Psykologer vigtige for retningslinjer

 I

Psykologien sætter væsentlige spor i de nationale kliniske retningslinjer, der skal sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Men ikke uden sværdslag, viser en undersøgelse, som Dansk Psykolog Forening har gennemført blandt de medvirkende psykologer.

Siden 2012 har omkring 30 medlemmer repræsenteret Dansk Psykolog Forening i arbejds- eller referencegrupper, der har medvirket til at udarbejde en national klinisk retningslinje. Dansk Psykolog Forenings Formand Eva Secher Mathiasen glæder sig over psykologernes medvirken:

– Det er positivt, at Sundhedsstyrelsen anerkender, at psykologien spiller en central rolle i det moderne sundhedsvæsen ved at invitere DP til at udpege repræsentanter til så mange arbejds- og referencegrupper. Og de psykologer, der har medvirker til udformningen af de nationale kliniske retningslinjer, fortjener stor tak. Det kræver en kæmpe indsats at få psykologien i spil i de kliniske retningslinjer, men det er en indsats, vi skal holde fast i.

Stor betydning for patienter og fagpersonel

Arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer er forankret i Sundhedsstyrelsen, der ved en konference i november gjorde status over disse samt over fremtiden for evidensbaserede indsatser. Her gav styrelsens direktør Søren Brostrøm udtryk for stor tilfredshed med de retningslinjer, der er udkommet.

Den samme opfattelse findes i en spørgeskemaundersøgelse, som DP har lavet blandt sine repræsentanter, hvor 79 pct. af de adspurgte vurderer, at den retningslinje, de har været med til at udforme, vil gøre en forskel for patienter, mens 74 pct. vurderer, at den kliniske retningslinje vil være en støtte for fagpersonel.

DP’s undersøgelse viser dog samtidig, at det er hårdt arbejde at bidrage til udformningen for de psykologer, der har stillet deres ekspertviden til rådighed i en arbejds- eller referencegruppe. Ikke alene er der tale om en ressourcekrævende og arbejdstung proces, men de faglige diskussioner i arbejdsgrupperne og den faglige bistand Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed, er ofte domineret af en positivistisk metodetilgang, der kan gøre det svært at få plads til socialvidenskabelige perspektiver.

Det naturvidenskabelige evidensparadigme

En relateret problemstilling, der kommer til udtryk i undersøgelsen, er den metode, som arbejdsgrupperne og Sundhedsstyrelsen bruger til at vurdere kvaliteten af evidens i den foreliggende faglitteratur samt graderer styrken af de anbefalinger, der udgør den kliniske retningslinje. Til det formål anvendes det internationalt anerkendt GRADE-system, der opstiller eksplicitte kriterier for kvaliteten af evidens og opererer med fire niveauer for kvaliteten af evidens – fra høj til meget lav.

Anvendelsen af GRADE betyder, at medikamentelle anbefalinger ofte får forrang for sociale og psykoterapeutiske interventioner i de kliniske retningslinjer, idet der inden for lægevidenskaben og farmakologien er tradition for at udføre kontrollerede, randomiserede studier (Såkaldte RTC-studier). Kvaliteten af evidens for farmakologisk behandling er således ofte højere, fordi effekter er bedre dokumenteret ud fra en RTC-standard end effekterne af de psykosociale indsatser, der kan være lige så vigtige i et behandlingsforløb.

Også Eva Secher Mathiasen anser det for problematisk, at anbefalinger af psykoterapi og sociale interventioner bliver svage eller fravalgt, fordi kvaliteten af evidens ikke er stærk nok ud fra GRADE-standarden, når års kliniske erfaringer og kvalitative studier har vist, at de pågældende indsatser er til gavn for patienter og efterspørges af brugere:

– Så kan man som psykolog godt føle, at man blåstempler nogle anbefalinger, der kunne være blevet bedre for patienterne. Og det er rigtig svært, men det er i nogle tilfælde prisen for indflydelse.
Formanden understreger samtidig, at det er en løbende proces gradvist at få bragt psykosociale behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet på lige fod med de medicinske. Så selvom man som psykolog kan føle sig på udebane, så er NKR-processerne en oplagt mulighed for at bidrage til en mere nuanceret forståelse af interventionsmuligheder og behandling på især det psykiatriske område, mener Eva Secher Mathiasen.

– Det er det lange seje træk for at styrke psykologien på området. Alternativet er, at andre faggrupper byder ind på opgaven og at løsningsforslag ikke er dækkende for den teoretiske og praktisk viden om psykopatologi og menneskers udvikling, som psykologerne har. Der mangler fortsat kvalificeret forskning i effekt af psykoterapeutiske indsatser. Evidensspørgsmålet bør samtidig tilpasses, så det stemmer overens med praksis og forskning for psykologbehandling, så man sikrer sig størst mulig effekt af psykologernes arbejde
At fravær af evidens skulle være lig fravær af viden blev også problematiseret i den afsluttende paneldebat ved Sundhedsstyrelsens konference i november. I debatten sagde afdelingsleder for Center for Social og Sundhed i Kommuners Landsforening, Christian Harsløf, blandt andet, at de kliniske retningslinjer halter, når det lægefaglige flugter med det sociale. SINDs formand, Knud Kristensen, efterlyste ligeledes større rum til at inddrage kvalitativ viden i næste runde af kliniske retningslinjer.

FAKTA OM NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

Med Finanslov 2012 blev der afsat 20 mio. kr. årligt for 2012-2015 til at udarbejde omkring 50 nationale kliniske retningslinjer.

I satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019 er der yderligere afsat 3 mio. kr. i 2016-2017 til udarbejdelse af 2-3 nationale kliniske retningslinjer målrettet de svageste ældre patienter.

Der er hidtil udkommet 35 kliniske retningslinjer og 19 er under udarbejdelse.

De sidste retningslinjer forventes at være færdige medio 2016.

BAGGRUND OM DP’S SPØRGEUNDERSØGELSE

Spørgeskemaet er blevet sendt til medlemmer, der har medvirket til udfærdigelse af retningslinjer, der enten er udgivet eller er fremskreden i udarbejdelsesprocessen.

Ud af 28 repræsentanter har 20 medlemmer besvaret spørgeskemaet. Heraf har 19 siddet i en arbejdsgruppe, mens én respondent har siddet i en referencegruppe.

En arbejdsgruppe består af faglige eksperter og har til opgave at udarbejde selve retningslinjen, som består af 8 – 10 anbefalinger til udvalgte dele af et patientforløb.

Udover en arbejdsgruppe nedsættes for hver retningslinje en referencegruppe, der primært har en rådgiverfunktion og sikre forankring af retningslinjerne.

Øget brugerinddragelse i nationale kritiske retningslinjer

Også brugerperspektivet inddrages som noget nyt i arbejdet med de kliniske retningslinjer. Godt at brugerne får en stemme i processen, mener Eva Secher Mathiasen.

Som noget relativt nyt har Sundhedsstyrelsen besluttet, at også brugerperspektivet skal præge de nationale kliniske retningslinjer. Derfor bliver brugerorganisationer som SIND, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen m.fl. i stigende grad inviteret til at deltage i arbejdsgrupper og referencegrupper for de kliniske retningslinjer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal øget brugerinddragelse sikre en justering af retningslinjernes faglige fokus, så interventioner vurderes på baggrund af effekter, der er patientrelevante. Derudover skal patienternes præferencer tillægges stor betydning, når der skal formuleres anbefalinger og når styrken af anbefalingerne skal vurderes. Den øgede involvering glæder SINDs formand Knud Kristensen, der ved en konference om nationale kliniske retningslinjer i november, roste Sundhedsstyrelsen for det nye initiativ.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm gav ved samme lejlighed udtryk for, at han tidligere havde været skeptisk over for øget brugerinddragelse, men nu var blevet glad for tanken. Dog mener Brostrøm stadig ikke, at patientinddragelse hører sig til ”maskinrummet”.

Også Eva Secher Mathiasen mener, at tiden er moden til mere patientinddragelse:

– Vi ser flere steder i Sundhedsvæsenet, at brugerinddragelse prioriteres for at forbedre de ydelser sundhedsvæsenet tilbyder, herunder tilpasning af behandling. Det er derfor naturligt, at man også inddrager brugerperspektivet, når de nationale kliniske retningslinjer skal udformes, da retningslinjerne jo skal bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Vi ved, at brugere efterspørger psykoterapi i langt højere grad end sundhedsvæsenet tilbyder det i dag, og det er blandt andet derfor rigtig godt, at brugerne får en stemme i processen.

Læs mere

Læs Sundhedsstyrelsens oplæg om brugerperspektiv fra konference om de nationale kliniske retningslinjer, der blev afholdt i København 24. november 2014.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge