Kim_Oskar_Carlsen_web

Kim Oskar Carlsen

Cand.psych.

Udviklingskonsulent på demensområdet i Silkeborg Kommune

“Når du ser et smil på demensramte fru Nielsens ansigt, så ved du, at du har gjort en forskel og for en stund har skabt mening og glæde i et andet menneskes liv.”

Kim Oskar Carlsen er psykolog og udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune. Her arbejder han indenfor ældreområdet, primært med mennesker med demens. Hans stilling som udviklingskonsulent inkluderer en stabsfunktion i Sundhed- og Omsorgsafdelingen, hvor han er del af en konsulentgruppe, der arbejder med udvikling og kvalitetssikring på strategisk niveau. Han udarbejder fx indstillinger til politiske udvalg på demensområdet eller ift. magtanvendelseområdet. Desuden er han myndighedsperson på magtanvendelsesområdet. Dette indebærer at hjælpe medarbejderne til at finde omsorgs- og plejeløsninger, der ikke involverer brug af magt samt det administrative arbejde ift. sagsbehandling af magtanvendelsesansøgninger og -indberetninger.

Derudover varetager han en driftrelateret funktion, hvor han superviserer personalegrupper i komplekse borgersager, fx på plejehjem. Det kan fx være i forhold til hr. Hansen på 88 år, der pga. sine frontalskader i hjernen kommer med upassende seksuelle tilbud til personalet og ikke formår at bremse impulser. Det kan også være i forhold til fru Jensen på 72 år, der pga. skader forvoldt af Alzheimer føler sig overbevist om, at personalet vil slå hende ned og stjæle hendes ejendele, hvilket får hende til at være på vagt og til tider både verbalt og fysisk overfalde personalet.

Hvorfor er det spændende at arbejde indenfor dette område?

– I Danmark og på verdensplan bliver vi samlet set ældre og ældre – folk som mig på 39 år er faktisk en del af den såkaldte “ældrebyrde”, fordi antallet af ældre vil stige de næste mange årtier. Og selvom alderdom ikke er ensbetydende med, at man udvikler demens, så stiger risikoen med alderen. I fremtiden vil der derfor være brug for psykologer, der har specialviden om dette felt og kan påtage sig opgaven at udvikle og tilrettelægge relevante interventionsmetoder.

Det fede – og til tider frustrerende – ved at arbejde indenfor demensområdet er, at der ikke findes universelle løsninger på de udfordringer, der altid opstår når sygdommen udvikler sig hos en person med demens. Hver eneste gang må vi tage udgangspunkt i det individ, vi står overfor, og skræddersy interventionen – vel vidende at det, der virker i dag, højst sandsynligt ikke vil virke om noget tid.

Demensområdet er altså et felt, hvor ens samlede viden og ikke mindst kreativitet kommer i spil. Det er vildt udfordrende, men også utroligt givende, når man oplever, at man ved at lege detektiv og se bagom problemet, samt integrerer viden fra helt andre arbejdsområder, som fx autismeområdet, kan finde en løsning, der kan imødegå et problem i hverdagen for mennesker med demens.

Hvilken værdi har det, at du er psykolog?

– I min afdeling er man generelt stolt af at have en psykolog ansat, fordi vi (psykologer) er garant for høj grad af professionalisme og formår at træde et skridt tilbage og se tingene fra flere perspektiver. Jeg bliver brugt i de allermest komplekse borgersager og fx også til konfliktmægling, når bølgerne går højt blandt frustrerede og affektramte pårørende.

Hvilke myter møder du om dit arbejde?

– Folk sætter ofte lighedstegn mellem ældre og demens og tror derfor fejlagtigt, at man som psykolog kun arbejder indenfor demensområdet, når man arbejder med ældre. Det er dog langt fra tilfældet. Faktisk er det sådan at den procentvise forekomst af demens selv hos de ældste ældre (95+) udgør under 50 %.

Den mest almindelige reaktion, jeg får, når jeg fortæller, at jeg arbejder med mennesker med demens – også fra psykologer, der burde vide bedre – er altså: “Ja, vi skal vel alle den vej, men hvorfor dog spilde kræfter på dem, der er jo ikke noget, man kan gøre”. Ellers siger folk, at det lyder frygtelig hårdt og spørger, hvordan jeg kan holde til det i længden. Dertil er der kun at sige: “Der tager du ganske enkelt fejl. Vi kan gøre utroligt meget, både for personen med demens, men også for de pårørende og senere i forløbet for det personale, der skal tage sig af plejen om omsorgen den sidste tid.

At det er hårdt arbejde, at vi konstant må tilpasse os sygdomens udvikling, det er da rigtigt, men når du fx ser det smil, der breder sig på demensramte fru Nielsens ansigt, når hun bliver budt op af udviklingskonsulenten iført smoking til Erindringsdans (et projekt jeg fik til Silkeborg Kommune) på det plejecenter, hun bor på, så ved du, at du i dag har gjort en forskel og for en stund har skabt mening, tryghed og glæde i et andet menneskes liv – og kan du ønske dig mere?

Har du gode råd til andre psykologer?

– Spørg dig selv: Er du ikke for gammel til at være fordomsfuld og snæversynet? Giv området en chance og bliv en del af et felt i rivende udvikling. Vær ikke bange for at søge en stilling, hvor arbejdsgiveren ikke umiddelbart annoncerer efter en psykolog. Du vil højst sandsynligt kunne bidrage med noget positivt til stillingen gennem din faglighed og få lov til at sætte dit præg på dine kommende arbejdsopgaver.

 

Portrættet er oprindeligt bragt i forbindelse med Psykologkampagnen II

KARRIEREPORTRÆTTER

ditte-krabbe

Ditte Krabbe
Cand.psych.
Specialkonsulent og teamkoordinator på KU

kenth-kaerhoeg

Kenth Kærhøg
Cand.psych.
Psykolog og global kommunikationschef i ISS

inge-loua-ny

Inge Loua
Cand.psych.

Psykolog i konsulenthuset Minoritetskonsulenterne ApS

stine-reintoft

Stine Reintoft
Cand.psych.

Supervisor og konsulent i Supervisionshuset

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge