Presse, politik og mærkesager

 I

I Dansk Psykolog Forening arbejder vi løbende med interessevaretagelse og synlighed omkring vores mærkesager. Vi ønsker, at borgerne får adgang til den psykologhjælp, som vi ved virker – og at det sker på betingelser, som er bedst mulige for psykologerne, både fagligt, vilkårsmæssigt, økonomisk og etisk.

Af Mette Holsøe, kommunikationschef

Senest har vi ytret os en del om fx angst, og om at det både er dyrt og diskriminerende, at der er en adgangsbegrænsning på 38 år.

Læs med her:

Indlæg i Altinget: Angst behøver ikke at være Danmarks dyreste sygdom.

Information fulgte herefter op med historien om, at der åbner sig et politisk flertal for at tilbyde gratis terapi til personer med angst og depression, fordi den såkaldte IAPT-model i England viser positive resultater: Politisk flertal åbner gratis terapi for angstramte og depressive.

Endnu en artikel handler om evidens og effektmåling, hvor psykologerne bliver anklaget for at spænde ben for en udvidelse. Artiklen er kun for abonnenter: Forsker anklager psykologerne for at spænde ben for gratis terapi til danskerne, men læs nedenfor Eva Secher Mathiasens replik til artiklen.

Eva kommenterer artiklen i Information:

“Det er lidt besynderligt at blive anklaget for at spænde ben for, at danskerne kan få adgang til psykologhjælp. Vi har længe arbejdet for, at man prioriterer den investering – fordi vi ved, at det betaler sig mange gange hjem igen. Det har utallige undersøgelser påvist, ligesom forskning i psykologbehandling mere end sandsynliggør, at det forholder sig sådan.

Men lad mig bare understrege:

– Vi vil meget gerne måles på effekten af vores arbejde. Men vi lægger vægt på at de skal være retvisende og kunne fungere som et reelt beslutningsgrundlag for politikerne.

– Vi skændes ikke med nogen sundhedsøkonomer, sådan som der står. Vi er i gang med at løse en vanskelig opgave sammen, som ingen er lykkedes med at løse kvalificeret i DK endnu.

Det er nemlig meget langt fra virkeligheden, at man bare kan ”hælde informationer ind i en computer”, sådan som Kaj Sparle siger. Sådan forsker man ikke i psykologbehandling, hvis man da ellers vil have valide svar, der viser et både samlet og kvalificeret billede. Helt elementært, så er det med forskning i psykoterapi (som med al anden forskning), at man skal bruge et instrument, der måler det man ønsker at måle, og man skal bruge instrumentet sådan som det er tiltænkt.

Så, det er forkert, at vi spænder ben. Sandheden er, at vi har respekt for vores fag, og i al beskedenhed har bedre kvalifikationer til at forske i det.

Desuden er det næppe den bedste løsning at kopiere IAPT-modellen i Danmark. Her har vi nemlig langt flere kvalificerede psykologer og et meget udbygget net af klinikker, der dækker hele landet. Der er en omfattende uudnyttet kapacitet blandt psykologerne. Det er derfor, det er så forfærdeligt at se på, at danskere landet rundt har behov for hjælp, men ikke kan få den.

For vi har tid. Vi leverer en god effekt. Psykologbehandling har en langt bedre langtidseffekt, end psykofarmaka. Og det kan betale sig både menneskeligt og økonomisk at komme i gang.

Frem for at ville dokumentere noget, som egentlig allerede er dokumenteret.”

(Kommentaren stammer fra Eva Secher Mathiasens Facebookprofil 11. september 2017).

Andre aktuelle mærkesager

Mange opgaver og indsatser løses ikke med et trylleslag. I grove træk arbejder vi for følgende mærkesager inden for de offentligt finansierede modeller:

  1. at man på børneområdet får en bedre sektorovergang mellem PPR og regional B&U-psykiatri, sådan at flere børn får en klinisk indsats i regi af PPR, før en tilstand udvikler sig til patologi og hører hjemme i psykiatrien.
  2. At let og moderat angst og depression behandles i praksisoverenskomsten, og at der er fornøden økonomi til det, og også for, at behov bliver primær indikator for henvisninger frem for en bestemt diagnose eller ydre hændelse, samt at borgere frit kan henvende sig til psykolog frem for at runde praktiserende læge
  3. At vilkårene for en kvalificeret behandling hos psykologerne i psykiatrien forbedres, herunder ved at fremme mere psykoterapi, styrke specialpsykologuddannelsen og ændre styringsmodellerne, så det er udbyttet, der er væsentligt frem for hastigheden hvormed konsultationer leveres
  4. At psykologydelser via sundhedsforsikringer får bedre kvalitetsmæssige rammer og giver en mere rentabel økonomi for psykologerne.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge