Både surt og sødt at være selvstændig med det offentlige sundhedsvæsen som største kunde

 I

Mange psykologer overvejer i løbet af karrieren at søge om ydernummer. Vær opmærksom på, at det at være selvstændig og en del af den offentlige psykologordning både medfører fordele og forpligtelser.

Af Mikkel Hesselbæk Andreasen, konsulent i Dansk Psykolog Forening

Siden den offentlige psykologordning blev etableret som en forsøgsordning i 1992, er antallet af psykologer i ordningen steget støt, og i dag har ca. 850 psykologer et ydernummer. De har til fælles at skulle balancere det at være selvstændig erhvervsdrivende med at have det offentlige sundhedsvæsen som største kunde. Det sidste medfører en række forpligtigelser.

Det er kunden, der bestemmer
I en undersøgelse fra 2016 angiver hovedparten af de selvstændige psykologer, at de har startet virksomhed ud fra ønsket om mere frihed og fleksibilitet og om at være deres egen chef. Det stemmer godt overens med den typiske opfattelse af at drive egen virksomhed. Den anden side af mønten er det gængse udtryk ”Det er kunden der bestemmer”, som mange selvstændige sikkert også selv har erfaret.

For langt de fleste ydernummerpsykologer er det offentlige sundhedsvæsen den største kunde. Og den kunde har de senere år stillet stadig flere krav til de erhvervsdrivende i praksissektoren – hvad enten det er psykologer, praktiserende læger eller fysioterapeuter.

Psykologer, der tænker på at søge ydernummer, skal derfor overveje, om de ønsker en forretningsmodel, hvor en enkelt kunde udgør en stor del af forretningen og dermed også stiller krav i et omfang, som ikke alle finder forenelige med netop at være selvstændige.

Det sure med det søde
Som selvstændig erhvervsdrivende er de oplagte fordele ved at have et ydernummer, at det giver et stort og fast kundegrundlag, Et ydernummer er derfor med til at sikre en del af indtjeningen for virksomheden. Mange ydernummerpsykologer finder det desuden fagligt interessant at arbejde med de målgrupper, der er omfattet af den offentlige psykologordning.

Med ydernummeret følger også en række forpligtelser. De, der giver anledning til frustrationer, hænger sammen med det stigende fokus på ”mere sundhed for pengene” og omfatter økonomistyring, kvalitetssikring og effektmåling, der i den kommende tid konkret vil udmønte sig i akkreditering og oprettelse af en klinisk kvalitetsdatabase. Men det handler også om stigende administrative forpligtigelser i forbindelse med afregning og kommunikation med f.eks. region og praktiserende læge.

Perspektiver for det offentlige sundhedsvæsen
Med Dansk Psykolog Forenings kendskab til udviklingen i det offentlige sundhedsvæsen, vil der også fremover være fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene med ovennævnte styring og fokus til følge. Derudover vil sammenhæng i sundhedsvæsenet og styrkelse af det nære sundhedsvæsen være på dagsordenen.

Alt dette vil få indflydelse på hverdagen for nuværende og kommende ydernummerpsykologer. I Dansk Psykolog Forening gør vi hver dag, og særligt i perioder med forhandling af praksisoverenskomsten, vores til at skabe gode løsninger, der både sikrer høj faglighed og gode vilkår for ydernummerpsykologerne, og som samtidig følger med udviklingen i det offentlige sundhedsvæsen.

Om tildeling af ydernummer
Vi opslår to gange om året ledige ydernumre på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Her er det nøje beskrevet, hvordan man ansøger. Næste opslag om ledige ydernumre kommer d. 30. august 2019.

For at få et ydernummer skal man leve op til en række formelle krav, der er fastsat i overenskomst om psykologhjælp (praksisoverenskomsten), bl.a. skal psykologen være autoriseret og stå til rådighed som selvstændig 22 timer ugentligt (dvs. max have anden ansættelse i 15 timer).

Et bedømmelsesudvalg i hver af de fem regioner vurderer ansøgningerne og træffer afgørelse om tildeling af ydernumre. Dansk Psykolog Forening har udgivet en artikel om, hvordan bedømmelsesudvalget arbejder: Tildeling af ydernummer.

Overvej at søge i yderområder
Det er vores erfaring, at der som tommelfingerregel kommer færrest ansøgere til ydernumre, der opslås i yderområde, f.eks. Faxe Kommune, mens der kommer flest ansøgere til ydernumre, der opslås i store byer, f.eks. Aarhus.

Sekretariatet står altid til rådighed med rådgivning om den offentlig psykologordning og om at søge ydernummer. Så tøv ikke med at kontakte os på mail dp@dp.dk eller telefon 35 26 99 55.

Fakta om ydernummerordningen
  • Tilskudsordningen for psykologhjælp er målgruppebaseret og blev etableret som en forsøgsordning i 1992 for visse målgrupper. I 1995 blev ordningen afløst af en permanent ordning. Siden er ordningen vokset både hvad angår målgrupper, antal psykologer og ordningens økonomi.
  • I løbet af årene har ordningen ændret karakter og er gået fra alene at være en ordning med mulighed for tilskud til psykologhjælp til forebyggelse af sygdom i forbindelse med akut opståede krisesituationer, til også at omfatte psykologbehandling af personer med lidelserne angst og depression.
  • Som psykolog skal du have et ydernummer for at være en del af den offentlige psykologordning.
  • Som ydernummerpsykolog er du en del af det offentlige sundhedsvæsen, nærmere bestemt praksissektoren.
  • Praksissektoren er kendetegnet ved, at forskellige faggrupper selv driver og er ansvarlige for deres praksisser. Praksissektoren består foruden psykologer af blandt andre praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter.
  • Klienter med en lægehenvisning får et tilskud på 60 procent af udgiften fra det offentlige og skal selv betale de resterende 40 procent . Herudover kan klienter få tilskud fra Sygesikringen Danmark, hvis de er medlem.
  • Ordet ”Ydernummer” dækker over, at den selvstændige psykolog har mulighed for at afregne ydelser med det offentlige sundhedsvæsen i forbindelse med behandling af lægehenviste klienter. Cirka 850 selvstændige psykologer har et ydernummer.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge