Angst sender flest danskere på førtidspension

 I

Presseklip fra Ugebrevet A4: Flere og flere danskere tilkendes førtidspension på grund af angst. Skal kurven knækkes, kræver det ifølge Einar Baldursson, lektor på Aalborg Universitet, bedre og hurtigere behandling, og i dag er der både aldersbegrænsning og økonomisk loft over de tilbud, der findes, påpeger Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen.

– Angst koster samfundet så ustyrligt mange penge: 9,3 milliarder kroner om året, har Sundhedsstyrelsen beregnet, når man ud over førtidspension også ser på andre overførselsindkomster og for eksempel sygefravær, siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

– Det er helt unødvendigt, fordi den er rimelig ukompliceret og i øvrigt meget billigere at behandle, hvis den bliver taget i opløbet. Og samtidig går rigtig mange rundt og har det skidt. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Hun påpeger, at ventetiden til psykologbehandling for angst er fordoblet siden 2012 og kritiserer det økonomiske loft for psykologordningen, der betyder, at kun 10.900 danskere om året kommer i behandling for angst. Samtidig understreger hun, at det er problematisk, at kun angstramte mellem 18 og 38 år kan få tilskud til psykologbehandling for angst.

Læs hele artiklen på Ugebrevet A4 her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge