Selskab for Krop-Psykoterapi

Velkommen til Selskab for Krop-Psykoterapis side. Her på siden kan du se styrelsen, referater fra møder og aktuelle arrangementer og kurser arrangeret af selskabet.

Formålet med selskabet er at skabe et forum for:

  • vidensindsamling og fordybelse vedr. sammenhængen mellem krop og psyke, og vedr. kropsrelateret psykoterapi
  • udbredelse af kendskabet til kropsrelateret psykoterapi
  • udveksling af erfaringer
  • diskussion af teori og metoder; f.eks. gennem paneldiskussioner over forskellige præsenterede arbejdsformer
  • bidrage til at øge anerkendelse af kropsrelateret psykoterapi
  • afholde inspirerende foredrag, kurser og workshops
  • supervision af kropsrelateret psykoterapi
  • etablere arbejdsgrupper, eksempelvis til diskussion og afklaring af etikregler

Kontakt
E-mail: krop@dp-decentral.dk

Indmeldelse
Du indmelder dig igennem MitDP unden fanen “Min Profil”. Her er et afsnit, der hedder “Indmeldelse i selskaber og netværk”, hvor du sætter flueben ud for Selskab for Krop-psykoterapi.

Årligt kontingent
Cand.psych’er: 200,-.
Studerende: ½ pris

Arrangementer i selskabet

For løbende info: Bliv evt. medlem af selskabets Facebook-gruppe: Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi – her kan du følge med i kommende kurser og workshops

  • Hvad fortæller stemmen bag ordene? Din egen stemme – og klientens. Bliv bedre til at bruge stemmen som et aktivt værktøj i dit arbejde.

    Læs kursusbeskrivelsen

  • 3 dages kropsorienteret workshop med Graziella Concetta Freni.

    På disse tre dage skal vi arbejde med vores allertidligste og dybeste relationelle matrix, prøve det på egen krop og lære, hvordan vi kan bruge det i praksis.

    Læs mere og tilmeld dig

Styrelsen i selskabet


Formand
Mads Dahlgaard

Kasserer
Louise Svendsen

Styrelsesmedlem
Sten Engelbrecht Frantzen

Styrelsesmedlem
Charlotte Schwanenflügel

Styrelsen kan kontaktes på: krop@dp-decentral.dk

Vedtægter

Efteråret 1999

VEDTÆGTER FOR DANSK PSYKOLOGISK SELSKAB FOR KROPSRELATERET PSYKOTERAPI.

Navn og formål
§ 1. Selskabets navn er Dansk Psykologisk Selskab for Kropsrelateret Psykoterapi.

§ 2. Selskabets formål er:
at udbrede kendskabet til kroprelateretpsykoterapi som en relevant psykoterapeutisk metode,
at forbedre formidling og kommunikation mellem psykologer indbyrdes i forhold til ovennævnte formål, og
at fremme udvikling og forskning i emner, teori og praksis inden for kropsrelateret psykoterapi.

Virksomhed
§ 3. Der afholdes mindst 3 årlige medlemsmøder. Der nedsættes møde- og interessegrupper efter behov.

Medlemmer
§ 4. Der kan optages studenter – og kandidatmedlemmer af Dansk Psykologforening efter skriftlig anmodning til bestyrelsen.
Stk. 2. Kun kandidatmedlemmer har stemmeret.

Generalforsamling
§ 5. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
Stk. 2. Der afholdes 1 årlig generalforsamling i forbindelse med ordinært medlemsmøde. Indkaldelse sker gennem Psykolog Nyt med mindst 8 ugers varsel. Forslag til dagsordenen skal være indsendt mindst 4 uger før generalforsamlingen, således at endelig dagsorden udsendes 2 uger før afholdelsen.
Stk. 3. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende faste punkter
1. Valg af dirigent og referent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
4. Godkendelse af revideret regnskab.
5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Godkendelse af budget og kontingent.
8. Valg af bestyrelse.
9. Valg af 2 revisorer.
10. Valg af personer til mediekartotek.
11. Eventuelt.
På dagsordenen kan der ikke optages nye dagsordenspunkter til besluttende afstemning.
Stk. 4. Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindelig stemmeflerhed blandt de deltagende medlemmer.
Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det eller mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Indkaldelsen indeholder dagsorden og skal udsendes senest 14 dage efter fremsættelse af anmodning.

Bestyrelsen
§ 6. Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen selskabets højeste myndighed.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der konstituterer sig selv.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Hvert år er henholdsvis 2 (lige år) og 3 (ulige år) på valg. Bestyrelsesmedlemmer kan genopstille til bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol.

Økonomi og regnskab
§ 7. Selskabet kan anmode om økonomisk tilskud fra Dansk Psykolog Forening til udgifter i forbindelse med selskabets virksomhed.
Stk. 2. Der opkræves et kontingent for deltagelse i selskabet.
Stk. 3. Selskabet kan skaffe sig indtægt fra egne aktiviteter og arrangementer.
Stk. 4. Selskabets midler skal bruges i overensstemmelse med formålsparagraffen.

§ 8. Selskabets regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Foreløbigt regnskab (med bilag) skal indsendes til Dansk Psykolog Forening senest den 15.januar for det foregående kalenderår.
Stk. 3. Regnskabet for det foregående år udsendes til medlemmerne sammen med dagsordenen for generalforsamlingen. Desuden sendes regnskabet til Dansk Psykolog Forenings sekretariat.
Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte 2 revisorer.
Stk. 5. Godkendt regnskab skal indsendes til Dansk Psykolog Forening.

Vedtægtsændringer
§ 9. Vedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling med 2/3 af de tilstedeværende medlemmer.
Stk. 2. Forslag til ændringer skal være udsendt sammen med dagsorden.

Opløsning
§ 9. Selskabet opløses, såfremt 4/5 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor ved en generalforsamling.
Stk. 2. Selskabet kan desuden opløses, hvis der i 2 år ikke har været afholdt selskabsgeneralforsamling. Den sidst valgte kasserer er ansvarlig for, at selskabets sagsmateriale, regnskaber, kassebeholdning m.v. overføres til Dansk Psykolog Forening.