Bag om foretrædet

 I

ESM 106Eva Secher Mathiasen var tirsdag den 13. september til foretræde i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.

Forud for dette var der foregået en omfattende forberedelse til mødet, som også blev afspejlet i den delegation, der deltog i foretrædet med formandsskabet. Bl.a. deltog sundhedsøkonom Mads Nørgaard-Madsen og psykologistuderende og pt. praktikant i DP, Julie Lund Zafri.

Hør dem fortælle om deres vinkler på og forberedelse til mødet med sundhedsudvalget.

Læs også de konklusioner, der blev bragt til borgen: “Færre førtidspensioneres under psykologordningen“.

Efterspillet har indtil videre været, at udvalget på baggrund af foretrædet har stillet fem opfølgende spørgsmål til sundhedsministeren, som der forventes svar på de kommende uger.

MØD JULIE LUND SAFRI

Julie studerer psykologi og er praktikant i DP:

Julie“Jeg har som en del af min kandidat i psykologi søgt og fået en praktikplads i Dansk Psykolog Forening i den relativt nye afdeling, som beskæftiger sig med Politisk Rådgivning og Analyse. Jeg er meget optaget af, hvordan psykologien og psykologers viden om menneskers væren og velbefindende er et vigtigt bidrag i udviklingen af et socialt set mere bæredygtigt samfund.

Jeg startede midt i, at afdelingen var i færd med at lægge sidste hånd på forberedelserne til et foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget, hvor formanden skulle udtale sig kritisk om grundlaget for politiske beslutninger omkring psykologordningen.

Det var blevet klart, at det nuværende forskningsmæssige grundlag for evalueringen af psykologordningen er mangelfuldt og fejlbehæftet, og afdelingen havde i mange uger i et tværfagligt samarbejde mellem afdelingens sundhedsøkonom, psykologer og politologer, arbejdet med at klarlægge og påvise dette i det materiale, som skulle danne baggrund for foretrædet. Samtidig havde de udarbejdet analyser, der kunne vise, hvordan en ophævelse af aldersgrænsen på 38 år for behandling af angst samt en udvidelse af psykologordningen kan være en samfundsmæssig genvist – også økonomisk.

Tirsdag den 13. september, hvor foretrædet skulle finde sted på Christiansborg, var vi en gruppe fra sekretariatet, som sammen med formanden drog afsted. På kun et kvarter skulle formanden fremføre foreningens kritik og analyser for udvalget samt svare på deres eventuelle spørgsmål. Fremførslen var skarp, og meget positivt havde udvalget også mange spørgsmål som viste, at de var interesserede i og lydhøre overfor de pointer, som formanden fremlagde.

At opleve et sådant foretræde og få indsigt i det arbejde der ligger bag, har sammen med mine øvrige arbejdsopgaver i afdelingen allerede givet mig et godt indblik i, hvordan man kan arbejde politisk for at styrke psykologiens og psykologers plads i samfundets udvikling, så det kan være til gavn for menneskers velbefindende”.

Delegation ved foretraede

Delegationen forud for foretrædet i Folketinget. Fra venstre psykologistuderende Julie Lund Safri, næstformand i DP og formand for SPS Merete Strømming, formand for DP Eva Secher Mahiasen, konsulent Line Natascha Larsen, konsulent Mads Nørgaard-Madsen og forhandlingschef Lis Ethelberg. Bag kameraet var DP’s chef for Politisk Rådgivning og analyse.

MADS NØRGAARD-MADSEN

Mads er sundhedsøkonom i DP:

Mads“Jeg er som sundhedsøkonom ansat i DP til at analysere og dokumentere sammenhænge mellem blandt andet behandling og effekt. For udover det grundlæggende formål med psykologbehandling, at behandle og hjælpe patienter der har et behov, så er økonomien og de samfundsøkonomiske effekter afgørende, når beslutningstagere skal vælge imellem et hav af forskellige behandlingsområder.

Praksisoverenskomsten (POK) konkurrerer jo ikke bare med andre behandlingsformer i forhold til psykiske lidelser, men også om ressourcer der kan anvendes til helt andre formål, såsom behandling af kræft eller hofteoperationer.

I forbindelse med foretrædet i Sundhedsudvalget var det derfor afgørende at vise politikerne værdien af at investere i psykologbehandling og ikke mindst omkostningerne ved at lade være. Ikke bare for den enkelte, men for samfundet generelt.

POK finansieres delvist igennem satspuljemidlerne, og DP arbejder både for at synliggøre behovet for at investere mere i POK, og på sigt også for at gøre hele ordningen til en permanent del af finansloven. Foretrædet om psykologordningen skal dermed også ses som en del af dette overordnede arbejde og som et indspark til de forestående satspuljeforhandlinger.

Når formanden bragte angst og depression i fokus ved foretrædet, er det fordi forekomsten af begge er både stor og stigende – og fordi der, udover menneskelige omkostninger, også er store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med angst og depression.

Fra juli 2012 blev det øvre alderskriterie fjernet for behandling af let til moderat depression under psykologordningen. For angst gælder aldersbegrænsningen stadig, således at kun personer imellem 18-38 år har mulighed for at blive henvist.

Med denne forskel i behandlingstilbuddet ved depression og angst, undersøgte vi, om der kunne ses en forskel i de afledte konsekvenser for arbejdsmarkedet. Forskellen var entydig og enorm.

Fra 2013-2015 er der sket et fald i nytilkendelser til førtidspension pga. depression på hele 30 procent. Det betyder, at investeringen i behandling af depression under psykologordningen har medført en årlig samfundsbesparelse på min. 300 mio. kr.

Omvendt er udviklingen i nytilkendelser til førtidspension pga. angst i samme periode steget med alarmerende 40 procent. Det betyder, at de årlige samfundsomkostninger til angstbehandling er steget med min. 700 mio. kr., hvilket står i skærende kontrast til de ca. 31 mio. kr., der årligt anvendes til behandling under psykologordningen.

De beregninger, som formanden fremlagde på foretrædet, viser dermed tydeligt, at prioriteringen af et udvidet behandlingstilbud betaler sig”.

SÅDAN ARBEJDER DP POLITISK

Læs også Ugebrevet A4: “Angst sender flest danskere på førtidspension“.

Læs mere om DP’s politiske arbejde her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge