helena-brigoli-frederiksen

Helena Claire Brigoli Frederiksen

Cand.psych.

Training partner på Novo Nordisk A/S, Research & Development.

“Overordnet bidrager jeg som psykolog i Novo til organisationens succes ved konstant at fokusere på, hvordan man kan flytte og udvikle mennesker i en hensigtsmæssig retning, der skaber værdi for dem som individer og for virksomheden som helhed.”

Helena Claire Brigoli Frederiksen er ansat på Novo Nordisk A/S, hvor hun arbejder som training partner.

Hvad laver en psykolog, der hvor du er?

– Som psykolog i en organisatorisk kontekst som Novo, har jeg fået lov til at beskæftige mig med en masse spændende områder, fx ledelsesudvikling startende fra ny-udklækkede studerende, der træder ind i graduate stillinger til ledere på førstelinje niveau, der gerne vil tage skridtet videre. Ydermere har kompetenceudvikling af medarbejdere, hvor undervisning, coaching, udvikling af standarder og værktøjer samt workshop facilitering været i højsædet.

– Den pædagogiske del af psykologien er desuden også meget på spil, dvs. hvordan sikrer man den bedste forankring af læring fremadrettet, og hvordan driver man mennesker fremad mod et fælles mål.

– Overordnet bidrager jeg som psykolog i Novo til organisationens succes ved konstant at fokusere på, hvordan man kan flytte og udvikle mennesker i en hensigtsmæssig retning, der skaber værdi for dem som individer og for virksomheden som helhed.

Hvorfor er jobbet spændende for en psykolog?

– Novo er en fed virksomhed for en psykolog, som virkelig brænder for at få udfordret sin erhvervspsykologiske faglighed! Det er en virksomhed, som virkelig lykkes med at skabe, fastholde og blive ved med at videreudvikle talent indenfor virksomhedens vægge, og dét er netop noget af det, man selv kan få gavn af, samtidig med at man også er med til at gavne en masse medmennesker.

– Man får samtidig også en masse forskellige perspektiver på andre mennesker og kulturer, da Novo i høj grad er en organisation med stor diversitet og mange kulturer. Dertil er man i sidste ende med til at sikre, at de kompetencer medarbejderne og lederne har lever op til standarderne for god kvalitet.

Hvilken værdi har det, at du er psykolog?

– Det, at jeg er psykolog, giver mig en værkstøjskasse og en tilgang til de processer, jeg er involveret i, som jeg ikke nødvendigvis tror, at andre af mine kollegaer har. Jeg fokuserer meget på det relationelle og refleksive aspekt, når jeg går til opgaver og andre mennesker, hvad enten det er samarbejdspartnere eller kollegaer. 95 procent af det jeg gør er noget, som ligger i underbevidstheden eller på rygraden, og for det meste kan jeg tale ud fra et vokabular og anvende begreber som gør, at jeg er i stand til at forstå og forklare, hvad der foregår i samspillet mellem mennesker.

Hvordan havnede du i dit job?

– Min vej til Novo startede, da jeg stadig gik på kandidaten på psykologistudiet ved AAU. Gennem Novo skrev jeg mit 9. semesters empiriske projekt og speciale og blev efterfølgende ansat i en spændende stilling, hvor fokus var på leder- og talentudvikling. Herudfra har jeg løbende fået lov til at udvikle og sætte mine kompetencer  i spil, hvilket har affødt, at jeg er havnet i min nuværende stilling som Training Partner.

Hvis du skal give et godt råd til en jobsøgende psykolog?

  • Vær nysgerrig, og gør en aktiv indsats for at forstå og lære, hvordan processer er skruet sammen.
  • Vær ivrig efter at komme ud og interagere med dine samarbejdspartnere.
  • Vær i stand til at omsætte teori til praksis, og tal i et sprog, som alle forstår.

KARRIEREPORTRÆTTER

ditte-krabbe

Ditte Krabbe
Cand.psych.
Specialkonsulent og teamkoordinator på KU

kenth-kaerhoeg

Kenth Kærhøg
Cand.psych.
Psykolog og global kommunikationschef i ISS

inge-loua-ny

Inge Loua
Cand.psych.

Psykolog i konsulenthuset Minoritetskonsulenterne ApS

stine-reintoft

Stine Reintoft
Cand.psych.

Supervisor og konsulent i Supervisionshuset

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge