I modsætning til en ansættelsesaftale, er du med en samarbejdsaftale selvstændig erhvervsdrivende for egen regning og risiko og har ikke de rettigheder, der følger af en ansættelse.
Mange selvstændige psykologer indgår i samarbejder med andre virksomheder. Der findes mange forskellige typer: Det kan fx være en etableret selvstændig psykolog, der indgår samarbejde med en nystartet selvstændig psykolog om løbende formidling af kunder/klienter. Det kan være en selvstændig psykolog, der indgår en samarbejdsaftale med en netværksvirksomhed om behandling af klienter med sundhedsforsikring, eller fx en arbejdspsykolog, der indgår en kontrakt med en virksomhed over en længere periode om at udføre opgaver for bestemte typer kunder.
Det kan være to selvstændige psykologer, der indgår samarbejde om at gennemføre en afgrænset opgaveforløb for en offentlig eller privat kunde.
Der findes ikke en facitliste for, hvordan en samarbejdsaftale skal udformes. Hver aftale må tage hensyn til de involverede parter, deres konkrete behov, og den eller de konkrete opgaver og projekter, der indgås samarbejde om.
Her finder du elementer, der kan indgå i en samarbejdsaftale. Du skal være opmærksom på, at der ikke er tale om en udtømmende liste, og at den ikke erstatter konkret juridisk rådgivning.
Du bør overveje at opsøge en advokat til at bistå dig, hvis du vælger at indgå i en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, og hvis samarbejdets økonomiske eller tidsmæssige omfang står mål med udgifterne til advokaten.
Vi hører ofte fra psykologer, der er af den opfattelse, at de er blevet tilbudt ansættelse eksempelvis hos en psykologklinik. Men ved nærmere gennemgang af aftalen viser det sig, at der ikke er tale om en ansættelse men i stedet et samarbejde mellem to virksomheder.
Det kan i nogen tilfælde være vanskeligt at gennemskue, om man bliver tilbudt ansættelse, eller i stedet bliver tilbudt at indgå i et samarbejde mellem to virksomheder, hvor man – vel at mærke – selv er den ene virksomhed og dermed er selvstændig erhvervsdrivende.
Det kan gøre en væsentlig forskel, og have store økonomiske konsekvenser, om man bliver ansat som lønmodtager eller indgår i et samarbejde som selvstændig, og vi ser jævnligt eksempler på kontrakter, der er i gråzonen mellem samarbejde og ansættelse.
Er du selv i tvivl, opfordrer vi dig derfor til at kontakte os, så vi kan hjælpe med at afklare, om der er tale om ansættelse eller samarbejde.
A: Konsulenten tilrettelægger, leder, fordeler og fører selv tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra psykologvirksomheden end den, der eventuelt følger af den konkrete afgivne opgave.
B: Psykologvirksomhedens forpligtelser overfor konsulenten er begrænset til det enkelte ordreforhold.
C: Konsulenten er ikke begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre på grund af den enkelte ordre.
D: Konsulenten er økonomisk ansvarlig overfor psykologvirksomheden for arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en selvstændig økonomisk risiko. Med andre ord, konsulenten skal stå med den økonomiske risiko, for at det taler for en samarbejdsaftale mellem to selvstændige.
E: Konsulenten har eventuelt ansat personale, og er i øvrigt frit stillet med hensyn til at antage medhjælp.
F: Vederlaget betales efter regning, og betaling ydes først fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt.
G: Konsulentens indtægt kommer fra flere andre steder end blot den ene psykologvirksomhed.
H: Konsulentens indtægt afhænger af et eventuelt overskud.
I: Konsulenten ejer selv helt eller delvist computere, materiale, inventar mv., som anvendes i arbejdets udførelse.
J: Konsulenten leverer helt eller delvist de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse. Eksempelvis hvis konsulenten fysisk skal hen og arbejde i psykologvirksomheden, at konsulenten anvender egne tests mv. til at udføre opgaverne for psykologvirksomheden.
K: Konsulenten har etableret sig i egne lokaler, og arbejdet udøves helt eller delvist fra disse lokaler.
L: Konsulentens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og konsulenten har fået sådan særskilt autorisation, bevilling og lignende.
M: Konsulenten tilkendegiver ved annoncering, skiltning eller lignende, at konsulenten er fagkyndig psykolog og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.
N: Konsulenten er momsregistreret i henhold til momsloven, og ydelser er faktureret med tillæg af moms (medmindre ydelserne er momsfritaget).
O: Ansvaret for eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler konsulenten.
A: Psykologvirksomheden har almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol.
B: Konsulenten har udelukkende eller i overvejende grad samme opdragsgiver.
C: Der er indgået aftale mellem psykologvirksomheden og konsulenten om løbende arbejdsydelse.
D: Konsulenten har fastsat arbejdstid af psykologvirksomheden.
E: Konsulenten har ret til opsigelsesvarsel.
F: Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i ansættelsesforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision akkord mv.).
G: Vederlaget udbetales periodisk.
H: Psykologvirksomheden afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
I: Vederlaget er i overvejende grad nettoindkomst for konsulenten.
J: Konsulenten anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.
Det er SKAT, der som ansvarlig myndighed, ud fra en samlet vurdering klassificerer en aftale som en aftale mellem to selvstændige erhvervsdrivende eller som en ansættelseskontrakt.
Der er ingen af de nævnte elementer herover, der i sig selv er afgørende. De enkelte elementer har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer.
I praksis kan det være sådan, at visse elementer i aftalen de to parter imellem taler for, at konsulenten er i et ansættelsesforhold, mens andre elementer i samme aftale taler for, at konsulenten er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende. I sådanne tilfælde afhænger afgørelse af en samlet vurdering.
Det kan have store økonomiske konsekvenser for såvel den privatpraktiserende psykolog og den psykolog, der enten tilbydes ansættelse eller samarbejde som psykolog – i det følgende kaldet henholdsvis psykologvirksomheden og konsulenten – hvis de to parter mener, de har indgået en samarbejdsaftale mellem to selvstændige virksomheder/praksis, og det efterfølgende viser sig, at det ifølge lovgivning og retspraksis er et ansættelsesforhold.
Konsekvensen vil være, at der skal ske ændringer i indkomstopgørelsen, da fradragene som lønmodtager ikke har samme skattemæssige værdi som fradragene for selvstændig erhvervsdrivende.
Dertil kommer, at lønmodtageres fradragsadgang ikke er lige så omfattende som selvstændige erhvervsdrivendes. Kvalificeres psykologen som en lønmodtager, vil virksomheden/arbejdsgiveren desuden også hæfte for den skat, der skulle have været indeholdt ved udbetalingen af vederlaget. Der kan endvidere være betalinger til ATP og øvrige sociale omkostninger.
Derfor er det vigtigt, at du får klarhed om, hvorvidt, der er tale om en samarbejdsaftale eller ansættelseskontrakt.
når den selvstændige erhvervsvirksomhed drives i selskabsform
Hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed drives i selskabsform (ex. ApS), og det er selskabet, der indgår samarbejdsaftalen med virksomheden, vil det have store skattemæssige konsekvenser, hvis det senere viser sig, at der rent skattemæssigt er tale om, at det egentlig er psykologen (udenom sit selskab), der af klinikken er ansat direkte til at udføre psykologarbejdet.
I disse tilfælde, er vederlaget blevet beskattet i selskabet. Men psykologen bliver efter omkvalificeringen også beskattet af vederlaget som lønindkomst. Vederlaget bliver således dobbeltbeskattet. Hvis psykologen i mellemtiden har udbetalt løn til sig selv fra selskabet, bliver vederlaget potentielt trippelbeskattet.
Da indgåelsen af samarbejdsaftaler kan rumme usikkerhed med hensyn til den skattemæssige kvalifikation, er det vores anbefaling, at psykologen ikke driver sin virksomhed i selskabsform, da dette som ovenfor beskrevet kan have store skattemæssige konsekvenser ved en eventuel senere omkvalificering.
I DP hjælper vi dig med at afklare, hvorvidt der er tale om ansættelse eller et samarbejde. Hvis der er tale om en samarbejdsaftale, giver vi råd om:
Samarbejdsaftaler kan være omfattende og juridisk komplekse
Vi gennemgår ikke det juridiske indhold af samarbejdsaftaler, og vores råd til, hvad der kan være relevant at afklare i en samarbejdsaftale, er ikke udtømmende. Derfor anbefaler vi, at du opsøger en advokat til at bistå dig, hvis du vælger at indgå i en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, og hvis samarbejdets økonomiske eller tidsmæssige omfang står mål med udgifterne til advokaten.
Du kan søge efter advokater på Advokatsamfundets hjemmeside.