Selvmord sker hyppigt blandt mænd i ’den bedste alder’

 I

Midaldrende danske mænd begår oftere selvmord end næsten alle andre aldersgrupper, viser ny rapport, og det er især faktorer som arbejdsløshed og ensomhed, der forbindes med selvmordsadfærd blandt 40-59-årige mænd. Svend Aage Madsen, der forsker i mænds sundhed, efterlyser mere viden om, hvilke problemer mænd i aldersgruppen går rundt og bokser med.

For de fleste mennesker er tanken om at tage sit eget liv meget fjern, men blandt danske mænd, som befinder sig midtvejs i livet, er historien en anden.

En ny rapport fra Center for Selvmordsforskning viser, at midaldrende mænd i Danmark er i højere risiko for at begå selvmord end stort set alle andre aldersgrupper i befolkningen.

Statistikken indgår i en rapport fra Center for Selvmordsforskning, som blev udgivet i januar måned og bærer titlen Selvmordsadfærd blandt mænd i alderen 40-59 år, og som undersøger selvmordsadfærd blandt danskerne.

Undersøgelsen viser, at selvmordsraten (antal selvmord pr. 100.000 personer) i 2015 kun lå højere for én anden befolkningsgruppe: mænd over 70 år.

Og mens selvmordsraten blandt de ældste mænd i Danmark blev næsten halveret fra 2005 til 2015 – i faktiske tal fra 50 til godt 25 selvmord pr 100.000 om året – steg selvmordsraten blandt 40-49-årige mænd – som den eneste aldersgruppe – fra 20 til 25 selvmord pr. 100.000 i perioden.

– I undersøgelsen har vi kigget på selvmordsadfærd blandt mænd i 40-59 års alderen, og det viste sig altså, at lige præcis den her gruppe har store problemer, siger Lilian Zøllner, der er Centerleder på Center for Selvmordsforskning, der blev overrasket over tallene.

Det samme gør chefpsykolog Svend Aage Madsen, en af landets førende forskere i mænds sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet. Han mener, at tallene bringer ny viden på bordet.

– Det er interessant, at så mange mænd begår selvmord lige præcis der i livet, siger han.

Problemerne undrer

Svend Aage Madsen bider blandt andet mærke i at de mænd, der begår selvmord inden for aldersgruppen, ofte ikke har en partner og er uden arbejde.

I undersøgelsen fremhæves ensomhed som den største enkeltstående risikofaktor, som kan føre til selvmordsadfærd, mens det at have et job og en partner fremhæves som de stærkeste beskyttelsesfaktorer.

Svend Aage Madsen peger også på, at nære relationer betyder meget for de adspurgte mænd i undersøgelsen, og at disse mænd er meget afhængige af få relationer.

Noget så simpelt som at se sine venner en gang i mellem kan altså betyde forskellen på liv eller død for midaldrende mænd, tyder det på.

43 procent af de mænd, der i undersøgelsen svarer, at de ser deres venner sjældnere end en gang om måneden, har haft selvmordstanker, efter de er fyldt 40 år. Til sammenligning har blot 25 og 19 procent af de mænd, der ser vennerne ugentligt eller månedligt, haft selvmordstanker.

Men generelt er selvmordstanker et fænomen, som præger hele gruppen, viser undersøgelsen.

Næsten halvdelen – 45 procent – af de adspurgte svarer, at de på et tidspunkt i livet har tænkt alvorligt på at begå selvmord, og her spiller det sociale liv, eller mangel på samme, en stor rolle, mener Svend Aage Madsen.

– I mit arbejde møder jeg rigtig mange mænd, som ikke har nære relationer, og som ikke har nogen, de kan dele deres problemer med. Når de så endelig indgår i sociale relationer, sker det typisk på arbejdet, hvor de ikke taler fortroligt, siger han.

De høje selvmordsrater blandt midaldrende mænd har også en sociologisk dimension, vurderer Svend Aage Madsen.

Han peger på, at cirka 25 procent af alle mænd i dag lever hele livet som single, og at flere mænd i dag strækker ungdommens uforpligtende livsstil helt ind i 40’erne.

– Når de mænd så rammer slutningen af 40’erne og 50’erne, og de endnu ikke har fået en partner eller børn, går det op for dem, at de sandsynligvis kommer til at leve alene resten af livet.

Andre faktorer gør sig også gældende, forklarer Lilian Zøllner.

– Det viste sig i undersøgelsen, at disse mænd ofte rammes af den berømte 40-års-krise. Mange har været i uddannelsesforløb, har fået et job og en karriere, og så går det op for dem, at det kan være svært med et karriereskift og at skifte til anden arbejdsplads, siger hun.

Svend Aage Madsen mener derfor, at vi som samfund bør tage 40-årskrisen mere alvorligt.

– Det er jo lidt tarveligt, at vi som samfund nærmere gør grin med den, når nu så mange mænd reelt kæmper med den, siger han.

Efterlyser viden

En anden risikofaktor, som kom bag på Lilian Zøllner, er de adspurgte mænds i undersøgelsens forestilling om, at mænd skal være macho.

– Mænds og kvinders roller i samfundet har aldrig været mere debatteret end i dag, og alligevel viser vores rapport ejendommeligt nok, at mænd stadig føler, at de skal forsøge familien, og at de skal være den stærke. Det er jo en gammeldags opfattelse, der ikke nødvendigvis afspejler samfundets opfattelse af mænd. Når mænd så ikke lever op til de normer og den selvopfattelse, ender nogle af dem altså med at tage livet af sig, siger Lilian Zøllner.

Den slags fund bør forskere begynde at interessere sig mere for, mener Svend Aage Madsen.

– Vi ved ikke nok om, hvordan midaldrende mænd ser livsperspektivet, og hvad det er for problemer, de oplever i den fase af livet. De oplever tilsyneladende en slags vildrede á la: ’er der ikke er andet i livet end det her? Måske er de bange for at blive overhalet indenom af yngre kræfter på jobbet, og måske er de splittet mellem arbejds- og familielivet, siger Svend Aage Madsen.

Du kan læse hele artiklen fra Magasinet P her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge