Traumer hos flygtningebørn opspores sjældent i skolen

 I

Halvdelen af landets kommuner mangler en systematisk indsats til at opspore krigstraumer og andre psykiske problemer hos flygtningebørn. Netop flygtningebørn er i øget risiko for at blive ramt af psykiske problemer, og de manglende indsatser udløser kritik fra flere forskere. Alligevel mener KL ikke, man kan konkludere, at kommunerne ikke leverer den nødvendige støtte til børnene

Når flygtningebørn ankommer til Danmark, er det ofte med traumatiske oplevelser i rygsækken. Men selvom krig, vold og adskillelse fra familien kan føre til mistrivsel og udløse posttraumatisk stress (PTSD) eller angst og depression, er det langt fra en selvfølge, at kommunerne holder øje med børnenes psykiske tilstand.

Det viser en rundspørge, som Magasinet P har foretaget blandt landets kommuner.

44 ud af 88 kommuner svarer direkte nej til at have en systematisk indsats, der kan opspore flygtningebørns krigstraumer og psykiske problemer, når de er indsluset i daginstitutioner og folkeskole.

Omvendt svarer kun 13 kommuner ja til at have en systematisk indsats til opsporing af flygtningebørn med krigstraumer eller psykiske problemer.

– Det siger rigtig meget om, at kommunerne ikke gør nok for at opspore de flygtningebørn, der har det svært, siger Edith Montgomery, psykolog, dr.med og seniorforsker ved Dignity – Dansk Institut mod Tortur.

Hun har i årevis forsket i flygtningefamilier og de traumer, flugt og krig kan forårsage, og hun er bekymret over kommunernes manglende indsatser.

– Når vi sammenligner tallene for, hvor mange flygtningebørn, der har det dårligt – med hvor mange, der rent faktisk kommer videre i systemet og bliver behandlet, så er der en meget stor forskel. Så der må være en hel del af de børn, der har det dårligt, som simpelthen ikke får hjælp. Som det ser ud nu, lukker vi bare øjnene for børnenes psykiske problemer, og det virker som om, ingen rigtig ved, hvem børnene er, og hvor de er, siger Edith Montgomery.

Også Ditte Shapiro, psykolog og ph.d. med speciale i flygtningefamilier, efterlyser en mere systematisk indsats i kommunerne.

Hun har i fem år arbejdet med flygtningefamilier og screening af flygtningebørn i Dansk Røde Kors, og hun mener, det er helt afgørende, at kommunerne har viden og indsatser, der kan opspore flygtningebørn, som har det svært, når familien er flyttet til deres nye hjemkommune i Danmark.

Ditte Shapiros egen forskning viser, at det i lige så høj grad er de brud og omvæltninger, som familierne oplever efter, de er kommet til Danmark, der belaster dem, som det er krigen og flugten.

– Nogle børn oplever, at utrygheden fortsætter i Danmark. Selvfølgelig belastes børn af de krigshændelser, de har oplevet, og af måske at have mistet nære familiemedlemmer. Men mange oplever også, at belastningerne fortsætter, når de er kommet til Danmark. Det kan både være på asylcenteret, hvor der kan være vold og uro, men det kan også være, når familien flytter ud i lokalområdet, hvor de måske oplever, at naboerne ikke ønsker at have kontakt med dem, eller de føler sig uvelkomne i skolen. Det gør at ængsteligheden opretholdes, siger Ditte Shapiro.

Hun påpeger dog, at det er en ”stor opgave”, kommunerne står med.

– Det kræver konkrete undersøgelser af det enkelte barn og barnets families aktuelle livssituation, siger hun.

Både internationale og nationale undersøgelser viser, at flygtningebørn og unge har en øget risiko for at blive ramt af psykiske problemer og lidelser som fx PTSD, angst og depression. Op mod 40 procent af unge flygtninge lider af PTSD, viser undersøgelser.

Alligevel blev blot 17 flygtningebørn henvist af en kommune til udredning i psykiatrien i 2016, fremgår det af Magasinet P’s rundspørge blandt kommunerne.

Det er et ”bekymrende lavt antal”, mener Amina Barghadouch, der har forsket i flygtningebørn og deres vej til psykiatrien i Danmark.

Men tallet kommet ikke bag på hende. Hun står selv bag et forskningsstudie fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns Universitet, som netop viser, at flygtningebørn fylder halvt så meget i psykiatrien som danske børn.

Ud af studiets 25.000 flygtningebørn har 3,5 procent været i kontakt med det psykiatriske system i perioden 1993-2012, mens 7,7 procent af de danske børn har haft kontakt til psykiatrien i samme periode.

– Flygtningebørnene er eksponerede for psykisk mistrivsel og må helt naturligt have et højere behov for psykiatrisk behandling, som de så ikke får, siger hun.

Men i KL modtages eksperternes bekymringer med sindsro.

I et skriftligt svar til Magasinet P skriver formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov (S):

”Det er forkert at konkludere, at kommuner, der ikke systematisk opsporer nyankomne flygtningebørn for krigstraumer, ikke sikrer børnene den støtte, de har brug for”.

Alligevel åbner han op for, at kommunerne kan have brug for nye redskaber til at opspore de flygtningebørn, der har krigstraumer eller er i risiko for at udvikle psykiske problemer eller sygdom:

“Jeg vil ikke udelukke, at der kan være brug for at udvikle en helt særlig opsporingsmodel for børn og unge med flygtningebaggrund”, skriver han til Magasinet P.

I satspuljeforliget, som blev indgået i november 2017, blev der sat seks mio. kroner af i perioden 2019-2021 til at styrke kommunernes indsats for flygtningefamilier med traumer.

Artiklen kan læses i sin fulde længde her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge