Fri adgang til psykolog vil give et mere sammenhængende sundhedsvæsen

 I

Af Henning Due, journalist

Psykologformand Eva Secher Mathiasen, ser fine takter i regeringens 20 anbefalinger til et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Hun fremhæver specifikt regionernes forslag om, at en udvidet PPR-model skal kunne håndtere forebyggelse og en tidlig indsats, så færre børn og unge, der ikke trives, får behov for indlæggelse i psykiatrien.

– I dag ser vi, at rigtig mange børn og unge står på venteliste til behandling i psykiatrien, men for mange af dem er den specialiserede indsats, som psykiatrien kan tilbyde, slet ikke nødvendig, siger hun.

Eva Secher påpeger, at omkring 25 procent af de henvendelser, landets praktiserende læger modtager i dag, indeholder psykiske problemstillinger.

– Mindst 400.000 danskere kæmper med angst eller depression. Men behandlingsstatistikken viser, at kun omkring 25 procent af dem rent faktisk modtager behandling hos enten privatpraktiserende psykologer og psykiatere eller i psykiatrien, siger hun.

Hun påpeger, at des senere en psykisk lidelse opdages, des dyrere og sværere kan det blive at behandle lidelsen, og at der samtidig er en tæt sammenhæng mellem fx. at have angst som barn og få psykiske problemstillinger som voksen.

Ifølge Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport fra 2015 er angst den lidelse, der koster samfundet mest målt i bl.a. udgifter til sygemeldinger og tabt arbejdsfortjeneste.

Det er derfor også afgørende, at den tidlige og forebyggende indsats overfor både børn, unge og voksne med fx. begyndende angst eller depression foregår så tidligt som muligt -og helst før, borgere henvises til hospitalsbehandling i psykiatrien, mener Eva Secher.

Hun peger på Norge og England som to gode eksempler på, hvordan psykiske lidelser kan opspores og behandles tidligt på en mere effektiv måde.

– I England og Norge har patienter fri adgang til psykolog og kan selv henvende sig direkte uden først at tale med egen læge. Når borgeren i de lande henvender sig til psykologen, vurderer psykologen så, om der er behov for egentlig behandling, og om borgeren eventuelt skal sendes videre til psykiatrien, siger hun.

Ligesom i England er der i Danmark mangel på praktiserende læger, påpeger psykologformanden, og den engelske model afhjælper altså også “bemandings”-problemet, siger hun.

Kommunale sundhedshuse og de regionale lægeklinikker med psykologer er en anden model, som ifølge psykologformanden både kan aflaste lægerne og lette overgangen mellem kommuner og regioner for borgere med psykiske problemer.

– Det kunne være en model, hvor psykologer indgår på lige fod med læger i det lokale lægehus, og hvor borgere med psykiske problemer kan henvende sig direkte til en af psykologerne. Det ville spare både tid og ressourcer og sikre en tidlig opsporing og eventuel behandling hvis nødvendigt, siger Eva Secher Mathiasen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge