Psykolog og regionsrådskandidat: psykiatrien skal behandle langt færre patienter

 I

Psykolog Rasmus Holm stiller op til regionsrådsvalg i Midtjylland med blandt andet et krav om en klokkeklar politisk prioritering af, hvilken behandling psykiatrien skal tilbyde, hvilke patienter der skal tilbydes behandling på sygehuse, og hvem der skal behandles i praksissektoren.

Af Henning Due, journalist

Få psykiatriske hospitaler i Danmark har i det seneste år fået så stor medieomtale som Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Og få afdelinger har fået så stor opmærksom som Afd. Q – Afdeling for Affektive Lidelser på hospitalet.

Ikke mindst fordi psykiatrihospitalets ledere og personale i december måned sidste år sendte et åbent brev til psykiatridirektionen og regionsrådet i Midtjylland og gjorde opmærksom på en række kritisable arbejdsforhold, som bl.a. betyder, at personalet ikke længere kunne stå inde for kvaliteten af behandlingen.

Få uger senere kunne Fagbladet FOA berette om en markant stigning i vold og trusler mod personalet på hospitalet og et rekordhøjt antal bæltefikseringer og selvmord under indlæggelse.

I samme fagblad kunne man senere læse via aktindsigt i en rapport fra Arbejdstilsynet, hvordan nogle af Afdeling Q’s medarbejdere ”græder af frygt, inden de skal på arbejde”.

Midt i orkanens øje stod 36-årige Rasmus Holm. Han er psykolog på Afdeling Q’s Akutteam for Depression og Angst og er en af de 17 kandidater, der stiller op for Psykiatri-Listen til efterårets regionsrådsvalg i Region Midtjylland.

Rasmus Holm lægger ikke skjul på, at hans politiske vækkelse i høj grad handler om de problemer, som dagspressen og han selv har været med til at sætte fokus på.

– Jeg blev motiveret til at stille op af en daværende overlæge, der fornemmede, at jeg havde en holdning til psykiatrien, da jeg havde været med til at påpege en række problemer overfor ledelsen, siger han.

”Problemerne” opsummer han selv sådan her:

– I Psykiatri-Listen mener vi, at der mangler politisk velvilje til at sidestille psykiatrien og somatikken i sygehusvæsenet. Vi arbejder under nogle vilkår, der betyder, at vi dagligt må afvise patienter på grund af kapacitetsproblemer og på grund af et meget stort case-load. De manglende ressourcer gør det umuligt at tænke holistisk og se den enkelte patient, og vi mangler tid til omsorg og til den forståelse, som ordentlig behandling af patienterne kræver, siger Rasmus Holm.

Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod ledelsen på Risskov psykiatriske hospital.

– Vi retter kritikken højere op i systemet, hvor der kan ændres på vores arbejdsvilkår og på den måde, vi prioriterer midlerne i Region Midtjylland.

Rasmus Holm går først og fremmest til valg på et krav om at prioritere psykiatrien, fordi området efter hans vurdering er blevet systematisk underprioriteret i årevis.

– Det er et område, der er blevet overset, og det hænger nok især sammen med, at patienterne ikke råber op. Der mangler noget af den power, som vi ser indenfor kræftområdet, som får større opmærksomhed og flere offentlige midler end psykiatrien.

For Rasmus Holm handler det ”om at få en stemme i det politiske system”, og om at få indflydelse til at ændre på, hvordan de offentlige kroner bruges i Region Midtjylland.

En anden af hans mærkesager er at skabe klarhed omkring, hvordan regionen bruger sine penge i sundhedsvæsnet – ”også ud fra en cost benefit-analyse”, siger han.

– Jeg savner, at der politisk tages stilling til, hvad det er for en sundhedsfaglig kvalitet, vi kan tilbyde patienterne med de nuværende midler. Groft sagt kan vi forsætte med at lave symptombehandling og lappeløsninger, som vi gør nu, men det er utilfredsstillende. Både for os behandlere og for patienterne, siger Rasmus Holm.

– Stod det til mig, skulle der tages penge fra andre områder af sundhedsvæsenet og tilføres psykiatrien, siger han.

Hvilke områder der i stedet må bløde økonomisk, har han ikke et konkret bud på endnu.

– Vi må starte med en cost-benefit-analyse og se på, hvad det har af konsekvenser for andre områder, der skulle tages penge fra, siger han.

Et kernespørgsmål, som han mener, politikerne bør stille sig selv –og svare på – er, hvad vi vil med psykiatrien.

Hans egen erfaring fra Risskov psykiatriske hospital er, at ambulante patienter typisk kan forvente at møde en behandler hver tredje uge, ”og den støtte er ikke god nok”, siger han.

Han vurderer også, at langt færre af de patienter, der i dag henvises til psykiatrien til ambulant behandling, reelt burde udredes og behandles der, men i stedet burde behandles i praksissektoren.

– Vi kan ikke behandle alle de patienter, vi møder i dag. Derfor bør vi tage politisk stilling til, hvem det så er, vi ikke skal behandle, siger Rasmus Holm.

Én løsning på psykiatriens flaskehalsproblemer kunne være et bedre samarbejde mellem hospitalssektoren og primærsektoren, foreslår han.

– I hospitalspsykiatrien er patienterne underlagt urimelige ventetider, bl.a. fordi vi behandlere på grund af behandlingsgarantien er nødt til at fastholde patienterne i systemet, mens de venter på behandling hos en privatpraktiserende psykiater eller en psykolog via sygesikringen, siger han.

Virkeligheden er, at patienter, som i dag er klar til at blive “udskrevet”, reelt må vente i fire måneder på at få videre behandling, fortæller han.

– Nok har de fået det godt, men så godt har de ikke fået det, og hvis de ikke fortsætter med at få behandling, får de det værre. Mens de venter på privat behandling, kunne vi selvfølgelig godt henvise dem til et ambulatorium her hos os, men den reelle f.eks. psykoterapeutiske behandling, der ydes der, er begrænset på grund af det store patientpres, og så er vi tilbage ved start, siger han.

Hans hovedbudskab er, at behandlingen af psykiatriske patienter kort sagt tænkes videre end til det tidspunkt, hvor patienten udskrives fra hospitalet. Og det gør man ikke i dag, mener Rasmus Holm.

–Når vi behandler patienter, skal vi huske at se det hele menneske, uanset om vi snakker somatiske eller psykiske problemer. En hvilken som helst sygdom har følgevirkninger i forhold til patientens arbejds- og familieliv, og det at komme sig efter en sygdomsforløb kræver, at sundhedsvæsenet hjælper og holder øje med patienten i tiden efter udskrivelse, siger han.

Rasmus Holm gør opmærksom på, at han udtaler sig som privatperson i artiklen.

Stiller du også op til valg?

Er du psykolog og stiller du op til det næste kommunale/regionale valg den 21. november 2017?

Så vil Psykologernes Nyhedsbrev gerne bringe en kort artikel om dig og de emner, som du går til valg på.

Kontakt webredaktør Nana Lykke.

Han stiller også op

Psykolog Lars Lindhart Nielsen stiller op til Kommunalvalg 2017.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge