Tjekliste til selvstændig praksis som psykolog

Sidst opdateret 05.07.2023 Af konsulent Mikkel Hesselbæk Andreasen

Her får du en tjekliste til vigtige trin og overvejelser, du skal igennem og de afgørende spørgsmål, du skal besvare, når du starter op som selvstændig psykolog.

4 vigtige spørgsmål

Kan du svare ja til disse spørgsmål, er du allerede godt på vej med din virksomhed:

  • Brænder du for at starte virksomhed?
  • Har du udviklet en elevatortale/salgstale for din virksomhed?
  • Har du undersøgt om din forretningsidé er holdbar og salgbar?
  • Har du valgt et virksomhedsnavn? Er det ledigt, passer det til din virksomhed, og kan det udtales?

Tjekliste

  • Skat: Orienter dig på Skats hjemmeside og følg evt. deres 7-trins guide til at starte virksomhed.
  • Erhvervsstyrelsen: Læs Erhvervsstyrelsens råd om at komme i gang med en ny virksomhed.
  • Virksomhedsform: Vælg virksomhedsform og søg eventuelt rådgivning hos en revisor i forhold til de økonomiske og skattemæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform.
  • Registrering af virksomhed: Registrer din virksomhed hos Virk.dk.
  • Forretningsplan: Udarbejd en forretningsplan for din virksomhed
  • Regnskab, bogføring og faktura: Sæt dig ind i krav til regnskab og bogføring og få eventuelt hjælp fra en revisor eller bogholder. DP samarbejder med Redmark Revision, hvor du kan få gode medlemsfordele
  • Kontorfællesskab: Overvej om du vil være en del af et kontorfællesskab.
  • Budgetlægning: Læg et budget for dine forventede indtægter og udgifter. Se budgetværktøjet
  • Klausuler: Undersøg om du er begrænset af kunde- eller konkurrenceklausuler gennem tidligere ansættelser.
  • Fagligt netværk: Bliv en del af et fagligt netværk med andre selvstændige psykologer.
  • Forsikringer: Overvej hvilke forsikringer du har brug for.
  • Sikring ved sygdom: Overvej hvordan du sikrer dig ved sygdom.
  • Pension: Overvej at oprette eller videreføre din pensionsordning.
  • A-kasse: Tal med din a-kasse om din dagpengeret som selvstændig.
  • Medlemskab af DP: Kontakt DP, når du ændrer dit medlemskab til selvstændig.