Indretning af psykologarbejdspladser

Desværre er ikke alle psykologarbejdspladser indrettet, så de tager hensyn til psykologernes arbejdssituation.

Så her får du Dansk Psykolog Forenings gode råd om indretning af psykologarbejdspladser.

Da psykologer ofte har fortrolige samtaler med personer i krise/belastede situationer, er der en række forhold, man skal overveje, når man skal indrette psykologers arbejdspladser.

Dansk Psykolog Forenings anbefalinger til fysisk indretning af psykologarbejdspladser

  • Enkeltmandskontor
  • Mulighed for lokaler beregnet til klientsamtaler
  • Lokaler til klientsamtaler skal være indrettet til formålet, dvs.
    • lyse og venlige lokaler
    • møbler til ligeværdig samtale
    • børnevenligt, hvis der modtages børn
  • Ved indretning af terapilokale skal der tages hensyn til, at udefrakommende støj skal reduceres mest muligt for ikke at forstyrre samtalen
  • ”Optaget”-skilt på døren, så psykologen og klienten ikke forstyrres i samtalen
  • Kun rygning i ganske særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til dialogen med klienten fx i psykiatrien
  • Såfremt psykologen af arbejdsmæssige hensyn opholder sig i lokaler, hvor rygning er tilladt skal der være effektiv ventilation

Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Psykolog Forenings Arbejdsmiljøudvalg

Gode råd til privatpraktiserende

For at forbedre mulighederne for at et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø har Dansk Psykolog Forenings arbejdsmiljøudvalg udarbejdet et sæt anbefalinger til psykologer, der enten er etableret i privat praksis eller som overvejer at starte praksis.

  1. Mange privatpraktiserende psykologer arbejder alene, hvilket både fagligt og socialt kan være belastende. Overvej klinikfællesskab, sammen med andre psykologer eller tværfagligt. Oplysninger om forskellige samarbejdsformer, a/s eller lignende findes på www.skat.dk.
  2. Søg råd og vejledning inden du starter. Besøg DP’s hjemmeside og kontakt evt. foreningen.
  3. Brug de muligheder der findes lokalt for iværksættere fx kurser i regnskabsføring og IT. Søg råd og vejledning om opstart af egen virksomhed på fx www.ivaekst.dk og www.skat.dk.
  4. Brug de IT-værktøjer, der findes. Kontakt eventuelt kolleger for at høre om deres erfaringer inden du anskaffer dig IT-udstyr.
  5. Ved køb eller leje af lokaler. Tænk også på din egen sikkerhed. Er der fx alternative udgange, hvis der opstår en situation, hvor du føler dig truet? Indret dig så du i klientsamtaler sidder nærmest udgangen.
  6. Sørg – så vidt det er muligt – for at skabe dig et økonomisk sikkerhedsnet. Find og brug en god bankforbindelse.
  7. Husk i dit budget at afsætte penge til kurser, supervision og pension. Det er vigtigt at vedligeholde det faglige niveau ved kurser og supervision, men også ved at sørge for variation i de faglige opgaver du påtager dig.
  8. Tænk på hvordan du bedst kan forsikre dig. Som privatpraktiserende psykolog er du dækket af DP’s kollektive erhvervsansvarsforsikring, men du bør også tænke på forsikring af inventar etc. samt mulig dækning af driftstab i forbindelse med sygdom (sygedrifttabsforsikring).
  9. En sygedag kan for den alenearbejdende psykolog være belastende fx mht. aflysning af aftaler. Overvej hvem der i tilfælde af sygdom kan hjælpe med at aflyse dine aftaler og hvem der i tilfælde af permanent uarbejdsdygtighed/død kan afvikle dine patientrelaterede aktiviteter. Skriv eventuelt ind i en samarbejdskontrakt, hvordan en sådan situation skal håndteres.
  10. Køb dig evt. hjælp til regnskab, rengøring eller lignende og brug i stedet tid på at opdyrke et fagligt netværk. Som psykolog bruger man sig selv som ressource og må derfor hele tiden være opmærksom på at blive “ladet op” med passende mellemrum. Faren for udbrændthed er måske størst, hvis man ikke har kolleger at sparre med. Overvej også om det kunne være frugtbart for dig at tilbyde dig som mentor for en yngre kollega eller få dig en mentor, hvis du er ny.
  11. Et problem for den privatpraktiserende kan være at begrænse arbejdsmængden. Lav et budget og et mål for indtjening og find ud af hvor meget du maksimalt skal arbejde for at holde dit mål. Brug dette som støtte hvis du oplever dig presset af klienter der ofte – med god grund – argumenterer for at få en tid hurtigt. Aftal evt. med kolleger hvem du kan viderehenvise til, hvis du selv må afvise en opgave.
  12. Informer DP hvis du etablerer privat praksis – også hvis det er på deltid. På langt sigt vil det gøre det muligt for DP at informere om fx hvilke andre psykologer der har privat praksis i området.
  13. DP ønsker på langt sigt at støtte psykologer i privat praksis ved fx at lave chatroom for psykologer, som på den måde kan være med til at modvirke den isolation, som kan være en af de største arbejdsmiljømæssige belastninger for solopsykologer.
  14. Hvis der indgås kontakt vedrørende følordning. Vær omhyggelig med at afstemme forventninger om økonomi, klientantal, supervision mm., og aftal hvordan eventuelle problemer skal håndteres. Psykologer i praksiskandidatordning anbefales at søge kontakt med andre i samme situation og i øvrigt bruge de vejledninger, som DP har udarbejdet og regionskontaktpersonerne.

Udarbejdet af Arbejdsmiljøudvalget

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge