet fra Jan Kirkegaard, chefpsykolog og pædagogisk chef for PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune

Af Henning Due, journalist

Hvad bruger Børn og Unge, Aarhus Kommune psykologer til?

– Vi bruger dem til at sikre, at kommunen har de nødvendige tilbud til børn og unge med særlige udfordringer og med særlige vilkår. Det gør psykologerne ved fx at lave pædagogiske psykologiske vurderinger af børnene eller ved at lave henvisninger til specialpædagogiske tilbud. De fungerer som en slags psykologiske sagsbehandlere, og det er klassiske PPR-opgaver, hvor de vurderer, hvad der er bedst for barnet.

Hvad ellers?

– Psykologer er også gode til at udvikle kompetencerne hos de ca. 11.000 lærere, pædagoger og andre medarbejdere, der arbejder i vores dags- og skoletilbud samt klubber. Fx ved at observere hvordan lærere og pædagoger arbejder på en række skoler og dagtilbud, samle videnserfaring op om arbejdet med børnene, tematisere det og anbefale hvilke elementer, der skal deles, så andre pædagoger og lærere i kommunen kan bruge den viden. Det kunne fx være særlige trivselstiltag på skoleområdet i forhold til konflikthåndtering hos udadreagerende børn.

Vi bruger også psykologer på det faglige administrative område. Fx til at sammensætte specialklasser, fordele ressourcer til skoler med undervisning af anbragte børn, nedlægge og oprette specialklasser til anbragte børn og unge.-

Hvad er psykologer gode til?

– Psykologer er virkelig gode til at arbejde med relationer mellem mennesker og til supervisionsforløb. På de områder er de guld værd for os. De kan se sammenhænge og kan arbejde med relationer mellem mennesker. Vi kørte for nyligt et stort projekt på alle skoler, hvor psykologerne spillede en afgørende facilitator-rolle, og hvor målet var ud at udruste lærerne til at skabe et godt fællesskab for børnene og forebygge mobning. Arbejdet var med til at kvalificere medarbejderne til at blive bedre til at arbejde med relationer og på den måde til at styrke inklusionsindsatsen i folkeskolen.

Hvad skal psykologer blive bedre til?

– Jeg kunne godt tænke mig, at psykologer generelt set var en stærkere gruppe i udviklingen af kommunernes organisationer. De fleste kommuner har nogle klare faglige strategier og politikker og hensigter, som er vedtaget af byrådet, og som vi forsøger at udleve efter bedste evne, og der kunne jeg godt tænke mig at se, at psykologer deltog mere.

Er psykologer dårlige holdspillere?

– Ikke bevidst tror jeg, men mange tænker nok, at ”det er der andre, der tager sig af. Jeg har mine egne opgaver, og dem passer jeg”. Jeg savner, at psykologer tager en tydelig kasket på og deltager i processen fra politisk hensigt til praksis i kommunen. Jeg opfatter det ikke som en modvilje mod at deltage, men jeg tror bare, at tænkningen og kulturen blandt psykologer ikke har været i den retning.

Er psykologer mere individualistisk tænkende end andre faggrupper?

– Jeg tror, psykologer opleves mere individualistiske end andre faggrupper her i kommunen. Ikke fordi de ikke er holdspillere, men fordi man som psykolog tænker meget på sine egne opgaver, som ofte er ret solo-orienterede, og derfor kan psykologer opleves som lidt mindre team-orienterede, når man ser på faggruppen udefra.

Hvordan kunne de gøre sig mere gældende som holdspillere?

– Jeg har et ønske om, at psykologerne i min afdeling i højere grad kan arbejde i funktionsteam, så de ikke bare tager sig af et bestemt geografisk område i kommunen, men går ind og løser problemer og opgaver i et teams.

Hvordan tror du psykologer ville tage imod den idé?

– Mange vil sikkert være uenige, fordi det betyder, at de mister noget nærvær og kontakt på den enkelte skole. Men til gengæld ville det betyde, at hver skole ville få adgang til forskellige faglige kompetencer, som kan være brugbare i forskellige situationer. Fx hvis en klasse fik et problem med en gruppe unge, som trives dårligt, begår kriminalitet mm, eller hvor der er mistanke om udviklingsforstyrrelser hos børnene. Der har den enkelte psykolog måske ikke kompetencen alene, men ville kunne trække på andre faggruppers viden.

Hvordan sikrer psykologer deres fremtid hos jer?

– Psykologfagligheden er vigtig, og behovet for psykologer forsvinder ikke hos os i den kommende fremtid. Men jeg kunne godt tænke mig, at det pædagogiske og didaktiske område i psykologuddannelsen opgraderes.

Hvorfor?

– Det er meget vigtigt hos os, fordi man skal kunne brænde igennem hos både pædagoger, lærere og forældre, og det kræver, at man har en grundig indsigt i pædagogik og didaktik.

Hvornår er det vigtigt?

– Lærere kan føle afmagt i en bestemt situation, hvor de mangler sparring på det fagdidaktiske felt. Kom der en psykologmedarbejder på banen med den tilgang, vil der blive sat stort pris på det.

Jeg mener også, at PPR bør være lettere at få adgang til hurtigere. Hvis en lærer oplever et problem i en klasse, må der ikke gå lang tid, før bistanden fra PPR kommer. Des længere tid der går, des mere stiger frustrationerne, og des større bliver problemerne og des sværere bliver det at løse dem.

Hvad er den største trussel mod psykologernes fremtid hos jer?

– Jeg ser ikke nogen deciderede trusler. Tværtimod ser vi flere og flere børn med massiv angst og fraværsproblemer, og hvis de skal have hjælp, kalder det på mere – og ikke mindre – psykologbistand.

Artikelserie i Psykologernes Nyhedsbrev

Hvad kan psykologerne, hvad er de gode til, og hvor bør de blive bedre?

I en ny artikelserie spørger Psykologernes Nyhedsbrev en række offentlige og private arbejdsgivere, hvad psykologer skal kunne for at gøre sig uundværlige på et arbejdsmarked, hvor produktivitetskravene stiger, økonomien er stram, og hvor digitalisering, kunstig intelligente computere og automatisering i disse år vender op og ned på arbejdsmarkedet. Artiklerne skrives af journalist Henning Due.

Interviewet med Jan Kirkegaard, chefpsykolog og pædagogisk chef for PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune, er den anden artikel i serien.

“Psykologer er virkelig gode til at arbejde med relationer mellem mennesker og til supervisionsforløb. På de områder er de guld værd for os.

Jeg kunne godt tænke mig, at psykologer generelt set var en stærkere gruppe i udviklingen af kommunernes organisationer. De fleste kommuner har nogle klare faglige strategier og politikker og hensigter, som er vedtaget af byrådet, og som vi forsøger at udleve efter bedste evne, og der kunne jeg godt tænke mig at se, at psykologer deltog mere”.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge