Valgløfte: SF vil have psykologer på alle børneafdelinger

 I

Næstformand i SF, Signe Munk, vil arbejde på at få psykologer ansat på alle børneafdelinger på landets sygehuse. Det skal gøres muligt ved, at staten afsætter flere penge til børneafdelingerne, siger Signe Munk efter et besøg på børneafdelingen i Viborg.

Det valgløfte hilser Dansk Psykolog Forening velkommen efter at have rejst sagen flere gange i løbet af det seneste år både i Magasinet P og i dagspressen. Det skete bl.a. i forbindelse med en fyringsrunde, der også omfattede psykologer på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

– Vi ved, at alvorlig sygdom skaber livskriser og ofte er traumatiserende. Og det kræver ingen doktorgrad at forestille sig, hvad følelsesmæssig stress, afmægtighed og angst gør ved en syg patient – uanset om patienten er 6 år og bange for nåle, blodprøver eller om han kan komme i skole efter sommerferien, eller om det er forældrene til den 6-årige, der er bange for, at han aldrig bliver rask, eller hvordan de skal klare hverdagen, når han kommer hjem fra indlæggelse. Derfor er psykologbistand på børneafdelingerne helt essentielt, skrev Eva Secher Mathiasen i sin leder i Magasinet P nr. 01/2017.

Læs ”SF vil have psykologer på børneafdelinger”.

Læs debatindlægget fra Politiken her: Dansk Psykolog Forening advarer: Sparerunde efterlader alvorligt syge børn med kun én psykolog – og nu ryger den sidste.

Læs lederen fra Magasinet P her: “Syge børns behov“.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge