Barnet i garagen

 I

Så dukkede der et nyt ord op i det danske sprog: garagebarn. Og måske vil det ikke leve længe, selv om de blot ti bogstaver er en præcis og letopfattelig fortætning af en lang historie. Endnu en i rækken af beretninger om, at man gjorde et barn fortræd, at advarselslamperne ikke alene blinkede, men at kommunen var blevet tippet, og at forhistorien havde kaldt på særlig opmærksomhed.

Det vil være en forenkling at hænge Mou, Mern, Rebild, Tønder, Brønderslev og nu Helsingør ud, men på sin plads at se hele kæden i en sammenhæng, mens vi venter på, at den geografiske guirlande bliver længere. For det er stensikkert: at der kommer mange, mange flere til både af den art, der kalder på overskrifter – dem om decideret vanrøgt og overgreb – og dem, hvor vi nøjes med at møde børn, der mistrives, uden at der for alvor gribes ind.

Hvor forældreansvaret ikke rækker, bør myndighedsansvaret tage over. Men det formelle ansvar og økonomien svinger asynkront, hvad vi får mange meldinger ind om. Serviceloven beskytter udsatte borgere, men rækker ikke længere, end de kommunale kasser er åbne til. Og da loven betjener ressourcesvage personer, som ikke kan kæmpe deres egen kamp, får de oplagte lovbrud ingen konsekvenser.

Hele den igangværende øvelse med at trække al hjælp til borgerne tilbage til kommunernes eget regi er en kæmpe spareøvelse, som kommer til at koste mange mennesker den hjælp, de har brug for. Problemet er – skåret helt ind til kasseapparatet – at kommunerne både skal vurdere behandlingsbehovet og tage hensyn til deres økonomi. Og de bliver tilmed sanktioneret statsligt, hvis de bryder den økonomiske ramme.

Mulige veje ud af de værste problemer? Fx central finansiering af anbringelser, så det i højere grad bliver faglige vurderinger, der påvirker beslutning om anbringelse. Generel kvalitetssikring og øget kontrol med plejefamilier og opholdssteder. Kompetenceløft for sagsbehandlere og pædagoger, der arbejder med børn og unge. Og ikke mindst en børneombudsmand. For at nævne ganske få eksempler.

Det er ikke nok, at vi hidser os op over de mange sager. Politisk indgriben er en nødvendighed – hånd i hånd med almindelig anstændighed.

Leder (PDF)

Kommentarer
  • Lene Andli Jensen
    Svar

    Tak for tydeliggørelsen!
    Tak til vores forkvinde Eva Secher Mathiasen for en klar og præcis analyse af de mnage sager om børn og unge der både svigtes af deres nærmeste omsorgspersoner – og sidenhen – af det myndighedssystem som skulle kompensere for det primære svigt. En præcision af at kommunerne ikke samtidigt både kan tænke og handle klart – når de skal bære både det behandlingsmæssige og det økonomiske ansvar. En klapsalve for nogle gode og relevante bud på løsninger ind i dette svære og ekstremt vigtige område.

    Lene Andli Jensen , autoriseret Psykolog

  • Susanne Hejl
    Svar

    Lige i øjet
    Ja, jeg takker også for den fine præcisering af en ellers kompleks problemstilling. Også dejligt med den klare holdningstilkendegivelse.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge